Forfatningen af 1936 og de sovjetiske borgere

Arbejdsspørgsmål

1. Hvordan forholder 1936-forfatningen sig til borgernes retssikkerhed?
2. Hvordan stemmer det overens med borgerens oplevelse af retssystemet?

Kilde 1: Forfatningen af 1936, kapitel X

Chapter X
Fundamental Rights and Duties of Citizens

Article 118.

Citizens of the U.S.S.R. have the right to work, that is, are guaranteed the right to employment and payment for their work in accordance With its quantity and quality.
The right to work is ensured by the socialist organization of the national economy, the steady growth of the productive forces of Soviet society, the elimination of the possibility of economic crises, and the abolition of unemployment.

Article 119.

Citizens of the U.S.S.R. have the right to rest and leisure. The right to rest and leisure is ensured by the reduction of the working day to seven hours for the overwhelming majority of the workers, the institution of annual vacations with full pay for workers and employees and the provision of a wide network of sanatoria, rest homes and clubs for the accommodation of the working people.

Article 120.

Citizens of the U.S.S.R. have the right to maintenance in old age and also in case of sickness or loss of capacity to work. This right is ensured by the extensive development of social insurance of workers and employees at state expense, free medical service for the working people and the provision of a wide network of health resorts for the use of the working people.

Article 121.

Citizens of the U.S.S.R. have the right to education. This right is ensured by universal, compulsory elementary education; by education, including higher education, being free of charge; by the system of state stipends for the overwhelming majority of students in the universities and colleges; by instruction in schools being conducted in the native language, and by the organization in the factories, state farms, machine and tractor stations and collective farms of free vocational, technical and agronomic training for the working people.

Article 122.

Women in the U.S.S.R. are accorded equal rights with men in all spheres of economic, state, cultural, social and political life. The possibility of exercising these rights is ensured to women by granting them an equal right with men to work, payment for work, rest and leisure, social insurance and education, and by state protection of the interests of mother and child, pre-maternity and maternity leave with full pay, and the provision of a wide network of maternity homes, nurseries and kindergartens.

Article 123.

Equality of rights of citizens of the U.S.S.R., irrespective of their nationality or race, in all spheres of economic, state, cultural, social and political life, is an indefeasible law. Any direct or indirect restriction of the rights of, or, conversely, any establishment of direct or indirect privileges for, citizens on account of their race or nationality, as well as any advocacy of racial or national exclusiveness or hatred and contempt, is punishable by law.

Article 124.

In order to ensure to citizens freedom of conscience, the church in the U.S.S.R. is separated from the state, and the school from the church. Freedom of religious worship and freedom of antireligious propaganda is recognized for all citizens.

Article 125.

In conformity with the interests of the working people, and in order to strengthen the socialist system, the citizens of the U.S.S.R. are guaranteed by law: 
freedom of speech; 
freedom of the press; 
freedom of assembly, including the holding of mass meetings; 
freedom of street processions and demonstrations.
These civil rights are ensured by placing at the disposal of the working people and their organizations printing presses, stocks of paper, public buildings, the streets, communications facilities and other material requisites for the exercise of these rights.

Article 126.

In conformity with the interests of the working people, and in order to develop the organizational initiative and political activity of the masses of the people, citizens of the U.S.S.R. are ensured the right to unite in public organizations--trade unions, cooperative associations, youth organizations,' sport and defence organizations, cultural, technical and scientific societies; and the most active and politically most conscious citizens in the ranks of the working class and other sections of the working people unite in the Communist Party of the Soviet Union (Bolsheviks), which is the vanguard of the working people in their struggle to strengthen and develop the socialist system and is the leading core of all organizations of the working people, both public and state.

Article 127.

Citizens of the U.S.S.R. are guaranteed inviolability of the person. No person may be placed under arrest except by decision of a court or with the sanction of a procurator.

Article 128.

The inviolability of the homes of citizens and privacy of correspondence are protected by law.

