Overlevende fra Holocaust

I 1945 var der mellem 100.000 og 200.000 jødiske overlevende i koncentrations- og udryddelseslejre, men i månederne efter døde tusinder af underernæring og sygdom. Efter den lange udsultning var der mange, som ikke længere kunne optage føde ordentligt. Paradoksalt døde de af at spise den mad, de i så lang tid havde fantaseret om.

I lejr igen

Lige efter krigen var hele Europa i opbrud, og tusinder af flygtninge forsøgte at komme hjem. De jødiske flygtninge havde ofte ikke noget at vende hjem til – hjemmet var ødelagt, deres ejendom konfiskeret og deres slægtninge døde. De endte derfor i en af de 700 flygtningelejre, som blev oprettet i de forskellige besættelseszoner. En del af disse lejre etableredes i tidligere koncentrationslejre. Ved slutningen af 1946 var der ca. 150.000 jøder i lejre, de fleste i den amerikanske zone. De sidste forlod lejrene i begyndelsen af 1950erne, da der igen blev mulighed for at emigrere.

Fortsat antisemitisme

Antisemitismen var ikke forsvundet med nazisterne. Værst stod det til i Polen. Kun 10 % ud af Polens jødiske befolkning på over tre millioner havde overlevet Holocaust. De der forsøgte at vende tilbage blev mødt med fjendtlighed. Nogle blev oven i købet dræbt. I 1946 blev 70 jøder myrdet af lokalbefolkningen i den polske by Kielce. I flygtningelejrene, hvor jøder og andre flygtninge var samlet, dukkede antisemitismen også op: i en lejr ødelagde polske flygtninge den jødiske synagoge, og i en anden blev der protesteret mod afholdelse af jødiske gudstjenester.

Emigration

I de første efterkrigsår forblev grænserne lukkede for de store flygtningestrømme, som fulgte i kølvandet på krigen. Mange jødiske overlevende forsøgte alligevel at slippe illegalt ind i det bibelske hjemland, Palæstina, som var britisk mandatområde, men de fleste skibe blev opbragt, og flygtningene anbragt i lejre på Cypern. Andre blev tvunget til at vende tilbage, hvor de kom fra. Det mest kendte eksempel er skibet Exodus, som blev udødeliggjort i en storfilm af samme navn i 1960. Efter at skibet var opbragt af englænderne, blev de ombordværende 4.500 jøder transporteret tilbage til flygtningelejrene i Tyskland. I 1948 blev den jødiske stat Israel proklameret, og efterhånden blev indrejserestriktionerne også ophævet i andre lande. Udover Israel, blev USA og Canada målet for mange af de overlevende, som efter mange års indespærring i lejre nu endelig kunne begynde at opbygge en ny tilværelse.

Holocaust mærkede de overlevende for livet. De havde været udsat for ufattelige lidelser. De havde mistet deres familie, arbejde, ejendom og formue. Mange følte en stor skyld over at have overlevet og kunne ikke finde nogen mening med at deres liv var blevet sparet. Mens nogle ønskede at lægge fortiden bag sig og aldrig talte om deres oplevelser, havde andre behov for at fortælle, men opdagede at omgivelserne ikke ville lytte. Heldigvis var der dog også dem, der dedikerede deres liv til arbejdet med Holocaust-erindring. Ved at berette om det forfærdelige, der var overgået dem, håbede de at kunne være med til at forhindre andre folkedrab.