David Irving
Engelske David Irving er vel nok den mest berømte/berygtede Holocaust-benægter i verden. Det skyldes bl.a. en række medieomtalte retssager, herunder hans injuriesag i 2000 mod den amerikanske historiker, Deborah Lipstadt, der havde kaldt ham historieforfalsker, antisemit og Holocaust-benægter. Irving tabte sagen og er siden blevet dømt for Holocaust-benægtelse i Østrig (20. februar 2006), hvor han fik tre års fængsel. Han har desuden indrejseforbud i fx Canada, New Zealand, Italien, Tyskland og Sydafrika, bl.a. på grund af sin Holocaust-benægtelse.
Vigtig for revisionisterne
Irving er og har været en af de vigtigste personer i det internationale netværk af benægtere, der forsøger at overbevise offentligheden om, at Holocaust aldrig har eksisteret. I mange år var han en kontroversiel, men ikke desto mindre populær og godt sælgende historiker med speciale i Nazityskland, og han har i flere tilfælde bl.a. fundet frem til hidtil ukendt og betydningsfuldt kildemateriale. Han har udgivet mere end 30 bøger, hvoraf flere findes på danske biblioteker. For benægterne har han været betydningsfuld netop på grund af sin popularitet og den respekt, han tidligere nød i historiske kredse: Når en velanset og godt sælgende historiker er kommet frem til nogle af de samme konklusioner som benægterne, får det benægternes påstande til at fremstå mere lødige og troværdige.
Antisemit?
”Jøderne påstår, at de ikke er en international sammensværgelse, og måske er det rigtigt – men det ligner til forveksling en sammen-sværgelse, når de benytter de metoder, de gør, rundt om i verden.”
”Folk spørger mig: »David, er du antisemit?« Og jeg svarer: »Ikke endnu, men det bliver sværere og sværere«.”
David Irvings svar til en jøde, der ved et af hans foredrag stillede kritiske spørgsmål:
”Du og dine er ulidte. Men I stiller aldrig det samme spørgsmål, som jeg gør. I siger ikke til jer selv: »Vi jøder er ulidte. Vi er så ulidte, at vi må flygte fra det ene land efter det andet. Ikke så snart er vi ankommet til et nyt land, Polen, Galizien, Rusland, Østrig, Tyskland – eller hvor det end måtte være – så må vi flygte i løbet af en til to generationer, fordi vi gjorde os selv ulidte igen. Er det mon noget, vi gør?«”
Alle citater: David Irving.
”Hitler kendte intet til jødeudryddelserne"
Irving er bl.a. forfatter til biografien Hitler’s War fra 1977, som vakte opmærksomhed med et kapitel, der argumenterede for, at Hitler ikke havde kendt til jødeudryddelserne. Denne påstand blev dog endeligt tilbagevist af historikeren Peter Longerich under Irvings injuriesag mod Deborah Lipstadt. Et andet af Irvings fokuspunkter er det tyske folks lidelser under 2. Verdenskrig, som – argumenterer han for – var lige så slemme som de lidelser, der overgik jøderne.
Skredet fra kontroversiel historiker til Holocaust-benægter
Irving er uden tvivl den mest historisk sofistikerede af benægterne, og hans tidlige værker fremstår umiddelbart ikke antisemitiske, men er dog prægede af en vis grad af fascination og beundring for nazismen og dens hovedskikkelser. Irvings holdning til såvel jøder som Holocaust ændrede sig op gennem 1980’erne og blev stadig mere rabiat. I 1983 deltog Irving for første gang i en konference arrangeret af den amerikanske benægter-organisation IHR, og efterfølgende holdt han flere oplæg for højreekstremistiske og nynazistiske grupper.
I 1988 valgte Irving at vidne i en retssag mod Holocaust-benægteren og højreekstremisten Ernst Zündel. I denne sammenhæng stødte han på Fred Leuchter, forfatter til den såkaldte Leuchter-rapport, som hævder, at masseudryddelser med gas ikke ville have været muligt i udryddelseslejrene. Trods dommerens definitive afvisning af rapporten og afsløringen af, at Leuchter hverken var uddannet ingeniør eller gaskammerekspert, som han påstod, var Irving overbevist. Irving fastslog herefter, at der ikke havde fundet systematiske udryddelser af jøder sted under 2. Verdenskrig. I 1989 argumenterede han for, at jøder i Auschwitz døde en naturlig død, at næsten seks millioner jøder levede under falsk identitet, samt at Hitler havde holdt en beskyttende hånd over jøderne.
Irving vs. Lipstadt - retssagen
I 1993 udgav professor Deborah Lipstadt bogen Denying the Holocaust – the Growing Assult on Truth and Memory, hvor hun bl.a. anklagede David Irving for at være Holocaust-benægter, historieforfalsker og antisemit. Irving lagde efterfølgende sag an mod hende for injurier. Modsat den gængse opfattelse i pressen handlede retssagen i 2000 ikke om, hvad der skete eller ikke skete under Holocaust. Den gik derimod ud på at evaluere Lipstadts kritik af Irvings arbejde som historiker ud fra tilgængelige historiske beviser: Hvad Irving havde påstået, der foregik under Holocaust, og hvordan han havde fundet frem til det.
Dommeren stadfæstede, at Irvings omgang med kildematerialet var stærkt præget af personlige ideologiske overbevisninger, og at han bevidst misfortolkede, overså, fordrejede, undlod at lave præcise henvisninger til og fejlciterede kilder med det forsæt at fortælle den version af historien, der passede ind i hans ideologiske overbevisning. Irving tabte retssagen og skulle derfor betale sagens omkostninger, som løb op i over to millioner pund.
Sidst opdateret 2010