Article 129.

The U.S.S.R. affords the right of asylum to foreign citizens persecuted for defending the interests of the working people, or for their scientific activities, or for their struggle for national liberation.

Article 130.

It is the duty of every citizen of the U.S.S.R. to abide by the Constitution of the Union of Soviet Socialist Republics, to observe the laws, to maintain labour discipline, honestly to perform public duties, and to respect the rules of socialist intercourse.

Article 131.

It is the duty of every citizen of the U.S.S.R. to safeguard and strengthen public, socialist property as the sacred and inviolable foundation of the Soviet system, as the source of the wealth and might of the country, as the source of the prosperous and cultured life of all the working people.
Persons committing offences against public, socialist property are enemies of the people.

Article 132.

Universal military service is law. Military service in the Workers' and Peasants' Red Army is an honourable duty of the citizens of the U.S.S.R.

Article 133.

To defend the fatherland is the sacred duty of every citizen of the U.S.S.R. Treason to the country--violation of the oath of allegiance, desertion to the enemy, impairing the military power of the state, espionage is punishable with all the severity of the law as the most heinous of crimes.

Kilde: http://www.politicsforum.org/documents/constitution_ussr_1936.php

Kilde 2: Brev om behandling af borgerne i retssystemet, 1937

[Brev fra en sovjetborger til Mikhail Kalinin om behandlingen af borgere i det sovjetiske retssystem]

Letter from Tkachenko to Kalinin (June 1937)

To: Mikhail I. Kalinin, chairman of the Central Executive Committee: Mikhail Ivanovich!
Cruel injustice has compelled me to turn to you for help in elucidating an item in the constitution.

Article 127 of the Stalin constitution states: “The citizens of the USSR shall be guaranteed inviolability of their person.” My brother and I have been the victims of a wholly undeserved cruel affront, which goes far beyond the limits of a moral slap in the face.

During the verification of party documents, I was told that I had been concealing my socially alien origin and that my four brothers had served in the Basmach Army (an anti-Soviet movement in Central Asia), and I was expelled from the party. In reality, not one of my brothers has ever served a single day with Basmachi. On the contrary, my brothers served in the Red Army (RKKA). Besides, one of them was killed by the Basmachi.

No one at the KPK (Commission of the Party Control) believed my documents when I presented them. They also did not believe what the documents said about my father, namely, that he was a middle peasant. On the contrary, they added that my father had been dekulakized. (My father died in 19133!) In brief, I have been expelled from the party at all levels “for concealing my socially alien origin and on account of my brothers’ service with Basmachi.”

And so I would like to know – does the constitution, pursuant to Soviet policy, give me the right to demand the surname of my slanderer for the purpose of instituting proceedings against him for slander? Do I have the right, in accordance with Soviet laws, to remove this dark blot smeared on me and my family by the slanderer and because of which my family and I are everywhere met with distrust, suspicion, and insults? I would like to know how far does the fundamental law under Soviet conditions guarantee a sound position and inviolability of person to an honest citizen like myself as well as to the slanderer.

In other words, I would like to know precisely what the following words from the fundamental law of our country mean in reference to me, an honest citizen: ”The citizens of the USSR shall be guaranteed inviolability of their person.”

I ask you, Mikhail Ivanovich, to elucidate this matter in the pages of Izvestia.
Tkachenko.

My address: Moscow, 144, 2d Izvoznaia St., House no. 29, St. kor # 2, Building 7, apatment 27.
(Handwritten note across top of document:)
To Comrade Markov. Clear this up and find out precisely what this is all about. MK (Kalinin) 4 June 1937.
I summoned Tkachenko personally to give an explanation. 13 June 1937. N Markov.

Kilde: Getty, J. Arch og Naumov, Igor: The Road to Terror, London 1999, side 483-484.

