Kilde: De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss

"I foråret 1942 kom så de første transporter fra Øvreschlesien af jøder, som alle skulle udryddes. De førtes fra rampen (togrampen, red.) ind over engene ved det senere byggeafsnit II til bondegården - Bunker I. Aumeier, Palitzsch samt nogle Blockführer'e ledsagede dem og snakkede så naturligt som muligt, spurgte dem ud om deres erhverv og kvalifikationer for at vildlede dem. Da de ankom til gården, måtte de klæde sig af. De gil til at begynde med også ganske roligt ind i de rum, hvor de skulle desinficeres. Indtil nogle blev betænkelige og begyndte at tale om kvælning og udryddelse. Straks opstod der en slags panik. Men hurtigt fik man dem, der endnu stod udenfor, drevet ind i [gas-]kamrene og dørene skruet til. 

Ved de næste transporter fandt man med det samme frem til de mere urolige gemytter og tabte dem ikke af syne. Lagde man mærke til det mindste tegn på uro, blev de, der der var skyld i det, uden at man lagde mærke til det, ført om bag huset og dræbt med et gevær af lille kaliber, som ikke kunne høres af de andre. […] 

Mange kvinder gemte deres spædbørn i tøjbunkerne. Det passede særkommandoets folk særligt på, og de talte godt for kvinden, indtil hun tog sit barn med. Kvinderne mente ikke, at desinficering var sundt for børnene, derfor gemte de dem. Småbørnene græd ofte ved den uvante måde at blive klædt af på, men når mødrene, eller mænd fra sonderkommandoet, trøstede dem, blev de rolige og gik ind i kamrene med et stykke legetøj i hånden, mens de drillede hinanden og legede sammen. 

Jeg har også bemærket kvinder, der anede eller vidste, hvad der ventede dem, og alligevel formåede at skæmte med deres børn og snakke sødt til dem, mens angsten for døden stod malet i deres øjne. En kvinde trådte engang, da hun kom forbi, tæt hen til mig, og idet hun pegede på sine fire børn, der pænt holdt hinanden i hænderne for at hjælpe de mindste over ujævnhederne i terrainet, hviskede hun: "Hvordan kan I få jer selv til at dræbe disse skønne og kære børn? Har I da slet ikke hjerte i livet? […]""