Hvorfor titlen "Sort Mælk?"

Dødsfuga beskriver Celans egne oplevelser fra fangenskab i lejr. Han overlevede Holocaust, men mistede begge sine forældre, og hans liv og forfatterskab bærer i høj grad præg af disse oplevelser. Dødsfugas autenticitet og intense tematik har gjort digtet til en af de mest kendte digte inden for vidnesbyrdgenren. Celans billedrige måde at skrive på samt de mange fortolkningsmuligheder har også gjort digtet til en inspiration for andre kunstnere herunder den tyske billedkunstner Anselm Kiefer. 

Kunstværkerne på udstillingen Sort Mælk – Holocaust i ny kunst er alle skabt af nutidige kunstnere, der er 2. og 3. generation efter Holocaust – de har altså ikke selv oplevet Holocaust. Celans digt er derimod et litterært vidnesbyrd fra en overlevende. Ved at henvise til Celans digt i udstillingens titel får det autentiske vidnesbyrd en unik stemme blandt kunstværkerne. Førstehåndberetninger har en særlig status, fordi de netop er fortalt af personer, der selv har oplevet Holocaust. Det svindende antal overlevende betyder, at det inden længe ikke længere vil være muligt at høre om Holocaust fra vidnerne selv. 

I modsætning til vidnesbyrd, der er tilbageskuende, har værkerne i Sort Mælk - Holocaust i ny kunst en aktuel optik på Holocaust, og signalerer, at kunstnere i dag stadig finder det vigtigt at beskæftige sig med emnet. Sammenstillingen af sort og mælk vækker for de fleste en form for ubehag, fordi mælk i sin naturlige form er hvid. Denne modsætning er derfor også betegnende for udstillingens værker, som er overraskende og modsætningsfyldte i forhold til Holocaust som emne og nærværende tema i nutiden.

Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst ”