Dayton-aftalen

Krigen bringes til ende

Krigen i Bosnien blev bragt til ende med indgåelsen af den ”Generelle Rammeaftale for Fred”, i daglig tale Daytonaftalen. Fredsaftalen blev underskrevet af præsidenten for Bosnien, Alija Izetbegovic, samt præsidenterne fra Kroatien, Franjo Tudjman, og Serbiens Slobodan Milosevic, i Paris 14. december 1995. Aftalen blev samtidig underskrevet af USA og EU som vidner.

I løbet af sensommeren og efteråret 1995 var magtbalancen i Bosnien blevet ændret, ikke mindst på USA's initiativ. Det var en vigtig årsag til, at de bosniske serbere med Serbiens præsident Slobodan Milosevic i spidsen gik med til fredsforhandlingerne og den efterfølgende aftale.

Fredsforhandlingerne i Dayton, Ohio, blev indledt i november 1995. I forhold til tidligere fredsforhandlinger var repræsentanter for de bosniske kroater og de bosniske serbere denne gang ikke inviteret med, men alene repræsenteret af henholdsvis den kroatiske præsident, Franjo Tudjman, og den serbiske, Slobodan Milosevic.

Uoverensstemmelser

Deres uenighed om Bosniens fremtid var markant. Den bosniakiske præsident argumenterede for en forenet, multietnisk bosnisk stat. Franjo Tudjman og Slobodan Milosevic argumenterede derimod hver især for en deling af Bosnien. De ønskede adskilte enheder for Bosniens kroater og serbere. 

I praksis var Alija Izetbegovic presset til at acceptere en etnisk deling af Bosnien, hvis den indebar muslimsk kontrol over et bestemt område. Den bosniske hær var presset til trods for, at den havde erobret flere områder under den militære offensiv. Men store områder var stadig indtaget af serbiske eller kroatiske styrker, så Izetbegovic havde ikke ret meget at forhandle med. 

Staten Bosnien

Fremover kom Bosnien-Hercegovina til at bestå af de to delstater Republika Srpska med 49 % af territoriet og Føderationen Bosnien-Hercegovina (Føderationen) med 51 %. Føderationen er hovedsageligt beboet af bosniaker og kroater, mens bosniske serbere udgør majoriteten i Republika Srpska.