Propagandaens fjendebilleder

Der findes utallige billeder fra Nazi-tyskland af bølgende menneskehav, som i kor råber ”Heil Hitler”, mens alle taktfast rækker højre arm i vejret for at hylde ”der Führer”. Næsten hele det tyske samfund lod sig rive med af Hitler og nazismen og støttede dermed en politik, som var skyld i, at tusinder forsvandt fra samfundet, og at man ikke længere måtte tale med jødiske naboer og venner. En del af forklaringen på, hvordan det lykkedes at overbevise befolkningen, er nazisternes vidtgående brug af propaganda, som opbyggede en kult omkring Hitler og udbredte budskabet om, at jøderne var Tysklands fælles fjende.

Nazistisk propagandaplakat der sammenligner en "usund" person af "blandet race" med en sund og stærk, arisk ung mand ©USHMM

Umiddelbart efter Hitlers magtovertalelse i 1933, blev der indført skrap censur. Nazisterne sørgede for, at kritikere af nazismen blev forhindret i at komme til orde. Den tyske befolkning mistede derved muligheden for at få informationer fra flere sider, hvilket gjorde det svært at gennemskue propagandaen.

Propagandaen havde gode vilkår

Det var afgørende for propagandaens virkning, at den tegnede et billede, som folk ønskede at tro på. Da Hitler kom til magten, var Tyskland i dyb økonomisk krise med massearbejdsløshed og social fattigdom. Nazisternes propaganda tog afsæt i depressionen og den ydmygende situation, som Versailles-traktatens strenge fredsvilkår efter 1. Verdenskrig havde bragt landet i. Propagandaens budskab var, at en ny identitet som herrefolk i et storrige forbeholdt den ariske race og ledet af føreren Hitler ventede det tyske folk. Propagandastrategien var at genoprette tyskernes værdighed og selvrespekt og give dem troen på, at Hitler kunne bane vejen for en ny storhedstid. Denne tro på regimet medførte en accept af nazisternes foranstaltninger mod jøderne – sympati med jøderne ville have været et udtryk for tvivl på styrets og Hitlers overordnede politik.

Goebbels – minister for offentlig oplysning og propaganda

Joseph Goebbels (1897-1945) havde spillet en vigtig rolle i Hitlers valgkampe. Belønningen kom, da han den 13. marts 1933 blev udpeget til minister for ”Folkeoplysning og Propaganda”. Det var en magtfuld position. Gennem sit ministerium kontrollerede Goebbels fuldstændigt pressen og kulturlivet. Han stod også bag bogafbrændinger, hvor den første foregik d. 10. maj 1933 i Berlin. Her blev 20.000 bøger af jødiske og anti-nazistiske forfattere kastet på bålet. I 1938 arrangerede han udstillinger af ”degenereret kunst”. Det vil sige moderne og abstrakt kunst, som nazisterne ikke brød sig om, og som tyskerne derfor skulle holde sig fra. Det blev forbudt disse kunstnere, hvoraf en del var jøder, at udøve deres kunst, og deres værker blev fjernet fra museerne.

Læs artiklen Kunst og Nazisme – Når kunst bliver politisk

Goebbels’ opgave var at ensrette det tyske folk gennem kulturel og ideologisk påvirkning. De almindelige tyskere, og specielt dem, der ikke havde stemt på nazisterne, skulle vindes for sagen og drømmen om et stort og stærkt Tyskland. Et vigtigt led i propagandaen, var skabelsen af fjendebilleder.

Propagandaens fjendebilleder

Det nazistiske syn på verden, som en evig kamp mellem racer, var toneangivende for de billeder, der blev brugt i propagandaen. De var ofte simple og forsynet med enkle paroler, der blev gentaget massivt, og verden blev fremstillet i en sort/hvid version uden nuancer. Jøderne blev konsekvent vist som laverestående og forbryderiske elementer og som parasitter på det tyske samfund. Den almindelige tysker blev bombarderet med vrangforestillinger om, at jøderne stod i ledtog både med kommunismen og kapitalismen med det formål at erobre verdensherredømmet.

Børn lærte at hade jøder

I skolerne blev børnene introduceret til den nazistiske verdensanskuelse. Her hørte de om nazisternes kamp for fred og frihed, og de blev indpodet nødvendigheden af at gribe hårdt ind overfor jøderne. Via antisemitiske lærebøger lærte eleverne, at jøderne stræbte efter verdensherredømmet, at de var en laverestående og forbryderisk race, og at de var til alvorlig fare for den tyske nation. Samtidig blev elever opfordret til at anmelde lærere, der udtalte sig negativt om nazismen. Derudover blev der lagt beslag på elevernes fritid gennem ungdomsorganisationen Hitlerjugend. Fra 1936 skulle alle tyske (ikke-jødiske) børn og unge mellem 10 og 18 år være medlem. Formålet var at ”opdrage” dem i den nazistiske ånd.

Propagandaens effekt

Den effektive propaganda er en del af forklaringen på, hvorfor mange tyskere blev nazister, eller i hvert fald ikke bekæmpede det nazistiske regime. Nogle var blevet overbevist om, at nazisterne havde ret i det, de sagde og gjorde, og andre var bange for, hvad der ville ske med dem, hvis de talte nazisterne imod.

Hvad er propaganda?

  • Propaganda er en form for reklame eller en metode, man kan bruge til at overbevise andre om noget. Når man bruger propaganda i politiske sammenhænge, prøver man at overbevise andre om, at man har ret i det, man siger og mener.
  • Formålet er at vinde folks støtte, sådan at de overtager en bestemt holdning som deres egen.
  • Propaganda findes i mange forskellige former fx bøger, film, brochurer, fotografier, radiotaler, møder, tegneserier, aviser, teaterstykker, plakater, sange og flag.
  • Men propaganda kan også være noget så simpelt som rygtespredning eller mytedannelser, der spreder fordomme om f.eks. en bestemt befolkningsgruppe.

 

 
Kilder
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information