Case: Helsingørs sigøjnerklasser
I 1982 oprettede Helsingør Kommune såkaldte sigøjnerklasser kun med elever med romabaggrund. 10 år efter blev klasserne dømt ulovlige.
Romaer i skole i Skopje, Makedoniens hovedstad © Carsten Fenger-Grøndahl
Baggrund
I Helsingør bor der mellem 1200 og 2500 romaer. Det er et af de største romasamfund i Danmark. I midten af 1970’erne oprettede kommunen særlige modtagerklasser for romaer, som de kom i, inden de kom ind i almindelige klasser. Der var forskellige problemer omkring romaernes skolegang. Mange mødte slet ikke op i skolen, og familierne havde derudover problemer med fattigdom, arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og dårlige boligforhold. Derfor oprettede kommunen i 1982 den første såkaldte 'sigøjnerklasse'. Ideen med klassen var, at børnene med romabaggrund havde brug for ekstra hjælp til at lære skolerutiner, blive en del af skolens sociale samvær og for at gennemføre deres uddannelse. Romaerne skulle gå i den særlige klasse i tre måneder, og derefter skulle de tilbage i deres ’normale’ klasser. Men i stedet for, at eleverne kom tilbage, blev der i løbet af 1990’erne oprettet yderligere to ’sigøjnerklasser’ med romaer i forskellige aldre.
Problemerne med skoledeltagelsen for romaer fortsatte i Helsingør. Det fik kommunen til at trække forældrene i kontanthjælp, hvis deres børn ikke kom i skole. Ifølge kommunens egen evaluering havde de forskellige tiltag faktisk en effekt: Flere af romaerne kom mere regelmæssigt i skole.
I 2003 kom særreglerne i mediernes søgelys og fik hård kritik. Nogle mente, at kommunen gemte romaernes børn væk for at skåne de øvrige børn og deres forældre for anderledes og besværlige elever. De fleste kritikere kaldte det for åbenlys forskelsbehandling af romaerne. I 2004 blev klasserne dømt ulovlige af statsamtet, og i 2005 kom en afgørelse fra det, der i dag hedder Ligebehandlingsnævnet. Den slog fast, at ’sigøjnerklasserne’ var en overtrædelse af loven om etnisk ligebehandling.
Lovtekster
Grundlovens § 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Lov om etnisk ligebehandling
§ 3, stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er *objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
§ 4.
Loven er ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.
Stk. 2. Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 1, kan alene opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.
Uddrag af Verdens Børns Grundlov
FN’s Børnekonvention omskrevet af Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen:
Artikel 4
Statens overholdelse af rettighederne
Staten er forpligtet til bedst muligt at leve op til Børnekonventionens bestemmelser.
Artikel 5
Statens respekt for forældres ansvar
Staten anerkender, at det er forældrene og fami¬lien, der først og fremmest har ansvaret for barnet.
Artikel 28
Ret til undervisning
Ethvert barn har ret til undervisning.
Grunduddannelsen skal gøres gratis og tvungen for alle børn.
Det videregående uddannelsessystem bør være tilgængeligt for alle, og der bør gives mulighed for økonomisk støtte. Undervisningen skal foregå på en værdig og menneskelig måde.
Artikel 29
Uddannelsens formål
Uddannelsen af barnet skal udvikle dets person¬lighed og evner mest muligt. Undervisningen skal forberede barnet til et ansvarligt og aktivt liv som voksen, den skal fremme respekten for *menne¬skerettigheder og miljø, for barnets forældre samt for dets egne og andres kulturelle og nationale værdier.
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015
Læs "Baggrund" og boksen "Lovtekster". Besvar spørgsmålene:
- Hvis ansvar er det, at børn kommer i skole og får en god grunduddannelse?
- Hvorfor mente Helsingør Kommune, at det var en god idé at oprette de såkaldte sigøjnerklasser?
- Nævn nogle af årsagerne til den voldsomme kritik af klasserne?
- Forklar med dine egne ord, hvorfor klasserne til sidst blev fundet ulovlige?
- Mener du, at klasserne var hensigtsmæssige og/eller nødvendige? Hvorfor/hvorfor ikke?
