Kilde: Ghettorydning i Miedzyrzec, 25. august 1942, udført af reservepolitibataljon 101

Efter de polske udryddelseslejre var begyndt deres virke i 1942, blev jødeghettoerne efterhånden tømt og beboerne sendt til lejrene. Hos Christopher Browning kan vi læse om en ghettorydningsaktion, 25. august 1942, udført af reservepolitibataljon 101 under kaptajn Wohlauf

”Mens mændene ventede på Wohlauf, mødte de en officer fra sikkerhedstjenesten, der allerede var ret fuld, selvom det endnu var tidligt på dagen. Det blev hurtigt klart, at [ukrainerne] også var fulde. De skød så hyppigt og så vildt, at politimændene ofte måtte gå i dækning for ikke at blive ramt. Politimændene så ligene af jøderne, der var blevet skudt, overalt i gaderne og husene. Tusinder af jøder strømmede ind på markedspladsen, drevet frem af [ukrainere] og politimænd. Her måtte de sidde eller knæle, uden at bevæge sig eller rejse sig. Som timerne gik på denne varme augustdag i sensommerheden, besvimede mange jøder og faldt om. Ydermere fortsatte slag og skud på markedspladsen. 

Fru Wohlauf […] var yderst synlig i sin kjole på markedspladsen, mens hun overvågede begivenhederne fra tætteste hold. Omkring kl. 14 blev de ydre vagtposter kaldt til markedspladsen, og en eller to timer senere begyndte marchen til jernbanestationen. Den samlede styrke af [ukrainere] og politimænd var beskæftiget med at drive jøderne frem på ruten. Igen var skydning almindelig. De gangbesværede, der ikke kunne gå længere, blev skudt og efterladt ved siden af vejen. Lig kantede gaderne til stationen. 
Den sidste rædsel var reserveret til slutningen, for nu skulle togene lastes. Mens [ukrainere] og sikkerhedspoliti pakkede 120-140 jøder ind i hver vogn, stod politimændene og observerede. Som én huskede: »Når tingene ikke gled, anvendte de piskene og riflerne. Lastningen var simpelthen rædselsfuld. Der lød et overjordisk skrig fra disse stakkels mennesker, fordi ti eller tyve vogne blev lastede samtidig. Hele fragttoget var skrækkeligt langt. Man kunne ikke se det i sin hele udstrækning. Det kunne have været på 50 eller 60 vogne, hvis ikke mere. Efter en vogn var lastet, blev dørene lukket og riglet.« Efter toget var lastet, trak mændene fra reservepolitibataljonen sig hurtigt tilbage, uden at vente på at se toget køre bort.”