Kommunistlejren
Den bedst kendte del af Horserødlejrens historie er nok den om de kommunistiske fanger. Den tog sin begyndelse den 22. juni 1941, hvor omkring 300 danske kommunister blev anholdt, fordi de var medlemmer af kommunistpartiet. Den 20. august 1941 blev 107 mænd sendt til Horserødlejren fra Vestre Fængsel i København, hvor de havde været indespærret siden anholdelsen i juni 1941. De ankom til Horserødlejren, hvor Alfred K. Bentzen var fængselsinspektør. Bentzen gjorde alt, hvad han kunne, for at opholdet skulle blive en så ubehagelig og ydmygende oplevelse som muligt. Flere af fangerne klagede over ham i breve til deres familier og til myndighederne, men først efter halvandet år blev Bentzen udskiftet.
Gruppebillede af internerede kommunister, taget i Horserødlejren af Leni Madsen © Horserød-Stutthof Foreningen / Leni Madsen
Fra folketingsmedlem til fange
Folketingsmedlemmet Martin Nielsen var fange i kommunistlejren. Han har i flere bøger beskrevet sit ophold i Horserødlejren og den efterfølgende deportation til kz-lejren Stutthof:
”107 mand i alt fra hele landet blev stuvet sammen i to barakker til trods for, at der inden for pigtråden fandtes endnu to beboelsesbarakker, og uden for den i skoven lå endnu flere ubenyttede barakker. Vi kom af den grund fire og fire sammen i hvert værelse. I rummene stod to toetagers køjer fra den første verdenskrig. De var så lave, at den, der skulle ligge i den underste køje, måtte kante sig ind for ikke at støde mod overkøjens bund. Da der foruden de fire køjer var et bord, et par stole og et skab i rummene, var det nødvendigt, at der til stadighed lå mindst to mand i køjerne for at skaffe plads til at bevæge sig.
Uden for rummenes vinduer var der anbragt en jernstang, således at vinduerne kun kunne lukkes op på klem. Køjerne var i mange tilfælde indvendig dekoreret med pornografiske tegninger, der også syntes at stamme fra den første verdenskrig. Madrasserne var af hø og ikke fornyet siden da, hvorfor de var ujævne og fulde af hårde knolde.
Vi havde straks fået besked om ikke under nogen omstændigheder at nærme os hegnet. Visse steder var der også opsat advarselsskilte, der forbød fangen at gå videre. Dørene til rummene skulle aflåses klokken ti, og samtidig skulle lyset være slukket.”
Martin Nielsen, Fængselsdage og fangenætter, Forlaget Tiden, 1949, side 40-41
Den 29. august 1943 lykkedes det ca. 100 af kommunistlejrens fanger at stikke af, Martin Nielsen var ikke mellem dem. De resterende 150 kommunister i Horserød blev deporteret den 2. oktober 1943 med samme skib som en del af de jødiske fanger. Kommunisterne blev sendt til kz-lejren Stutthof ca. 35 km øst for Danzig, det nuværende Gdansk.
Kommunistloven
Den 22. juni 1941 begyndte Hitlers felttog mod Sovjetunionen. Samme morgen fandt en razzia sted i Danmark. Den tyske besættelsesmagt havde bedt om, at omkring 70 højtstående kommunister blev anholdt. Resultatet blev, at dansk politi anholdt mere end 300 mennesker. Blandt dem var også et folketingsmedlem, Martin Nielsen. Ifølge Grundloven havde han immunitet som medlem af Folketinget. Det blev der dog set stort på – også de andre arrestationer var grundlovsstridige, da det ikke var ulovligt at være medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i det demokratiske Danmark.
For at gøre grundlovsbruddet lovligt indførte staten, hvad man kaldte ’nødret’. Mellem den 22. juni og den 22. august lavede man den såkaldte kommunistlov, der forbød kommunistpartiet og tillod indespærring af kommunister på ubestemt tid. Altså en lov, der virkede med tilbagevirkende kraft. I løbet af sommeren blev en del af de arresterede løsladt.
