Folkedrabets aktører
Forskellige aktører er med til at præge alle folkedrab. Der er ofre, der påtvinges en tragisk skæbne. Der er gerningsmænd, der står bag masseudryddelser, og hvis vilje til at myrde gør folkedrabet muligt. Der er tilskuere, som er vidende om, at overgreb finder sted, men forbliver passiv. Der er beskyttere, der vælger aktivt at handle for at redde forfulgte fra fangenskab og død.
FNs fredsbevarende styrker er militære styrker sendt afsted af FN for at beskytte civile og bevare fred i konfliktfyldte områder. På billedet ses en boliviansk FN-soldat på træningsøvelse.
Skiftende roller
Folk er ikke bundet til at spille en bestemt rolle. Der er ofte eksempler på, at aktører skifter rolle afhængigt af den givne situation. Eksempelvis vil mange en stor del af tiden være tilskuere. Blandt disse vil nogle, hvis muligheden opstår, påtage sig rollen som solidariske beskyttere af forfulgte. Derefter kan disse redningsfolk vende tilbage til rollen som tilskuere. Andre gange bliver beskyttere eller modstandsfolk fanget og ender som ofre. Der er også eksempler på, at gerningsmænd har valgt i enkelte tilfælde at blive beskyttere. Balancen mellem forskellige roller kan være hårfin, og overgangen vanskelig at fastslå.
Ofre
Hvorfor bliver nogle befolkningsgrupper ofre for folkedrab? En forklaring kan være, at de via propaganda systematisk er blevet nedgjort af indflydelsesrige og magtfulde personer, som har muligheden og viljen til at iværksætte fordrivelser og massemord af den udsatte gruppe. En sådan nedgøring bliver også kaldt dehumanisering. Med dette menes, at en befolkningsgruppe får afskrevet deres menneskelighed og altså ikke længere betragtes som mennesker. Ofte sammenlignes de udsatte grupper med dyr – sådan som nazisterne sammenlignede jøder med rotter – som led i den propaganda, der skal legitimere udryddelser af befolkningsgrupper. Samtidig dæmoniseres den udsatte gruppe. Det vil sige, at de udsatte mennesker ses som dele af en skadelig og farlig gruppe, der arbejder sammen for at nå deres mål.
Gerningsmænd
”Kun sadister kan gøre sådan noget”. Dette er en typisk forestilling om gerningsmændene bag et folkedrab. Det er samtidig en opfattelse, som kan gøre os mere trygge, fordi vi dermed kan distancere os fra massemordene – det kunne ikke ske her! Jo, sadister kan findes blandt gerningsmændene. Imidlertid har det vist sig, at der ofte findes helt almindelige mennesker blandt bødlerne. Her taler vi om familiefædre, der måske er skolelærere eller håndværkere. Vi taler om respekterede samfundsborgere, der ikke nødvendigvis tidligere har haft radikale holdninger.
Tilskuere
Det er ikke blot regeringer og internationale organisationer, der kan kategoriseres som tilskuere. Enkelte individer eller små lokalsamfund kan også blive vidner til voldsomme overgreb på andre mennesker. Pludselig skal de træffe et valg. Skal man forholde sig passivt eller reagere? En svær beslutning da det ofte er forbundet med stor fare at yde modstand, og man kan frygte selv at blive offer, hvis man griber ind.
Beskyttere
Hvorfor vælger nogle mennesker at blive beskyttere i stedet for at forblive tilskuere? Er det stort personligt mod eller en følelse af pligt til at handle modarbejde uretfærdighed? Er motivet et muligt økonomisk udbytte eller en særlig udviklet medmenneskelighed? Er det et sammentræf af helt tilfældige omstændigheder? Alle disse bevæggrunde kan spille ind, og det er svært at give en enkel overbevisende forklaring. Psykologen Eva Fogelman har i en undersøgelse af beskyttere fundet ud af, at de ofte havde haft en tryg og omsorgsfuld barndom. Dette virker dog som en alt for simpel forklaring, når man ser nærmere på de vidt forskellige omstændigheder, hvorunder redningsaktioner har fundet sted. Det er mere relevant at se nærmere på den konkrete historiske situation, hvori enkeltpersoner skal træffe deres valg. Det er oftest den, der afgør, hvordan folk vælger at handle.
Læs mere om tilskuere og beskyttere
