Kilde: Partifolket skal beroliges med hensyn til, hvad der sker med jøderne

Partiintern information om den planlagte »Endelige løsning på jødespørgsmålet«. Udsendt af partikontoret til Gau- og Kreisleiter, 9. I0.1942
I forbindelse med arbejdet på den endelig e løsning af jødespørgsmålet er i den senere tid blevet fremsat bemærkninger i forskellige dele af Riget. Det er bemærkninger der går på de »meget strenge forholdsregler« over for jøderne, navnlig i de østlige områder. En undersøgelse har fastslået, at disse udsagn - ofte i fordrejet eller overdreven form - stammer fra folk, der er tjenestegørende ved de forskellige enheder østpå, og som selv har haft lejlighed til at se sådanne aktioner. De har siden viderebragt beretningerne, når de var på orlov.
Det er tænkeligt, at ikke alle dele af folket har den nødvendige forståels e for sådanne forholdsregler, navnlig ikke de dele, der ikke ved selvsyn har lejlighed til at danne sig et billede af bolsjevismens gru.
For i den forbindelse at undgå enhver form for - ofte bevidst tendentiøs - rygtedannelse, udsendes nærværende information om den øjeblikkelige status i arbejdet:
I 2000 år er der blevet ført en hidtil forgæves kamp mod jøderne. Først siden 1933 er vi begyndt at bruge midler, der gør jødernes totale adskillelse fra det tyske folk mulig. De løsninger, der hidtil er gennemført, lader sig inddele påfølgende måde:

1. Fortrængning af jøderne fra de forskellige dele af det tyske samfund.
   På dette område skal de love, som lovgiverne har vedtaget, sikre, at også de kommende generationer er beskyttet mod en eventuel oversvømmelse af modstanderen.
2. Bestræbelser på helt at fortrænge modstanderen fra Riget.

Med tanke på det begrænsede geografiske rum, det tyske folk har til sin rådighed, håbede man i det store og hele at kunne løse dette problem gennem jødernes tiltagende udvandring.
Siden krigen begyndte i 1939, er disse udvandringsmuligheder blevet stadig mindre. Desuden er det rum, hvor det tyske folk opererer, vokset tilsvarende det beboede område. I betragtning af, hvor mange jøder, der bor i dette udvidede område, er jødernes fortrængning gennem udvandring således ikke længere mulig.
Allerede vores næste generation vil ikke længere kende dette problem på første hånd. Da den høstede erfaring derfor ikke vil forblive i klar erindring, og da problemet kalder på en øjeblikkelig løsning, må problemet løses af den nuværende generation. Det er derfor en tvingende nødvendighed i det tyske folks eksistenskamp, at de millioner af jøder, der befinder sig på tysk interesseområde , fortrænges eller udskilles.
En aktion, der er begyndt i Riget og senere skal udvides til at omfatte de øvrige lande i Europa, der er omfattet af Den endelige løsning, sender løbende jøder østpå. Jøderne skal sendes til store, dels eksisterende, dels planlagte lejre, hvor de enten skal anvendes som arbejdskraft eller sendes endnu længere østpå. Gamle jøder samt jøder, der har opnået storeudmærkelser i krig (Jernkorset af I. grad, tapperhedsmedaljen i guld osv.) bliver løbende sendt til byen Theresienstadt, der ligger i protektoratet Böhmen og Mähren. Det ligger i sagens natur, at disse problemer, der er afgørende for vort folks fuldstændige sikkerhed, kun kan løses med hensynsløs hårdhed.