AT-eksamen 2014: Mad og mennesker

Dette års AT-emne ”Mad og mennesker” rummer en række aspekter, som knytter an til folkedrab. Manglen på mad, fejlernæring som følge af dårlig mad og i yderste konsekvens sultedøden står centralt i flere folkedrab. Sult har ikke alene fysiske, men også psykiske konsekvenser. Sulten efterlader spor i menneskekroppen og printer sig i erindringen. På denne side har vi samlet eksempler på temaer og cases, du kan arbejde med i opgaven, og vi har også arbejdsspørgsmål og forslag til materiale og kilder, du kan arbejde videre med. Du kan inddrage fag som historie, dansk, samfundsfag, biologi, psykologi, filosofi og religion.

Sult og mangel på mad

Sult og mangel på mad er et gennemgående tema hos mange overlevende efter et folkedrab. Det spiller fx en central rolle i en stor del af den erindringslitteratur, som omhandler Holocaust og stalinismens forbrydelser. Mangel på mad og generel dårlig kost blev brugt som våben under Holocaust, folkedrabet på Europas jøder under 2. Verdenskrig. Dette skete både i de ghettoer, hvor nazisterne samlede Europas jødiske befolkning, og i de nazistiske koncentrationslejre. For fangerne var sult – og kampen mod sult – et grundvilkår, som prægede hver dag. 

I de nazistiske koncentrationslejre blev mad en almindelig handelsvare, og fangerne ville gå så vidt som fx at slå ihjel for et stykke brød eller en ekstra skål suppe. Fangerne fantaserede om mad, de talte om mad og drømte om al den mad, de skulle spise, når opholdet i lejren en dag sluttede. Mad fyldte således rigtig meget i fangernes hverdag og i deres erindring om tiden i lejrene, netop fordi de manglede mad og fik rigtig dårlig mad. Under- og fejlernæring gjorde også fangerne mere modtagelige for sygdomme. Fx kunne det være livsfarligt at få diarre. For så kunne kroppen ikke engang optage den lille smule næring, der var i den sparsomme mad. Og kroppens modstandskraft svandt hurtigt. 

Emnet ”Sult og mangel på mad” er interessant for fag som historie, dansk, biologi samfundsfag, psykologi og filosofi.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvilken status har mad ifølge Maslows behovspyramide? 
  • - Hvordan påvirker det et menneske at sulte i længere tid?
  • - Hvilke konsekvenser kan sult have for den måde, man behandler andre mennesker på?
  • - Hvilken rolle kom mad til at spille i fx de nazistiske koncentrationslejre og Gulag?
  • - Kan du finde eksempler på, hvordan sult eller mangel på mad bruges som våben i dag?

Forslag til materiale:

Bøger og tidsskriftartikler:

Kilder:

  • Paul Aron: I ghettoen er der ingen sommerfugle. Digte af børn og unge fra Theresienstadt. Attika, 1998. (se fx digtene ”Vi har vænnet os til” (s. 10f), ”Nachschub. Ekstramaden” (s. 31-33), ”En ballade om hestens madkupon” (s. 55), ”Som-om-byen” (s. 56f))
     
  • Tadeusz Borowski: Hos os i Auschwitz. Forlaget Vandkunsten, 2009 (se fx kapitlerne ”Et måltid” eller ”Veteranen fra Warszawa”)
     
  • Anne Frank: Anne Franks dagbog. Aschehoug, 1993 (se fx s. 114-122 og s. 223f)
     
  • Kapitlet ”Sult” i filmen ”Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangen-skab” (vidnesbyrd om mad og sult)
     
  • Jytte Bornstein: ”Min rejse tilbage”, Frihedsmuseets Venners Forlag, 2013 (se fx ”Kampen ved madspanden” s. 64, ”Tilladelse til at spise udenfor” s. 100 og ”spinat og jord” s. 102, ”Først mad til fangerne” s. 180)
     
  • ”Brødrene Adamowicz genser hjemlandsby i Ukraine i 1934 efter hungersnøden” i Bent Jensen: Gulag og Glemsel. Gyldendal, 2002 (s. 330-331)
     
  • Viktor Kravchenko: Jeg valgte friheden. København, 1947 (om hungersnøden i Sovjetunionen 1932-33)
     
  • Primo Levi: Hvis dette er et menneske. Forum, 2003 (2. udg., 2. oplag) (se fx kapitel 7: ”En god dag”)
     

Eksempler på cases:

  • Hungersnød i Sovjetunionen, 1932-33
     
  • Sult og mangel på mad i de nazistiske kz-lejre og/eller i Gulag

    Se også temaerne ”Hjælpepakker til danskere i Theresienstadt” og ”Kz-syndromet” nedenfor

