Grundskolen: Hvordan benægtes Holocaust?

Holocaust-benægtelse optræder i mange forskellige former, men der er områder, som benægterne lægger mere energi i end andre. Hvordan foregår benægtelsen i Danmark?

For 20 år siden var der næsten ingen i Danmark, der kendte til Holocaust-benægtelse. Det er anderledes i dag. Fx er der ind i mellem skoleelever, der sætter spørgsmålstegn ved, om folkedrabet skete. Det er først og fremmest på grund af tekster, som eleverne har fundet på internettet. 

Benægter-selskab kopierer hjemmeside

I 1997 blev der dannet et selskab, der blev samlingspunkt for Holocaust-benægtere i Danmark. Selskabet kaldte sig Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning. I 2002 lancerede benægter-selskabet en webside, som var en næsten nøjagtig kopi af en undervisningswebside om Holocaust fra det officielle danske center for Holocaust- og folkedrabsstudier.

Den officielle webside hed www.holocaust-uddannelse.dk. Benægter-selskabets hjemmeside hed www.holocaustuddannelse.dk. Det var altså kun en bindestreg, der adskilte de to websiders adresse.

Websidernes struktur, opbygning og farver var næsten ens. Der var dog afgørende forskel på de to sider: Den ene side var en undervisningswebside, der formidlede viden om Holocaust til danske gymnasieelever. Siden var lavet af to universitetsstuderende i samarbejde med Københavns Universitet og Dansk Center for Holocaust- og folkedrabsstudier. Benægternes webside var lavet af ikke-historieuddannede, og budskabet var, at Holocaust aldrig var sket.

Den oprindelige webside, lavet af historikere, er til venstre. Websiden, lavet af benægtere, er til højre.

Direkte kontakt til elever

Benægterne er meget direkte i deres forsøg på at få fat på unge: De danske benægtere har fx opsøgt skoler direkte. Og de har startet deres egen produktion af undervisningsmaterialer. De uddeler løbesedler til skoleelever og opsøger udstillinger om Holocaust, som eleverne deltager i. De opretter profiler på hjemmesider for børn og unge og forsøger der at overbevise de unge om, at Holocaust aldrig er sket. De sender materiale til elevrådsformænd landet over og beder dem dele det ud til deres kammerater.

Et eksempel på benægternes undervisningsmateriale er en rejsevejledning, der hedder ”Når I besøger Auschwitz”. Der står blandt andet, at der ikke var gaskamre, og at jøderne havde det godt i Auschwitz.

Hvorfor kender vi ikke det nøjagtige antal døde under Holocaust?

Det er svært at finde frem til det helt nøjagtige antal dræbte i enhver stor historisk begivenhed. Tænk på, hvor længe det tog at finde frem til, hvor mange der var døde ved flyangrebet mod USA 11. september 2001 – og man er stadig ikke 100 % sikker. Den store tsunami i Sydøstasien i 2004 er et andet eksempel. Her kender man heller ikke det nøjagtige antal døde eller navnene på dem og kommer nok aldrig til det. 

Da Holocaust skete, var der krig og kaos. Al normal kommunikation var brudt sammen – og var derudover meget mere begrænset end i dag, hvor næsten alle har adgang til mobiltelefoner og internet. Det tog flere år efter krigen at få genoprettet orden, og mange steder var hele landsbyer blevet udslettet. Nazisterne forsøgte desuden at slette sporene efter deres forbrydelser, bl.a. ved at hemmeligholde hvad der skete, brænde ligene og ødelægge dokumenter. 

Hvorfor de unge?

Det, som benægterne går efter, er modtagerens tvivl og undren. Hvis man tvivler, kan man overtales – det er deres logik. Holocaust-benægtere forsøger at få fat i børn og unge, fordi den målgruppe endnu ikke har lært, hvad folkedrabet gik ud på, og derfor kan komme i tvivl.

