Kilde: Brødrene Adamowicz genser hjemlandsby i Ukraine i 1934 efter hungersnøden

Da vi i bil ankom til vores hjemlandsby, fandt vi den fuldkommen forandret. Træerne var fældet, hytterne og gårdene forfaldne. Vi søgte efter vores forældres hytte, hvor vores søster boede, men kunne ikke finde den.

Bønderne i landsbyen måtte vise os vores forældres tidligere ejendom. I huset fik vi øje på en stakkels, medynkvækkende skikkelse, hvis krop kun var dækket af en gammel, forreven sæk. Ved hjælp af naboerne identificerede vi hende som vores søster. Hun så flere årtier ældre ud, og de frygtelige smerter, som hun syntes at lide af, fortrak hendes ansigtstræk på en måde, så selv hendes kødelige brødre ikke kunne genkende hende.

Da vi spurgte efter vore forældre, svarede hun, at Mor var død af sult, da hun ikke mere kunne tilpasse sig de andre folks levevis. De levede hovedsageligt af urter. – Det smertefulde syn af vores søster og hendes dystre fortælling gjorde os stumme. I landsbyen er to tredjedele af beboerne døde af sult. De endnu levende minder mere om døde end om levende mennesker. De lever uden håb […] Kun nogle få spurgte os, hvornår krigen begynder, krigen – udfrieren!”