Fordomme

At putte ting i kasser er et menneskeligt redskab, der hjælper os med at bryde verden ned og forstå den bedre: Det skaber overblik og mening. Vi gør det alle sammen – hele tiden. Men nogle gange tager vi ikke stilling til kasserne, og vores forestillinger bliver fastlåst og unuancerede, og det kan føre til fordomme

En udbredt fordom om jøder handler om penge: At jøder er pengegriske, grådige, og at de styrer finansverdenen. Denne karikatur viser disse fordomme. Læg mærke til ordene Börse, der betyder børs og Geld, der betyder penge 

Fordom

At have fordomme betyder, at man har dannet sig en mening om en person, en gruppe eller et sted på forhånd. Alle mennesker har fordomme, men fordomme kan udfordres. Er man fordomsfuld, så udfordrer man ikke en holdning eller opfattelse, man har ved fx at lære en person bedre at kende eller få et bedre indblik i en sag. Fordomme bygger ofte på uvidenhed og på forestillinger om, at visse personer gør nogle bestemte ting eller er på en særlig måde. For det meste er fordomme negative, og de sætter personerne i et dårligt lys. 

Alle mulige fordomme

Der findes fordomme om det meste: overvægtige, blondiner, muslimer, handicappede, Brøndby-fans, romaer, skakspillere, reality-stjerner, venstreorientrede, lesbiske, jyder, alkoholikere, københavnere osv. Der er også fordomme om at bo bestemte steder i Danmark, fx i boligområder som Gellerupparken, Vollsmose og Tingbjerg – og i Midtjylland, ved Vestkysten og i Nordsjælland. Prøver man at udfordre de fordomme, man har, så oplever man ofte, at der ikke er hold i dem. Fordomme gør os ikke til forfærdelige mennesker, men fordomme kan være ubehagelige og sårende for dem, de rammer. Og fordomme kan udvikle sig til stereotyper og fjendebilleder og blive et problem i samfundet. 

Fordom: Jøder og finanslivet

En af de mest udbredte myter om jøder er, at de kontrollerer finanslivet. Myten går langt tilbage i historien og har været en af årsagerne til, at jøder er blevet udsat for had og forfølgelse rundt om i Europa. Jødehadet kulminerede under 2. Verdenskrig, hvor nazisterne dræbte omkring 6 mio. europæiske jøder. 

En ny undersøgelse viser, at der stadig er en forbindelse mellem tidligere tiders jødeforfølgelser og mistillid til finanslivet. I de områder af Tyskland, hvor jødeforfølgelserne var mest intense op til og under 2. Verdenskrig, er befolkningen mindre tilbøjelig til at investere i aktiemarkedet, selv i dag. Folk, der bor i de områder, hvorfra flest jøder blev deporteret til kz-lejre under nazi-regimet, er 7,5 % mindre tilbøjelige til at investere i aktier set i forhold til resten af Tyskland. Ifølge undersøgelsen er de samme folk mindre tilbøjelige til overhovedet at stole på den finansielle sektor i Tyskland. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at denne arv efter jødeforfølgelserne har hindret både den jødiske og ikke-jødiske befolkning i disse områder i at opnå større økonomisk velstand.
 

Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015

Arbejdsspørgsmål

Opgave: De andres fordomme

  1. Sæt dig sammen med en klassekammerat. Efter tur skal I give et bud på, hvilke fordomme I tror, den anden har.
  2. Diskuter efterfølgende, hvordan det var at forestille sig hinandens fordomme. Og hvordan det var at høre, hvilke fordomme, andre tror, man har. Skriv stikord ned om jeres snak.

Opgave: Dem man ikke kender

Besvar spørgsmålene. Skriv minimum 3-4 linjer ved hvert spørgsmål.

  1. Er der nogen grupper, som det er mere OK at have fordomme om end andre? Hvorfor/hvorfor ikke? Begrund dit svar. 
  2. Er det nemmere eller mere i orden at tale nedsættende om mennesker, som man aldrig eller kun sjældent møder ansigt til ansigt? Forklar hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Har du oplevet en situation, hvor en gruppe er blevet omtalt fordomsfuldt af andre, som ikke havde tilstrækkeligt kendskab til den gruppe? Fortæl om situationen.
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information