Transport 1
Transport 1 afgik fra Aalborg med stop i flere jyske byer den 2. oktober 1943. Ankom til Theresienstadt med 83 fanger den 5. oktober 1943.
Deportation af en gruppe danske jøder fra Vestre Skole i Odense © Odense Stadsarkiv
Aalborg
Om aftenen den 1. oktober 1943 blev Ruvin Goldstein og hans kone Sonja anholdt i deres hjem i Kong Hans Gade i Aalborg. De var begge midt i 50’erne. De blev arresteret af tyske Gestapo-mænd og en dansker i tysk tjeneste. I første omgang blev Ruvin og Sonja ført til Gestapo-hovedkvarteret, der lå i Højskolehotellet på Boulevarden.
Dagen efter, om formiddagen, blev de ført til banegården. Her holdt et særtog bestående af 40 kreaturvogne og en personvogn – den sidste var til det tyske mandskab. Ruvin og Sonja Goldstein blev under tysk bevogtning ført til en af kreaturvognene, som de fik besked på at kravle op i. En dansker, som arbejdede på banen, ville hjælpe dem op i vognen, men blev forhindret af det tyske politi. Fru Goldstein måtte derfor selv kravle ind i vognen, hvor der hverken var bænke eller halm at sidde på.
Den 2. oktober 1943 kl. 11.10 afgik særtoget fra Aalborg Station. Da toget var det første, som ankom til Theresienstadt fra Danmark, kaldes det også for Transport 1.
Randers
Togets første stop var Randers. Her kom flere personer på toget. Den ældste var Philip Michael Hartogsohn på 76 år og den yngste et barn på 10 år. De var blevet arresteret hjemme og havde fået ganske kort tid til at pakke deres ting. Derefter var de blevet ført til stationen, hvor de også blev tvunget ind i en af de 40 kreaturvogne.
Vejle
Toget kørte videre ned gennem Jylland til Vejle Station, hvor endnu en lille gruppe mennesker kom på. Blandt dem var tvillingerne Erich og Egon Ländler. De var landbrugselever, og de var oprindeligt kommet til Danmark som jødiske flygtninge fra Tjekkoslovakiet. Egentlig skulle de have studeret landbrug et år i Danmark og derefter være rejst videre til Palæstina, men da 2. Verdenskrig brød ud, kom de til at ’sidde fast’ i Danmark. Efter krigen fortalte de om den dag, de blev anholdt:
”Den 2. oktober blev vi på Vejle H. (Hovedbanegård) sammen med 10 andre jøder her fra Vejleegnen læsset ind i en kreaturvogn – friheden var forbi! [...] Vi fik på hele turen, der varede 62 timer, med undtagelse af lidt vand, som vi måtte drikke af vore gummistøvler, hverken vådt eller tørt. Ikke så meget som et knippe halm kunne tilstedes.”
Vejle Amts Folkeblad, 26. maj 1945 – stavemåden ændret
Kolding
Toget kørte derefter til Kolding Station, hvor en del jøder, der var blevet fanget på Fyn kom på toget. En af dem var den 61-årige dommer Moritz fra Assens, som var blevet pågrebet i sit hjem sammen med sin søster. Dommer Moritz kom ikke tilbage til Danmark. Han døde i Theresienstadt, en uge før fangerne fra Danmark blev hentet af De Hvide Busser i april 1945.
Vestre Skole, Odense
En anden af fangerne fra Fyn hed Herbert Kain. Han kom oprindeligt fra Köln i Tyskland og var ligesom brødrene Ländler landbrugselev. Han har senere skrevet om sin tilfangetagelse:
”Kl. 5 om morgenen den 2. oktober holdt der en tysk bil i gården uden for mit værelse, bemandet med 3 tyskere og en dansker. Jeg vidste, hvad der kom imod mig, og derfor sprang jeg ud ad vinduet og løb ud på marken. Tyskerne råbte til mig, at de ville skyde min husbond, hvis jeg ikke straks kom tilbage. På den måde blev jeg fanget, én dag før den planlagte flugt. Jeg fik under bevogtning lov til på 10 minutter at pakke de mest nødvendige ting sammen, og derefter kom jeg op på den presenningdækkede lastvogn, hvor min ven og kammerat allerede sad. [...]
Vi blev kørt til Vestre Skole i Odense, og der var allerede en ordentlig forsamling, dels af indvandrede flygtninge, dels af bosiddende danske jøder fra store dele af Fyn.”
Herbert Kain, 1994, s. 60
Staldgården, Kolding
Fangerne fra Fyn blev kørt til Staldgården i Kolding. Her ventede de i et af de store staldrum, før de blev ført til stationen og stuvet sammen i de ventende kreaturvogne. Toget kørte fra Kolding, over grænsen og fortsatte ned gennem Tyskland og ankom til Theresienstadt den 5. oktober 1943. Der var 83 mennesker med toget, størstedelen af dem var unge mennesker, men der var også en mindre gruppe ældre mennesker og enkelte børn helt ned til to år.