Stalin og industrialiseringen af Sovjetunionen

Arbejdsspørgsmål

1. Hvad siger kilde 1 + 2 om Stalins syn på industrialiseringen af Sovjetunionen?
2. Hvorfor skal Sovjetunionen i følge Stalin industrialiseres på rekordtid? Begrund udfra kilde 1-3.
3. Ser du en udvikling i Stalins syn på industrialiseringen i begyndelsen af den første femårs plan og ved slutningen af den første femårs plan? Argumenter udfra kilde 1-3.

Kilde 1: Det store omsvings år - Stalin, 1929 [Uddrag af artikel af Stalin i anledning af 12-årsdagen for oktoberrevolutionen i 1917]

Uddrag fra Det store omsvings år –  Stalin 1929

Det forløbne Aar kendetegnedes ved et stort Omsving paa alle den socialistiske Opbygnings Fronter. Dette Omsving foregik og foregaar som en afgjort Offensiv for Socialismen mod de kapitalistiske Elementer i By og paa Land. Det karakteristiske for denne Offensiv er, at den allerede har givet os en Række afgørende Resultater paa Hovedomraaderne for vor Folkehusholdnings socialistiske Omlægning (Rekonstruktion).
Deraf følger, at Partiet har forstaaet paa formaalstjenlig Maade at udnytte Tilbagetoget under NEP’s første Stadier, for saa, i dens følgende Stadier, at organisere Omsvinget og indlede en resultatrig Offensiv mod de kapitalistiske Elementer.

Lenin sagde, da NEP indførtes:

”Vi trækker os nu tilbage, vi ligesom gaar tilbage, men vi gør det for først at trække os tilbage og derefter tage Tilløb og gøre et saa meget større Spring fremad. Ene og alene paa denne Betingelse har vi med Gennemførelsen af vor nye økonomiske Politik foretaget et Tilbagetog… for efter Tilbagetoget at paabegynde det mest haardnakkede Fremstød.”

Det forløbne Aars Resultater bevidner utvivlsomt, at Partiet i sit Arbejde med Held har virkeliggjort denne Lenins afgørende Henvisning.
(…)
Den industrielle Opbygning.

Uadskilleligt forbundet med denne Partiets første Vinding er dets anden Vinding. Denne Partiets anden Vinding bestaar i, at vi i det forløbne Aar i Hovedsagen heldigt har løst Akkumulationsproblemet for Hovedanlæggene i Sværindustrien, at vi er slaaet ind paa et hurtigere Tempo i Udviklingen af Produktionen af Produktionsmidler, og at vi har skabt Forudsætningerne for vort Lands Forvandling til et Metalland. Det er vor anden og hovedsagelige Vinding i det forløbne Aar.

