Grundskolen: Hvad er Holocaust-benægtelse?

Det er et historisk faktum, at Holocaust fandt sted, og at omkring seks millioner jøder blev slået ihjel under nazisternes forfølgelser. Flere års forskning, adskillige retssager, vidneudsagn fra overlevende og gerningsmænd og tusindvis af kilder har givet os dokumentation for drabene. Tyskland selv erkender, at det uden tvivl var Adolf Hitlers og nazismens mål at udrydde jøder, og at beviserne for Holocaust er mange og helt klare. Alligevel er der mennesker, som benægter Holocaust. Hvad er det, de benægter? Hvordan lyder deres argumentation? Og hvem er de?

I 1977 udkom bladet Nationaltidende, udgivet af den danske benægter Erik Haaest, hvor man på midteropslaget kunne se overskrifterne ”Der eksisterede ingen gaskamre i Hitlers kz-lejre” og "Anne Franks dagbog er løgn og svindel".

Tre påstande 

Hvad er Holocaust?

Holocaust er betegnelsen for nazisternes udryddelse af seks millioner mennesker med jødisk baggrund under 2. Verdenskrig. 

Holocaust-benægtelse er bygget op omkring tre centrale påstande:

  1. Der blev ikke slået seks millioner jøder ihjel
  2. Der blev ikke brugt gaskamre til drabene
  3. Hitler ville ikke udrydde jøderne og vidste ikke noget om drabene
Påstand 1: Der døde ikke seks millioner

Historiske kendsgerninger

Holocaust-benægternes påstande

Det er et grundigt dokumenteret faktum, at der blev slået omkring seks millioner mennesker ihjel under Holocaust. 

Det ved vi fra skrevne dokumenter som fx ordrer, mødereferater, taler, breve, erindringer og meget mere. Vi ved det også fra øjenvidneberetninger, tilståelser, fotos, filmoptagelser, lejrene selv, åbning af massegrave og befolkningsstatistikker før og efter krigen. Det er forskerne enige om. 

Det er en vanskelig opgave at fastslå det helt præcise antal ofre. Det skyldes blandt andet, at nazisterne forsøgte at holde drabene hemmelige og slette sporene efter deres forbrydelser. Fx skulle særlige enheder grave lig fra massegrave op og brænde dem. I krigens sidste måneder blev gaskamre demonteret og sprængt i luften, og tusindvis af dokumenter blev brændt.

Holocaust-benægterne siger, at der ikke blev dræbt seks millioner jøder. Beviserne for drabet på jøder er forfalskede eller fejlfortolkede. 

Befolknings-statistikker fra før krigen er forkerte. Derfor ser det ud, som om der mangler omkring seks millioner jøder, men det gør der ikke. Mange jøder rejste frivilligt til Israel, Sibirien, USA osv., hvor de i dag lever i skjul.
 

Benægterne påpeger, at historikere ikke er helt enige om det nøjagtige antal ofre. De mener derfor, at tallet seks millioner er helt forkert. 

Benægterne når dog ikke selv frem til et bestemt antal ofre. Deres tal svinger endnu mere: fra et par hundrede tusinde og op til fire millioner.

 
Påstand 2: Ingen henrettelser i gaskamre

Historiske kendsgerninger

Benægternes påstande

I udryddelseslejrene var brugen af gaskamre den mest brugte fremgangsmåde til massedrab på jøder.

Der findes tusindvis af vidneudsagn fra overlevende, tilståelser fra gerningsmænd og rapporter fra nazister og andre, der overværede gasninger. Der findes også arkitekttegninger af gaskamrene, bestillinger af gastætte døre, gastætte vinduer samt af gasarten Zyklon B. 

I krigens sidste dage blev mange gaskamre sprængt i luften, ombygget eller brugt til andre formål. Derfor kan man i dag ikke se hullerne til indførsel af gas.

De mange lig blev brændt i specialfremstillede krematorie-ovne. Der er dokumenter og rapporter fra de firmaer, der fremstillede krematorie-ovnene. Papirerne viser blandt andet, at firmaerne vidste, hvad lejrene blev brugt til, og at de hjalp med at gøre drabene mere effektive.

Holocaust-benægterne siger, at der ikke blev brugt gaskamre til at dræbe mennesker.

 Benægterne forklarer, at kamrene ganske vist eksisterede, men blev brugt til aflusning af tæpper og tøj. Andre benægtere påstår, at kamrene blev brugt som beskyttelsesrum for nazisterne. Andre benægtere mener, at kamrene blev brugt til at opbevare lig.

Benægterne afviser, at gaskamrene blev brugt til henrettelse, fordi man i dag ikke kan se de huller i lofterne, hvor gassen blev ført igennem. De ser bort fra fotografier og undersøgelser, der dokumenterer gaskamrene og deres funktion – også at der har været huller i lofterne, hvor gassen kom ind.

Benægterne hævder, at krematorie-ovnene slet ikke kunne brænde så mange mennesker. Ovnene blev kun brugt til at brænde et mindre antal mennesker, der var døde af naturlige årsager, som fx sygdomme. 

Påstand 3: Hitler ville ikke udrydde jøderne
Historiske kendsgerninger Holocaust-benægternes påstande

Hitler havde en afgørende rolle i nazisternes mord på Europas jøder. 

Der findes ikke nogen enkelt ordre, hvor Adolf Hitler direkte befaler massemordet på alle Europas jøder. Dette er ikke underligt, bl.a. da nazisterne forsøgte at holde drabene skjult. Et væld af kilder viser dog, at Hitler spillede en helt central rolle i Holocaust.

