Slavearbejde og sabotage – da det tyske vidundervåben blev saboteret af jødiske slavearbejdere

En af Tysklands store militære satsninger, verdens første krydsermissil V1, fik ikke den skadelige virkning, som det kunne have haft. En gruppe mænd spillede højt spil med livet som indsats og reddede tusindvis af menneskeliv.

V1 missil. Billedet er taget i 1944. © Bundesarchiv, Bild 146-1975-117-26 / Lysiak / CC BY-SA 3.0 de

I marts 1944 besatte Tyskland Ungarn, som var på vej til at bryde ud af samarbejdet med Tyskland i håbet om at opnå en separat fred og forhindre Den Røde Hær i at marchere ind i landet. Øjeblikkeligt begyndte Holocausts sidste store deportationsaktion. På få uger blev 440.000 ungarske jøder ført til Auschwitz, hvor de fleste blev myrdet og brændt samme dag, de ankom. 

Da arbejdskraftmanglen i Tyskland efterhånden var desperat, gav Hitler dog – stik imod sin hidtidige politik om et total jødefrit Tyskland – tilladelse til at sende de mest arbejdsduelige ungarske jøder til Tyskland som slavearbejdere. Og de tyske industri- og byggeforetagender stod i kø for at få dem, selvom det betød, at firmaerne skulle bygge deres egne KZ-lejre og samarbejde tæt med SS.  

En gruppe på 300 jødiske mænd kom til Volkswagenwerk i det nuværende Wolfsburg. De blev udvalgt i Auschwitz af en ingeniør fra firmaet og var næsten alle metalarbejdere, nogle sågar ingeniører. På Volkswagenwerk blev de sat til at bemande et samlebånd for V1-bomber. V1 var verdens første krydsermissil og et af de "vidundervåben", som den nazistiske propaganda udbasunerede store forventninger til: V1 ville vende krigens gang til Tysklands fordel! 

De jødiske slavearbejdere vidste godt, at deres familier var myrdet i Auschwitz, og at slavearbejdet var deres eneste chance for at overleve, indtil de allierede havde nedkæmpet den tyske hær, men samtidig hjalp de i kraft af deres arbejde med at forsyne Nazityskland med et våben, som kunne udskyde eller måske endda forpurre det tyske nederlag. Nogle af arbejderne besluttede sig for at sabotere produktionen. De fandt ud af at ændre på det apparat, der målte flyveafstanden, så missilet ville dykke, før det nåede målet. De regnede ud, hvordan svejsesømmene kunne laves, så de revnede under flyvningen. Kun få af Volkswagens V1-missiler nåede deres mål; men de, der gjorde, spredte rædsel og død blandt den britiske civilbefolkning.

Sabotagen var udført, så hverken fabrikkens eller Værnemagtens kvalitetskontrol opdagede noget; men V1-produktionen blev på grund af de mange fejltræffere flyttet fra Volkswagenwerk til SS-firmaet Mittelwerke i Harzen. Hvis sabotagen var blevet opdaget, var sabotørerne blevet straffet med grusom tortur, og formentlig var alle 300 jøder blevet henrettet. Så sabotørerne balancerede på en knivsæg mellem hensynet til deres egen og kammeraternes overlevelse og så det højere formål at støtte den allierede krigsindsats og bekæmpe nazismen. 

Skrevet af Therkel Stræde, lektor i samtidshistorie ved Syddansk Universitet i Odense, i samarbejde med DIIS 2014

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information