Prøver at ligne historikere

Holocaust-benægtere prøver ofte at ligne lødige historikere ved at skrive på samme måde, som historikere gør. De bruger mange svære ord, henviser til kilder og bruger noter. Historikere er tit uenige og argumenterer mod hinanden for at nå frem til ny viden. Holocaust-benægtere prøver at ligne uenige historikere ved at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de historiske kilder. Problemet er, at benægterne har en anden dagsorden, at de ikke er uddannede historikere, og at de får noget helt andet ud af kilderne end de uddannede historikere. Og at de fakta, som benægterne ikke vil tro på, er nogle af de mest veldokumenterede i historien.

Detaljer blænder

Nogle benægtere har stor viden om nogle enkelte ting inden for Holocaust og 2. Verdenskrig. Det kan virke meget overbevisende, når nogen jonglerer rundt med historiske detaljer og tal. Også selvom detaljerne er fordrejede. Benægterne koncentrerer sig ofte om detaljer fra Holocaust, der er til diskussion blandt historikere, og undlader at tale om al den viden, der ligger fast.

Det er fx ikke muligt at finde frem til det helt nøjagtige antal omkomne jøder eller at finde navnene på alle ofrene. Det bruger Holocaust-benægterne som argument for, at antallet af ofre er overdrevet. I de sidste 40 år er forskellige forskere ved forskellige metoder kommet frem til, at antallet af jødiske ofre er i størrelsesordnen fem en halv til seks millioner. Benægterne ser bare, at der findes forskellige resultater. De konkluderer derfor, at det anslåede antal ofre er opspind og vildt overdrevet.  

Nynazistisk løbeseddel uddelt i forbindelse med en udstilling om Anne Frank. Klik på billedet for større version.

Sammenligninger 

Tit ser man, at benægterne sammenligner Holocaust med andre begivenheder. Det kan fx være bombninger af tyske byer under 2. Verdenskrig, hvor mange civile blev dræbt. Benægterne prøver at få nazisternes forbrydelser til at virke mindre grufulde ved at argumentere for, at andre i krigen ”gjorde det samme”. Men det er en fordrejning af historien. Selvom det er forfærdeligt, at almindelige mennesker mistede livet under krigen, kan det ikke sammenlignes med nazisternes plan om at udslette alle jøder i Europa. Mens bombningerne af de tyske byer var en del af de Allieredes forsøg på at vinde krigen, så var drabet på seks millioner jøder grundet i en racistisk ideologi om at udrydde en bestemt befolkningsgruppe.

Swimmingpool i Auschwitz?

Benægterne bruger ofte fotografier og video, når de vil overbevise andre om, at Holocaust ikke er sket. Billedet ovenover er taget fra en benægtervideo og er af et stor vandreservoir i Auschwitz, som en overgang blev brugt til swimmingpool for lejrens personale og angiveligt også til tvungne svømmekonkurrencer mellem fangerne.

I benægternes ”rejseguide til danske skoleelever, som besøger Auschwitz-lejren” er der også et billede af "swimingpoolen". Fotografiet præsenteres med teksten: I Auschwitz fandtes posthus, bibliotek, biograf, teater, bordel,fodboldbane, hospital osv. - alt til rekreative formål. Her ses et billede af en swimmingpool.  Benægterne fortæller ikke, at posthus, bibliotek osv. var til personalet og bestemt ikke til de jødiske fanger. På den måde undlader de bevidst den negative side af billedet. Det er let at komme til at tro, at livet i Auschwitz måske ikke var så slemt, og at der ikke døde så mange mennesker.

Hvorfor altid Anne Frank?

Holocaust-benægterne prøver at så tvivl om kilder, der viser, at Holocaust har fundet sted. Nogle af kilderne får særlig meget opmærksomhed. Benægterne fokuserer på de ting, som har gjort mest indtryk på folk. Det drejer sig fx om Anne Franks dagbog. For mange børn og unge er dagbogen det første møde med emnet 2. Verdenskrig og med nazisternes forfølgelse af jøder. Dagbogen sætter ansigt og følelser på et af nazismens ofre.