Fra start til slut i sin politiske karriere var Hitler stærkt antisemitisk. Han talte og skrev om, hvordan alle jøder burde udslettes. Han var med til at indføre en række anti-jødiske love og fratage jøder deres statsborgerskab. Han engagerede sig aktivt i forfølgelser og mord på jøder. Hitler udtrykte tilfredshed med den udvikling, der resulterede i Auschwitz og andre udryddelseslejre.

Benægterne påstår, at Adolf Hitler ikke ville udrydde jøderne, og at han ikke vidste noget om de uhyggelige ting, der foregik i lejrene. 

Holocaust-benægterne mener, at de forbrydelser, der blev begået mod jøderne, ikke var officiel nazistisk politik. Forbrydelserne skyldtes i stedet enkelte forstyrrede personer, der handlede på egen hånd. Man kan derfor ikke give hverken nazismen eller Hitler skylden for forbrydelser mod jøderne.

Når Hitler skrev og talte om at udrydde og tilintetgøre jøderne, så mente han ikke drab. Hitler ville bare flytte jøderne til et andet sted end Europa. Det var altså ikke Hitlers hensigt, at jøderne skulle slås ihjel.

Sammenligninger

Hvad er antisemitisme?

Antisemitisme er fordomme og had mod jøder. Fordommene bygger på en idé om, at jøder tilhører en race med dårlige egenskaber. Nazisternes forsøg på at dræbe alle Europas jøder under 2. Verdenskrig er det mest ekstreme udtryk for dette had i historien. Men antisemitismen fandtes også før 2. Verdenskrig og eksisterer den dag i dag.

Tit ser man, at benægterne sammenligner Holocaust med andre forbrydelser. Det kan fx være bombninger af tyske byer under 2. Verdenskrig, hvor mange civile (almindelige mennesker, der ikke var soldater) blev dræbt. Benægterne prøver at få nazisternes forbrydelser til at virke mindre grufulde ved at argumentere for, at andre i krigen ”gjorde det samme”. 

Men det er en fordrejning af historien. Selvom det er forfærdeligt, at almindelige mennesker mistede livet under krigen, kan det ikke sammenlignes med nazisternes plan om at udslette alle jøder i Europa. Mens bombningerne af de tyske byer var en del af de Allieredes forsøg på at vinde krigen, så var drabet på seks millioner jøder grundet i en racistisk ideologi om at udrydde en bestemt befolkningsgruppe.

Hvem er Holocaust-benægterne?

Der er ikke særlig mange Holocaust-benægtere, som er kendt i offentligheden. De står sjældent frem – måske fordi de risikerer at blive set skævt til. I nogle lande er det endda ulovligt at benægte Holocaust, så her kan de få bøder og fængselsstraf. Men de Holocaust-benægtere, som man kender til, viser, at de er meget forskellige og kommer fra stort set alle samfundsgrupper. Man kan dele benægterne op i to grupper:

  • ”Hårde” benægtere
    De ”hårde” benægtere mener, at Holocaust er løgn fra ende til anden. De ”hårde” benægtere findes ofte i nynazistiske grupper. De er som regel kontante i deres udtryk og åbenlyst racistiske og antisemitiske. De nynazistiske benægtere dyrker nazismens værdier og hylder Adolf Hitler. 
     
  • ”Bløde” benægtere
    De ”bløde” benægtere er mere indirekte i deres udtryk. De forsøger at fremstå som seriøse og videnskabelige. De kan have en høj uddannelse og være veltalende. Ofte er de også dygtige til at bruge internettets muligheder. De ”bløde” benægtere erkender, at jøder, handicappede og homoseksuelle m.fl. blev lukket inde i lejre og behandlet dårligt. Denne gruppe benægtere erkender også at en del fanger døde. De mener dog, at det ikke drejer sig om seks millioner jødiske ofre, men langt færre.
Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels skrev i sin dagbog 31. december 1941:
 ”Hvad jøderne angår, er Hitler fast besluttet på at gøre rent bord. [...] Han profeterede til jøderne, at hvis de igen udløste en verdenskrig, ville de opleve deres egen udslettelse. [...] Dette var ikke blot tomme ord. Verdenskrigen er kommet, udryddelsen af jøderne må være den nødvendige konsekvens.”
Kilde: The Unwritten Order. Hitler’s Role in the Final Solution. Peter Longerich
Hvad er nynazisme?
Nynazisme er en politisk bevægelse, der ønsker at genoplive nazismen. Nynazisterne mener, at Hitler og nazismen stod for noget godt. Derfor bruger de nogle af de samme symboler som nazisterne, fx hagekorset og Heil Hitler-hilsnen - eller symboler der ligner. Nynazisterne er meget nationalistiske og fremmedfjendske. De tror på nazisternes ideer om, at mennesker tilhører forskellige racer, og at racerne ikke må blandes.

Nynazisterne på billeder er fra Danmark og marcherer i anledning af nazisten Rudolf Hess' dødsdag.

Lad dig ikke narre – brug din sunde fornuft!

Det kan være svært at gennemskue de ”bløde” benægtere. De kan se troværdige og seriøse ud. Deres budskaber kan lyde logiske og overbevisende. De har især let spil på internettet. Det er dog ikke så svært at afvise benægterne, hvis man tænker sig om, når man bruger internettet og husker på, at ingen anerkendte historikere giver benægterne ret. 


DIIS – december 2010

 
Arbejdsspørgsmål
  1. Forklar med dine egne ord, hvad Holocaust-benægtelse er
  2. Forklar med dine egne ord, hvad en ”blød” og en ”hård” benægter er
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information