Letindustriens Problem frembyder ingen særlige Vanskeligheder. Det blev løst af os allerede for nogle Aar siden. Vanskeligere og vigtigere er Sværindustriens Problem. Vanskeligere, fordi der kræver kolossale Kapitalanlæg, hvortil kommer, som de i industriel Henseende tilbagestaaende Landes Historie viser, at Sværindustrien ikke kan klare sig uden kolossale langfristede Laan. Vigtigere, fordi vi uden Sværindustriens Udvikling ikke kan opbygge nogen som helst Industri, ikke kan gennemføre nogen som helst Industrialisering. Da vi imidlertid hverken havde langfristede Laan eller blot nogenlunde langvarige Krediter, og heller ikke har dem nu, saa bliver Problemets Vanskelighed for os mere end aabenbar. Det er netop det, alle Landets Kapitalister gaar ud fra, naar de nægter os Laan og Krediter, fordi de mener, at vi ikke kan klare Akkumulationsproblemet med egne Kræfter, at vi vil lide Skibbrud i Rekonstruktionen af Sværindustrien og vi vil være tvunget til at krybe til Korset for dem og komme i deres Aagerklør.
Men hvad siger i denne Henseende det forløbne Aars rasultater os? Betydningen af det forløbne Aars Resultater ligger deri, at de fuldkommen tilintetgør d’Herrer Kapitalisters Planer. Det forløbne Aar har vist, at vi uanset den aabne eller hemmelige Finansblokade mod USSR ikke er kommet i Kapitalisternes Aagerkør, at vi med Held har løst Akkumulationsproblemet ved egne Kræfter, og at vi har lagt Fundamenterne for Sværindustrien. Det kan nu ikke engang Arbejderklassens indædte Fjender benægte. Forholdet er faktisk dette: mens de vigtigste Kapitalanlæg i Storindustrien forrrige Aar androg over 1600 Millioner Rubler, og af dem er omkring 1300 Millioner gaaet til Sværindustrien, andrager de vigtigste Kapitalanlæg i Storindustrien i Aar 3400 Millioner Rubler, deraf over 2500 Millioner for Sværindustrien; mens Storindustriens samlede Produktion forrige Aar voksede 23 pCt. og Sværindustriens 30 pCt., vil Storindustriens samlede Produktion i det løbende Aar vokse 32 pCt. og Sværindustriens 46 pCt. Er det da ikke klart. At Problemet: Akkumulation til Sværindustriens Opbygning ikke frembyder uovervindelige Vanskeligheder for os! Hvorledes kan man betvivle, at vi med stadig hurtigere Skridt bevæger os fremad i Udviklingen af vor Sværindustri, idet vi overgaar vort gamle Tempo og lader vor ”fra gamle Dage medbragte” Tilbagestaaendhed bag os?

Kilde: Stalin, Josef: Leninismens Problemer, København 1940, side 305-308.

Kilde 2: Industrilederens opgaver - Stalin, 1931 

Uddrag af : Om Industriledernes Opgaver – Tale paa den socialistiske Industris Funktionærers første Unionskonference 4. Februar 1931.

Stalin taler her om nødvendigheden af at omdanne Sovjetunionen til et industrisamfund på rekordtid.

Man spørger undertiden, om det ikke er muligt at sagtne Tempoet en Smule, at holde igen paa bevægelsen. Nej, Kammerater, det er ikke muligt! Tempoet maa ikke sættes ned! Tværtimod, det maa sætte op alt efter Kræfter og Muligheder. Det kræver vore Forpligtigelser overfor USSR’s Arbejdere og Bønder af os. Det kræver vore Forpligtigelser overfor Arbejderklassen i hele Verden af os. 
At sætte Tempoet ned betyder stadig at være tilbagestaaende. Og de, der er tilbagestaaende, bliver slaaet ned. Men vi vil ikke slaaes ned. Nej, det vil vi ikke! Det gamle Ruslands Historie bestod blandt andet i, at det, fordi det var tilbagestaaende, stadig blev slaet. […]

I fortiden havde vi ikke og kunde ikke have noget Fædreland. Men nu, da vi har styrtet Kapitalismen, og Arbejderne har Magten hos os, har vi et Fædreland, og vi vil beskytte dets Uafhængighed. Ønsker I, at vort socialistiske Fædreland skulde miste sin Uafhængighed? Hvis I ikke ønsker noget saadant, maa I med kortest Frist likvidere dets Tilbagestaaenhed og udvikle et virkeligt bolsjevikisk Tempo i Opbygningen af dets socialistiske Økonomi. […]

Vi er 50 eller 100 Aar bagefter de fremskredne Lande. Vi maa tilbagelægge denne Strækning paa 10 Aar. Enten gør vi det, eller vi bliver knust. […]

Paa højst 10 Aar maa vi tilbagelægge den Strækning, som vi er bagefter Kapitalismens fremskredne Lande. Vi har alle ”objektive” Muligheder for det. Der mangler blot Evne til rigtigt at udnytte disse Muligheder. Og det afhænger af os selv. Kun af os selv! Det er paa Tide, at vi gør Ende paa det raadne Standpunkt med Ikke-indblanding i Produktionen. Det er paa Tide at tilegne sig et andet og nyt Standpunkt, der passer til vor Periode: at blande sig i alt. Hvis du er Direktør for en fabrik, saa bland dig i alting, træng ind i alle Enkeltheder, lad intet undgaa din Opmærksomhed […].

