Horserødlejrens Museum

Den tidligere Horserødlejr bruges i dag som åbent fængsel. De gamle, røde træbarakker står der endnu.

Barak i Horserød som det ser ud i dag, hvor det er statsfængsel. 

Den 22. juni 1991 – 50 år efter arrestationen af de danske kommunister – blev skulpturen Håbets Port opsat til minde om de kommunistiske fanger. Håbets Port er lavet af Per Ulrich og bærer Hans Kirks tekst: 

”Loven brød de, ret blev krænket
mens de stjal den armes brød
og da lov og ret var lænket,
blev vi sendt til Horserød.

Kammerater, I derhjemme
vore tanker til jer går
og vi lover vi er rede
når vor friheds time slår.”

I 2002 åbnede et museum lige over for indgangen til det nuværende fængsel. Udstillingen beskæftiger sig med historien fra lejren, der blev oprettet under 1. Verdenskrig og de forskellige andre faser i lejrens historie indtil i dag. Udstillingen giver et fint indblik i fangernes hverdag i lejren. Udstillingen er udarbejdet af Frihedsmuseet og Frøslevlejrens Museum. 

Horserødlejrens Museum
Esrumvej 367
3000 Helsingør
Tlf. 72 55 20 47 

Åbent tirsdag og torsdag kl. 11-15 
Gratis adgang
Der er mulighed for rundvisning (ca. 1,5 time) af museets daglige leder, som kan kontaktes uden for museets åbningstid på tlf. 61 16 71 00.

Bus nr. 347 fra Helsingør Station standser lige ved museet

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information