 

Hjælpepakker til danskere i Theresienstadt

I oktober 1943 gennemførte den tyske besættelsesmagt en aktion mod de danske jøder. Hovedparten flygtede til Sverige, men omkring 500 jødiske mænd, kvinder og børn blev fanget af den nazistiske besættelsesmagt. De blev sendt til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Deres hverdag var blandt andet præget af sult og fejlernæring. I foråret 1944 ændrede situationen sig dog drastisk, idet de danske fanger begyndte at modtage pakker med mad fra Danmark. Med madpakkerne fik de et godt supplement til den dårlige lejrmad, og de var pludselig ’rige’ og kunne bytte sig til andre ting, de manglede, fx sko, tøj, eller et ekstra tæppe. Der er også eksempler fra andre lejre på, at fanger modtog pakker fra familie eller venner.

Emnet er interessant for fag som historie, dansk, biologi, psykologi, filosofi, religion.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad gjorde det muligt for de danske myndigheder at sende pakker til Theresienstadt?
     
  • Hvilke forskelle var der mellem organiseringen af pakker med henholdsvis tøj og fødevarer?
     
  • Hvordan var fødevarepakkerne sammensat og af hvilke årsager?
     
  • Hvilke dilemmaer satte hjælpepakkerne de danske fanger i, fx i forhold til deres medfanger og den jødiske tros forskrifter, hvad angår mad?

Forslag til materiale:

Andet materiale:

  • Allan O . Hagedorff fortæller til Else Cornelius: En meget jødevenlig ung dansker. Gyldendal, 2004. (Side 68 og frem fortælles om en mere privat pakkeaktion)

Kilder:

KZ-syndromet

Mange koncentrationslejrfanger – både under 2. Verdenskrig, men også i andre tilfælde – blev udsat for et ekstremt fysisk og psykisk pres gennem lang tid. De led typisk af fejl- og underernæring og udførte hårdt fysisk arbejde. For flere fangers vedkommende har det betydet langvarige – ja livslange – konsekvenser. KZ-syndromet beskriver disse såkaldte følgevirkninger, der giver sig til udtryk både fysisk og psykisk. Eksempler er mangel på energi, tristhed, mareridt, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og besvær med at huske. Andre følgevirkninger kan være vægttab, diarré eller svedeture. KZ-syndromet kaldes også posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD).

Emnet er interessant for fag som historie, biologi, psykologi og filosofi.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvordan påvirker det et menneske psykisk at undvære mad i længere tid?
     
  • Hvordan påvirker det et menneske fysisk at undvære mad i længere tid?
     
  • Hvilket konsekvenser kan det have på længere sigt?
     
  • Hvad kan vi bruge erfaringerne fra KZ-lejrene til i dag?

Forslag til materiale:

Det armenske folkedrab

Armenierne var en kristen minoritet i det daværende Osmannerrige. Efter en periode med politisk og økonomisk forfølgelse af armenierne indledte den nationalistiske ungtyrkiske regering i perioden 1915-18 et forsøg på etnisk udrensning og udslettelse af armenierne. Folkedrabets første ofre blev de armenske soldater i det osmanniske militær og den armenske elite. Herefter blev de tilbageværende armeniere, primært kvinder og børn, i perioden 1915-1918 tvangsdeporteret og sendt på dødsmarcher i ørkenen. Ofte varede marcherne i flere måneder. Hundredvis af kilometer skulle tilbagelægges til fods, og uddelingen af mad og drikke blev med vilje holdt på et minimum. Det betød, at armeniere døde i stort antal i ørkenen af sult, tørst, udmattelse og sygdom.

Emnet er interessant for fag som historie, dansk, samfundsfag, biologi, psykologi og filosofi.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvordan blev sult brugt som våben under det armenske folkedrab?
     
  • Hvilke andre eksempler kan man finde på, at sult er blevet brugt som våben?
     
  • Er der eksempler på, at sult eller mangel på mad bruges som våben i dag? Fx i forbindelse med konfliktsituationer, hvor fødevarehjælp til civilbefolkningen ikke får lov at komme frem.

Forslag til materiale:

Andet materiale:

  • Matthias Bjørnlund: Det armenske folkedrab. Fra begyndelsen til enden. Kristeligt Dagblads Forlag, 2013 (se fx afsnittet ”Konfiskationer, dødsmarcher, massakrer” s. 216-226)
  • Helle Schøler Kjær: 1915: Danske vidner til Det armenske folkemord, Forlaget Vandkunsten, 2010
 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information