Kilde: Stalin, Josef: Leninismens problemer, København 1940. side 377-379.

Kilde 3: Uddrag af Josef Stalins beretning om resultaterne af den første femårsplan - januar 1933

Den første Femaarsplans Resultater Beretning paa det fælles Plenarmøde for Centralkomiteen og den centrale Kontrolkommission for SUKP (B)
7. Januar 1933
II

Femaarsplanens Hovedopgave og Vejen til dens Virkeliggørelse
Lad os nu gaa til Spørgsmaalet om Femaarsplanens Væsen. 

Hvad er Femaarsplanen?

Hvad var Femaarsplanens Hovedopgave?

Femaarsplanens Hovedopgave var at føre vort Land med dets tilbagestaaende, undertiden middelalderlige Teknik over i den nye moderne Tekniks Spor.

Femaarsplanens Hovedopgave var at forvandle Sovjetunionen fra et Agrarland, et svagt Land, der var afhængigt af de kapitalistiske Landes Luner, til et Industriland, et mægtigt, fuldt ud selvstændigt og af den internationale Kapitalismes Luner uafhængigt Land.

Femaarsplanens hovedopgave var at fortrænge de kapitalistiske Elementer helt ved at forvandle Sovjetunionen til et Industriland, at udvide de socialistiske Driftsformer Front og skabe den økonomiske Basis for at ophæve Klasserne i Sovjetunionen og oprette det socialistiske Samfund.

Femaarsplanens Hovedopgave var at skabe en Industri i vort Land, som vilde være i Stand til at nyudruste og reorganisere ikke alene hele Industrien, men ogsaa Transportvæsenet og Landbruget paa Grundlag af Socialismen.

Femaarsplanens Hovedopgave var at føre det lille og splittede Landbrug over i den kollektive Stordrifts Spor, derved sikre Socialismens økonomiske Basis paa Landet og paa den Maade fjerne Muligheden for at genoprette Kapitalismen i Sovjetunionen.

Sluttelig var det Femaarsplanens Opgave at skabe alle nødvendige tekniske og økonomiske Forudsætninger for, at Landet kunde forøge sin Forsvarsevne mest muligt, saa det bestem kan afvise et hvilket som helst Forsøg paa militær Intervention udefra, et hvilket som helst Forsøg paa et militært Overfald udefra.

Hvad var det, der dikterede denne Femaarsplanens Hovedopgave, hvad var Begrundelsen for den?
Det var Nødvendigheden af at likvidere Sovjetunionens tekniske og økonomiske Tilbagestaaenhed, som dømte den til en lidet misundelsesværdig Eksistens; Nødvendighed af at skabe saadanne Forudsætninger i Landet, som vilde gøre det muligt for det ikke blot at indhente, men med Tiden ogsaa de i teknisk og økonomisk Henseende førende kapitalistiske Lande.

Den Betragtning, at Sovjetunionen ikke kan holde sig længe med en tilbagestaaende Industri som Grundlag, og at kun en moderne Storindustri, der ikke blot ikke staar tilbage for de kapitalistiske Landes Industri, men med Tiden ogsaa at overgaa den, kan tjene som et virkeligt og paalideligt Fundament for Sovjetmagten.

Den Betragtning, at Sovjetmagten ikke længe kan være baseret paa to modstridende Grundlag, paa den socialistiske Storindustri, der tilintetgør de kapitalistiske Elementer, og paa det lille Enkeltbondebrug, som frembringer de kapitalistiske Elementer.

