John Rabe – den gode nazist?

Optakten

Den japanske angrebskrig i Stillehavsregionen begyndte længe før det velkendte angreb på den amerikanske militærhavn Pearl Harbor i 1941. For kineserne begyndte krigen allerede i 1931, da den japanske hær erobrede dele af det nordlige Kina, også kaldet Manchuriet. Samme år blev tyskeren John Rabe direktør for den afdeling af Siemens, som lå i den daværende kinesiske hovedstad Nanking. Her befandt han sig stadig i 1937, da Japan førte sin erobringskrig videre ind i Kina og begyndte at nærme sig Nanking. 

Luftbombardementer

Japanerne begyndte angrebet på Nanking med en serie af luftbombardementer i september 1937. Frygten for bomber, gasangreb og overgreb på civile, hvis byen faldt i japanske hænder, fik adskillige kinesere og vesterlændinge til at flygte. John Rabe, som allerede havde sendt sin kone i sikkerhed, overvejede også, hvad han skulle gøre. Han bestemte sig hurtigt for, at han ikke ville betale med sit liv for at beskytte virksomhedens besiddelser i Nanking, men hvad angik virksomhedens ansatte og Rabes tjenestefolk, var han mere tøvende – og han besluttede sig for at se tiden an. 

John Rabe fulgte med en vis forargelse, hvordan navnlig de velhavende kinesere flygtede fra Nanking og efterlod de allerfattigste. Rabe havde et beskyttelsesrum i sin have, og under bombardementerne samlede der sig flere og flere kinesere der, fordi de ikke havde andre steder at søge dækning. Jo nærmere japanerne kom, desto mere følte John Rabe, at han ikke kunne svigte de mange mennesker. 

På grund af Nazitysklands alliance med Japan fra 1936, håbede Rabe, som var medlem af det tyske nazistparti og nærede stor respekt for Adolf Hitler, at han kunne påvirke de japanske angreb. Han udbredte et stort hagekorsflag i sin have i et forsøg på at få de japanske bombefly til at undlade at bombe hans ejendom.

John Rabes beslutning om at blive i Nanking hang i høj grad sammen med de mange kinesere, som følte, at deres sikkerhed var kædet sammen med Rabes beskyttelsesrum og tilstedeværelse. Det er uvist, hvad der lå til grund for Rabes valg om at påtage sig beskytterrollen overfor den kinesiske civilbefolkning. Selvom han var en kristen mand, var Rabes handlinger og overvejelser på ingen måde styret af religion. Han havde heller ingen økonomiske grunde til at blive i Nanking.

Oprettelsen af en neutral zone

I november 1937 dannede amerikanske missionærer en international komité, som havde til opgave at oprette en neutral zone i Nanking, der kunne beskytte de mange civile, hvis byen skulle udvikle sig til en regulær krigszone med kæmpende tropper. John Rabe sluttede sig hurtigt til komitéen og blev dens formand. Bagefter flyttede han ind i sikkerhedszonen, hvor hans nye hus blev komitéens hovedkvarter, og hans have dannede rammerne for tre nye beskyttelsesrum.

I slutningen af november 1937 forsøgte den internationale komité at få japanerne til at anerkende den neutrale zone. Længe undlod japanerne at tage stilling til spørgsmålet, men den 3. december 1937 slog de endelig fast, at den neutrale sikkerhedszone ikke ville blive godkendt. 

Komitéen måtte også kæmpe for at holde kinesiske soldater ude af den påtænkte sikkerhedszone, som kun var tiltænkt civile. John Rabe og de andre medlemmer af den internationale komité håbede på, at Japan i sidste ende ville respektere zonen, hvis den kun omfattede civilister.

Japanerne kommer!

I løbet af den 12. og 13. december faldt Kinas hovedstad i japanske hænder. Det blev indledningen på seks uger med daglige plyndringer, voldtægter, mord og ildspåsættelser. 

I dagene efter den japanske overtagelse af byen strømmede flygtninge til Rabes sikkerhedszone. Nogle af de kinesiske soldater, som havde været en del af byens forsvar, nedlagde deres våben og søgte også ind i zonen - andre blev taget som krigsfanger. 

John Rabe arbejdede hårdt på at få de japanske styrker til at stoppe overgrebene. Rabe forsøgte særligt at beskytte den neutrale zone mod krænkelser. Ustandselig jog han japanske menige på flugt, som enten plyndrede eller forsøgte at bortføre piger eller kvinder. Rabes hus og have blev fyldt med fattige flygtninge. Efterhånden turde han ikke bevæge sig uden for zonen, fordi japanerne benyttede hans fravær til at begå forbrydelser mod flygtningene. Han greb ind, hver gang det var muligt for at forhindre en voldtægt, et indbrud eller et mord. Rabes væsentligste våben var hans armbind fra nazipartiet, som han flittigt fremviste. Mange japanske soldater nærede stor respekt for hagekorset, da de opfattede det som et symbol på det nye Tyskland, hvis fremgang de beundrede.

På et mere overordnet plan arbejdede Rabe på at få den japanske hærledelse til at stoppe overgrebene. Desuden kæmpede han ustandselig for at skaffe mad nok til de mange flygtninge. For at opnå den bedste forhandlingssituation, sørgede Rabe for at holde sig på god fod med besættelsesmagten. Han ”smurte” bevidst indflydelsesrige japanere i håb om resultater. 

Efterspil

Den neutrale zone var kun en delvis succes. Det lykkedes Rabe og de andre medlemmer af komitéen bag zonen at beskytte og hjælpe mange nødstedte kinesere under den japanske besættelse. Det lykkedes dem imidlertid aldrig, at få japanerne til at stoppe deres forbryderiske fremfærd i Nanking. Efter plyndringer, ildspåsættelser, voldtægter, tortur og mord havde været en del af dagligdagen i over seks uger, stilnede overgrebene langsomt af i løbet af februar 1938.

I sin tid i Nanking havde John Rabe på bedste vis forsøgt at beskytte tusindvis af kinesiske flygtninge mod japanernes utallige overgreb. Den 23. februar 1938 forlod Rabe Nanking, og mindre end to måneder efter var han tilbage i Tyskland. Rabe overlevede 2. Verdenskrig, men mistede alle sine midler. Kineserne havde dog ikke glemt ham, og da de fandt hans adresse i Berlin, fik han tilsendt pakker med fødevarer. John Rabe døde i 1949 som en fattig mand.

Af Charlotte Elkrog Pedersen, specialestuderende ved Institut for Historie, Københavns Universitet.