De mange flygtninge

Store flygtningestrømme

Før krigen var Bosnien et multietnisk samfund. Men ved krigens afslutning var Bosnien i grove træk delt op i tre områder, der var domineret af én af de tre største etniske grupper – enten bosniaker, kroater eller serbere. De serbiske og kroatiske planer om at skabe etnisk rene landområder, og bosniakernes forsøg på at fastholde deres, havde sendt seks ud af ti bosniere på flugt.

Godt halvdelen af de flygtninge, der blev fordrevet inden for landets grænser, bor nu i dele af Bosnien, hvor deres etniske gruppe udgør majoriteten. 1,2 millioner bosniere flygtede til nabolandene og til Vesteuropa. Særligt Serbien og Kroatien modtog flygtninge fra deres egne etniske grupper, som blev fordrevet under krigen, men også Makedonien og Slovenien tog imod. 

Flygtningenes tilbagevending 

Flygtningespørgsmålet er i dag en af de mest påtrængende og komplicerede opgaver i Bosnien, og ønsket om at genskabe det multietniske samfund fra før krigen er på ingen måde let. Selvom Dayton-aftalen fastslår, at flygtninge og internt fordrevne har ret til frit at vende tilbage til deres oprindelige hjem, har det i praksis vist sig vanskeligt at gennemføre. 

I de første år efter Dayton-aftalen var den væsentligste hindring eller fare for flygtninge, der ønskede at vende tilbage, at de ville blive angrebet af deres gamle naboer og andre fra den gruppe, der udgjorde flertallet. I starten gik det derfor trægt med at gennemføre lovgivningen om tilbagevending overalt i Bosnien. Særligt langsomt gik det i de serbisk og kroatisk dominerede dele af Bosnien-Hercegovina. 

Først i slutningen af 1999 vedtog både Republika Srpska og Føderationen fuldt ud at respektere, at flygtninge og internt fordrevne havde ret til at vende tilbage til de områder og ejendomme, de havde forladt. Selvom situationen nu er væsentligt forbedret, rapporteres der fortsat om mange overgreb og trusler mod tilbagevendte flygtninge. I mange tilfælde har det medført, at flygtninge vælger at slå sig ned i områder, hvor deres egen etniske gruppe udgør flertallet. Dermed bidrager de indirekte til at fastholde krigens etniske opdeling. 

I takt med, at situationen trods alt er forbedret, står det klart, at juridiske og økonomiske problemer i dag er den væsentligste forhindring for flygtningenes tilbagevenden. Når bosniske flygtninge og internt fordrevne beslutter sig for at vende tilbage, skal de søge lokale myndigheder om at få deres ejendom tilbage. Det betyder, at de midlertidige beboere i ejendommen tvinges til at flytte ud og finde et andet sted at bo. Desuden er det et tidskrævende arbejde, at de tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne skal registreres og have nye identitetspapirer for igen at kunne blive fuldgyldige borgere i samfundet. For bosniakerne er det et stort økonomisk problem at finansiere genopbygningen af huse og at rydde jorden for landminer, så områderne igen kan blive beboelige.

International økonomisk støtte

Siden Dayton-aftalen i 1995 satte en stopper for krigen i Bosnien, har det været en klar prioritet for det internationale samfund at få genhuset de mange flygtninge. Ligeledes har det været en prioritet at støtte genoprettelsen af det multietniske samfund i Bosnien. Efter krigen iværksatte mange lande forskellige programmer og initiativer, som skulle hjælpe de bosniske flygtninge med at vende tilbage.

De senere år er det internationale samfunds økonomiske interesse i regionen aftaget. Fokus er i stedet flyttet til andre af verdens brændpunkter, hvilket stiller det internationale samfund i en paradoksal situation. Mens man brugte milliarder på genopbygningen af Bosnien, da flygtninge og internt fordrevnes tilbagevending var en ønskedrøm, har man nu, hvor situationen er forbedret, helt utilstrækkelige ressourcer til at udnytte de forbedrede forhold. 

Det anslås, at ca. 400.000 flygtninge og internt fordrevne hidtil er vendt tilbage til områder, som de blev fordrevet fra. Flertallet af de bosniske flygtninge, der er vendt tilbage til Bosnien siden fredsafslutningen, tilhører nu et etnisk mindretal i deres hjemområde. En stor del af de tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne har siden valgt at sælge eller udleje deres ejendom og flytte til et område, hvor de tilhører majoriteten. De ønsker ikke at leve som en minoritet og ønsker måske ikke at bo det sted, hvor de har oplevet de etniske udrensninger på nærmeste hold. 170.000 bosniske flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa venter stadig på en varig løsning, og 350.000 mennesker lever fortsat som internt fordrevne i Bosnien.

Utilstrækkelige økonomiske midler spiller en stor rolle i forhold til at få flygtningene genhuset i deres hjem. Samtidig ser mange ikke længere Bosnien som et hjem. En del ældre, som har levet hele deres liv i Bosnien, er vendt tilbage for at tilbringe deres sidste år i vante omgivelser med en kultur og et sprog, de kender. Men de ødelagte hjem, krigstraumer, den store arbejdsløshed i landet og generelt dårlige forhold afholder mange – især yngre – fra at vende tilbage til Bosnien. 

Artiklen er senest opdateret i 2023 af journalist og forfatter Steen Ramsgaard.