Den betragtning, at saalænge Landbruget ikke hviler paa Storproduktionens Grundlag, saalænge de smaa Bondebrug ikke forenes til kollektive Storbrug, er Faren for Kapitalismens Genoprettelse i Sovjetunionen den haandgribeligste af alle Farer.

Lenin sagde:

”saalænge vi lever i et Smaabondeland, er der i Rusland en fastere økonomisk Basis for Kapitalismen end for Kommunismen. Det maa I huske. Enhver, der betragter Livet paa Landet opmærksomt og har sammenlignet det med Livet i Byen, ved, at vi ikke har revet Kapitalismens Rødder op og ikke har undergravet den indre Fjendes Fundament, hans Basis. Denne Fjende støtter sig paa Smaabruget, og for at undergrave ham er der kun et Middel, at give Landets Økonomi, ogsaa Landbruget et nyt tekninsk Grundlag, den moderne Stordrifts tekniske Grundlag…Først da, naar Landet er elektrificeret, naar den moderne Storindustri er skabt som teknisk Basis for Landbruget og Transportvæsenet, først da vil vi sejre endeligt.”

Disse Teser er da ogsaa blevet lagt til Grund for de Overvejelser i Partiet, som har ført til Udarbejdelsen af Femaarsplanen, til Fastlæggelsen af Femaarsplanens Hovedopgave.
Saaledes forholder det sig med Femaarsplanens Hovedopgave.

Man kan imidlertid ikke tage fat paa en saadan storslaaet Plan, lige hvor det falder En ind. For at virkeliggøre en saadan Plan, maa man frem for alt finde Hovedlededt i Planens Kæde, thi først naar man har fundet og faaet fat i Hovedleddet i Kæden, kan man trække alle de øvrige Kædeled i Planen med sig.
Hvad var Hovedleddet i Femaarsplanen?

Hovedleddet i Femaarsplanen var Sværindustrien med dens Kærne, Maskinindustrien. Thi kun Sværindustrien er i Stand til at rekonstruere og stille paa Benene saavel hele Industrien som Transportvæsenet og Landbruget. Med Sværindustrien maatte man da ogsaa begynde Virkeliggørelsen af Femaarsplanen. Følgelig maatte Sværindustriens Genrejsning lægges til Grund for Virkeliggørelsen af Femaarsplanen. Vi har ogsaa Henvisninger fra Lenin herom:

”Redningen for Rusland ligger ikke alene i en god Høst i Bondebruget – det er endnu for lidt – og ikke alene i en god Stilling i Letindustrien, som forsyner Bønderne med Nødvendighedsartikler – det er ogsaa stadig for lidt – vi maa ogsaa have en Sværindustri… Uden at redde Sværindustrien, uden at genopbygge den, kan vi ikke opbygge nogen Industri, men vil uden denne Industri overhovedet gaa til Grunde som selvstændigt Land…Sværindustrien behøver Statssubsidier. Hvis vi ikke finder dem, gaar vi til Grunde som civiliseret Stat – jeg vil slet ikke sige: som socialistisk Stat.”

Genrejsningen og Udviklingen af Sværindustrien er imidlertid en meget vanskelig Sag, navnlig i et saa tilbagestaaende og lidet rigt Land, som vort Land var ved Femaarsplanens Begyndelse, thi Sværindustrien kræver som bekendt vældige finansielle Midler og Tilstedeværelsen af et vist Minimum af erfarne tekniske Kræfter, uden hvilke Sværindustriens Genrejsning i Almindelighed er umulig. Vidste Partiet dette, og gjorde det sig dette klart?
Ja, det vidste det. Og det ikke blot vidste det, men erklærede det højt og tydeligt. Partiet vidste, hvordan Sværindustrien er blevet bygget op i England, Tyskland og Amerika. Det vidste, at Sværindustrien i disse Lande er bygget op enten ved Hjælp af store Laan eller ved Udplyndring af andre Lande eller samtidig paa begge disse Maader. Pariet vidste, at disse Veje er lukkede for vort Land. Hvad regnede det da med? Det regnede med vort Lands egen Kræfter. Det regnede med, at naar vi Sovjetmagten og støtter os paa Nationaliseringen af Jorden, at industrien, Transportvæsenet, Bankerne og Handelen, saa kan vi genneføre det strengeste Sparesystem for at akkumulere de nødvendige Midler til Sværindustriens Genrejsning og Udvikling. Partiet sagde direkte, at dette Værk vilde kræve alvorlige Ofre, hvis vi vilde naa Maalet. Partiet regnede med at skabe dette Værk med vort Lands indre Kræfter, uden tyngende Krediter og Laan udefra. 