Det er vigtigt for mange Holocaust-benægtere at så tvivl omkring dagbogen. Hvis de kan skabe mistillid til den, tror de, at de også kan skabe tvivl om andre aspekter af Holocaust – for eksempel om antallet af døde, om der var gaskamre osv. På samme måde forsøger benægterne at så tvivl om hvad, udryddelseslejren Auschwitz egentlig blev brugt til. Auschwitz står i dag for mange som et af de mest forfærdelige og skræmmende steder på jorden. Netop derfor er det den lejr, benægterne oftest forsøger at så tvivl omkring.

Eksempel på benægtelse: er Anne Franks dagbog svindel?

Mange Holocaust-benægtere beskylder Anne Franks dagbog for at være svindel. Beskyldningerne går i korte træk ud på, at dagbogen er skrevet efter krigen, og at den slet ikke er skrevet af Anne Frank. Benægternes bevis er, at der er forskellige håndskrifter i dagbogen, og at der findes flere versioner af dagbogen. Benægterne påstår også, at bogen er skrevet med kuglepen (som ikke eksisterede under 2. Verdenskrig).

På grund af disse påstande besluttede Anne Frank Huset i Holland i 1980’erne en gang for alle at bevise, at dagbogen var ægte. 1989 udgav de en særlig udgave af dagbogen, som én gang for alle tilbageviste angrebene på den. Bogen er på mere end 700 sider. Den indeholder – udover selve dagbogen – blandt andet en rapport fra den hollandske stats Institut for Krigsdokumentation, som beskriver de tekniske analyser, som dagbogen har været igennem: Der er blevet foretaget håndskriftsanalyser af dagbogen, som er blevet sammenholdt med postkort og breve skrevet af Anne Frank, før familien gik i skjul. De viser, at dagbogen er skrevet af én og samme person. Derudover er der foretaget tests, som viser, at både papir, blæk, fibrene i limningen og limen stammer fra 1940’erne.

Opgave

Prøv selv at skrive en ”benægter-historie”. Dit emne kan fx være: "Jorden er ikke rund", "Jernalderfolket kendte ikke til jern", "Der var ikke noget slag ved Dybbøl Mølle", "Kejser Napoleon har aldrig eksisteret", "Antallet af ofre i 1. Verdenskrig er langt mindre end antaget" osv.  

Find en passende illustration og sæt teksten flot op.

Inden du skriver din benægter-historie, kan du læse dette eksempel: 

Nye undersøgelser tyder på, at der ikke var vikinger i Danmark
Vikingeeksperten Tage Thygesen er ved sine seneste undersøgelser kommet frem til, at de fleste kilder, der fortæller om vikingeliv i Danmark, er falske. Det viser sig, at det pågældende kildemateriale er fabrikeret langt efter vikingetiden og skrevet med skriveredskaber, som slet ikke fandtes i den periode. 

Kemiske analyser af vikingehjelme, skjolde og stridsøkser viser, at våbnene næppe har været brugt i kamp. Videre undersøgelser peger på, at det ville have været næsten umuligt at holde fat i længere tid omkring økser og skjolde grundet en uergonomisk udformning af grebene. Det peger på, at våbnene er fremstillet som pyntegenstande og ikke til krigsbrug. Ifølge cand. scient. Børge Shelmann har hjelmene en pasform, som slet ikke passer til formen på de kranier, vi kender fra den såkaldte vikingetid. 

Det, der står i teksten, er forkert. Men det er nemt at skrive sådan en tekst: Den er fyldt med ukonkret argumentation – fx står der ikke noget om, hvilke kilder den såkaldte ”ekspert” har undersøgt, eller hvordan han er kommet frem til resultatet. Tage Thygesen og Børge Shelmann bliver præsenteret som ekspert og cand. scient, men hvad ved vi egentlig om dem, deres baggrund og uddannelse? Og hvem har lavet de kemiske analyser og på hvilket grundlag?

 

Arbejdsspørgsmål
  1. Hvad har internettet betydet for Holocaust-benægtere?
  2. Hvorfor henvender benægterne sig til børn og unge?
  3. Hvorfor tror du, at benægterne valgte at lave en webside, som var næsten ens med den officielle webside?
  4. Hvorfor lagde de den på en næsten ens web-adresse?
  5. Se på billederne af de to sider – ville du lade dig narre?

 

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information