Intolerance over for romaer
Romaernes historie er præget af såvel fordomme som forfølgelse. De har levet i Europa i 1000 år og er ofte blevet mødt med modstand i de samfund, de har slået sig ned. De er blevet beskyldt for at være kriminelle og bedrageriske – og under nazismen fik de betegnelsen 'asociale' og blev systemtisk slået ihjel.
Grafitti på en mur i Rumæniens hovedstad Bukarest: Et hagekors og budskabet "Dræb sigøjnerne" © Carsten Fenger-Grøndahl
Der har boet romaer i Europa i 1000 år. Op gennem historien er romaer blevet mødt med modstand og fordomme – og de har været udsat for forskelsbehandling og forfølgelse. Nogle kalder denne form for intolerance for antiziganisme. Zigan betyder nemlig sigøjner. Betegnelsen ’sigøjner’ er ofte blevet brugt om den gruppe, der kalder sig for romaer. Romaer bruger sjældent ordet ’sigøjner’ – mange synes, det er nedladende. Det betyder nemlig oprindeligt uren eller urørlig.
Kristne myter om romaer
Intolerance mod romaer er kommet til udtryk på mange forskellige måder gennem tiden. Der findes fx myter om romaer, der har at gøre med kristendommen, og som sætter romaer i et dårligt lys. En myte påstår, at sigøjnere var direkte efterkommere af Kain (der myrdede sin bror Abel), og en anden at sigøjnere lavede de søm, der blev brugt til at hænge Jesus på korset. Den mest udbredte myte fortæller, at sigøjnere har indgået en pagt med djævelen og har fået magiske evner.
’Asocial natur’
En anden form for intolerance har at gøre med romaers levemåde og vilkår. En af de mest udbredte forestillinger om romaer er, at de konstant er på farten og bosætter sig nye steder af egen fri vilje (og ikke fx af nødvendighed). Og at romaer stjæler og narrer folk. At de med andre ord er en belastning for samfundet.
Sidst i 1800-tallet var man i Europa optaget af at inddele menneskeheden i racer og beskrive racerne. Man sagde fx om romaerne, at de havde en asocial natur. Det asociale handlede om, at de ikke ville være en del af samfundet, og at de var uærlige og ikke til at stole på. Disse påstående træk sagde man var en del af deres natur – en del af deres racemæssige træk. Læs mere om racisme
En kriminel mennesketype?
En del af videnskabsfolkenes kortlægning af verdens racer handlede om at finde frem til det, de kaldte den kriminelle mennesketype. De mente, at man på baggrund af bl.a. fysiske kendetegn kunne pege på en type mennesker, som afveg fra det ’normale’ og var mere kriminelle end andre. De fysiske kendetegn var en asymmetrisk hovedform, store øjenhuler og markeret kæbeparti. Teorien om en kriminel mennesketype fik stor indflydelse på, hvordan man dengang opfattede romaer.
I tiden efter 1. Verdenskrig var det en udbredt opfattelse, at romaer på baggrund af deres fysiske træk kunne kategoriseres som særligt kriminelle. Derudover mente mange, at romaernes omrejsende levevis viste, at de var ansvarsløse, utilpassede og farlige. Så både deres udseende og deres omflakkende tilværelse gjorde, at romaer blev set som en moralsk tilbagestående race. De var asociale og en trussel mod samfundet, mente mange dengang.
Fra kriminel til undermenneske
Teorierne om jordens racer var udbredte i hele Europa i begyndelsen af 1900-tallet. Men med nazismens fremvækst i 1930’erne fik raceideologien en særlig form. Nazisterne placerede én race øverst i hierarkiet: den ’ariske race’. Ifølge nazisterne var en person af arisk race et blondt menneske med en stærk og kraftig kropsbygning. Mennesker med mørkt hår og mørk hud blev derimod set som tilhørende laverestående racer – nogle som egentlige undermennesker. Heriblandt var jøder og romaer. De laverestående racer var i nazisternes øjne skadelige for samfundet – de var en trussel, man skulle udrydde. Derfor blev romaer (og andre grupper) forfulgt af nazisterne, sendt i koncentrationslejre og slået ihjel.
Nazisternes forfølgelse af romaer
I Nazityskland var romaerne – ligesom jøderne – et forfulgt folk: Medierne bragte anti-romapropaganda, og der blev indført mange nye love og forbud, som begrænsede romaernes frihed. I Tyskland i 1934 blev 500 romaer udsat for tvangssterilisering, og året efter blev ægteskab mellem ’ariere’ og ’ikke-ariere’ forbudt.
I 1938 fandt en særlig ‘sigøjneroprydningsuge’ sted over hele Tyskland. Romaer blev taget til fange og deporteret til koncentrations- og arbejdslejre i udkanten af de større byer, hvor de hygiejniske forhold var så dårlige, at mange døde af epidemier og sygdomme. Andre døde af det fysisk hårde tvangsarbejde, som de blev sat til at udføre i lejrene.
Udryddelse
I 1938 omtalte SS-lederen Heinrich Himmler nødvendigheden af at finde ’en endelig løsning på sigøjnerspørgsmålet’. I december 1942 udstedte han ordre om, at alle romaer i Tyskland – med ganske få og specifikke undtagelser – skulle deporteres til udryddelseslejren Auschwitz. Planen var altså, at romaerne skulle udryddes. I Auschwitz blev romaerne samlet i en såkaldt sigøjnerlejr. I alt mener man, at mellem 19.000 og 21.000 døde i ‘sigøjnerlejren’ af enten sult, sygdom eller i gaskamrene. I 1944 besluttede nazisterne, at ’sigøjnerlejren skulle lukkes. Derfor blev nogle romaer deporteret til tvangsarbejde i andre lejre, mens de tilbageblevne 3000 romaer blev dræbt i Auschwitz’ gaskamre natten mellem den 2. og 3. august 1944.
Det er svært at angive et præcist samlet antal ofre, men historikere mener, at mellem 200.000 og 500.000 romaer blev dræbt i Tyskland og de tyskbesatte områder.
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015