Lenin sagde herom:

”Vi maa stræbe efter at opbygge en Stat, hvor Arbejderne bevarer førerskabet over Bønderne, Bøndernes Tillid, og med den størtse Sparsommelighed i deres sociale Forhold udsletter alle Spor af Overflod, af hvad Art de end maatte være.

Vi maa lade den størst mulige Sparsommeligehed raade i vort Statapparat. Vi maa udslette alle de Spor af Overflod, der endnu i saa stor Maalestok har holdt sig fra det tsaristiske Rusland, fra dettes bureaukratisk-kapitalistiske Apparat.

Vil det ikke blive et Bondebegrænsethedens Herredømme?

Nej. Naar vi bevarer Arbejdeklassens Ledelse af Bønderne, vil vi ved at gennemføre den største, den allerstørste Sparsommelighed i vor Statshusholdning faa Mulighed for at opnaa, at enhver Besparelse, selv den mindste, bevares for Udviklingen af vor Store Maskinindustri, at Elektrificeringen, af den hydrauliske Tørvefremstilling, for Færdigbyggelsen af Volkhofstroj o.s.v.

Paa dette og kun paa dette bygger vi vort Haab. Kun da vil vi, for at udtrykke sig billedligt, være i Stand itl at sadle om fra en Hest til en anden, nemlig fra Bondens; Musjikens, Usselhedens Hest, fra den for et rutineret Bondeland beregnede Spareøkonomiens Hest – til den Hest, som Proletariatet vil og maa skaffe sig: den store Maskinindustri, Elektrificeringen, Volkhostroj o.s.v.”

At sadle om fra den udmarvede Bondehest til den store Maskinindustriens Hest – det var Maalet, som Partiet forfulgte ved Femaarsplanens Udarbejdelse og ved sin Stræben efter dens Virkeliggørelse.
Indførelsen af den strengeste Sparsommelighed og Akkumulation af de for Finansieringen af vort Lands Industrialisering nødvendige Midler – det var den Vej, der maatte slaas ind paa for at naa til Sværindustriens genrejsning og Femaarsplanens Virkeliggørelse.

En dristig Opgave? En vanskelig Vej? men vort Parti hedder netop Lenins Parti, fordi det ikke har Ret til at frygte Vanskelighederne.

Ja, endnu mere. Partiets Overbevisning om Muligheden af at virkeliggøre Femaarsplanen og Troen paa Arbejderklassens Kræfter var saa stærk, at Partiet fandt det muligt at stille sig den Opgave at virkeliggøre dette vanskelige Værk ikke paa fem Aar, som Femaarsplanen forlangte det, men paa fire Aar, egentlig paa fire Aar og tre Maaneder, naar vi regner Ekstrakvartalet med.

Paa dette Grundlag opstod da ogsaa den berømte Parole:” Femaarsplanen paa fire Aar.”
Og hvad skete der?
Kendsgerningerne har siden vist, at Partiet havde Ret.
Kendsgerningerne har vist, at uden denne Dristighed og uden denne Tro paa Arbejdeklassens Kræfter havde Partiet ikke kunnet tilkæmpe sig den Sejr, som vi nu med Rette er stolte af.

Kilde: Stalin, Josef: Leninismens Problemer, København 1940, side 423-427.

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information