Alle ord i ordbogen

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

29. august 1943

Den dato, hvor den danske regering trådte tilbage efter en række strejker og uroligheder, som var rettet mod regeringen og den tyske besættelsesmagt. Politi og militær blev opløst, og Danmark kom under direkte tysk styre. Herefter blev den danske modstandsbevægelses aktiviteter mere synlige for omverdenen.

Abdic, Fikret (1939-)

Bosnisk-kroatisk forretningsmand og politiker. Han havde enorm indflydelse i sin føderegion Bihac i det nordvestlige Bosnien, som under krigen i 1993 blev fanget mellem bosnisk-serbiske og kroatiske styrker. Han forhandlede sig enerådigt frem til en fred med de bosniske serbere og erklærede regionen for at være en selvstændig republik. Det førte til krig mellem Bihac og den bosniske centralregering. Efter krigen flygtede Abdic til Kroatien, hvor han i 2001 blev stillet for en domstol. I 2002 blev han idømt 20 års fængsel for medskyldighed i drabet på 121 civile og for oprøret mod den bosniske regering."

ABiH

Den bosniske regeringshær, som var domineret af bosniske muslimer. Nogle få kroater og serbere indgik også i ABiH.

Afhopper

Person, der pludselig forlader sit land eller parti og går over til modstanderen. Især brugt om personer, som under den kolde krig flygtede fra Sovjetunionen eller Østeuropa for at leve i Vesten

Af-kosakisering

Under borgerkrigen 1918-1920 kæmpede de fleste kosakker mod de bolsjevikiske styrker, hvilket betød, at kosakkerne blev anset som klassefjender. Bolsjevikkerne iværksatte derfor en af-kosakisering med det formål at fordrive kosakkerne fra deres landområder. Resultatet var omfattende massakrer og henrettelser, hvor mellem 300.000 og 500.000 kosakker mistede livet på bare to år.

Af-stalinisering

Betegnelse for det politiske opgør med Stalins politik. Opgøret blev indledt i 1956 af Nikita Khrustjov og medførte en række reformer i Sovjetunionen. Efter Khrustjovs fald i 1964 standsede reformprocessen, indtil Mikhail Gorbatjov ved sin magtovertagelse i 1985 indledte en ny omfattende af-staliniseringsproces.

Akashi, Yasushi (1931-)

FN’s udsending i det tidligere Jugoslavien. Akashi var i 1994-1995 koordinator for FN’s fredsbevarende arbejde i Bosnien-Hercegovina. Dermed var han central i spørgsmålet om, hvorvidt FN og de fredsbevarende tropper UNPROFOR skulle forblive neutrale eller benytte sig af militær magt. Akashi er siden blevet kritiseret for sin modstand imod brug af militær magt. Han fortsatte efter sin udstationering i Bosnien-Hercegovina i embedet som FN’s vicegeneralsekretær i New York frem til 1998.

Aksemagterne

Betegnelse for Tyskland og dets allierede under 2. Verdenskrig. Oprindelig var det en alliance mellem Tyskland og Italien, men i 1940 tilsluttede Japan sig, og siden Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet.

Aktion Reinhardt

Nazisternes plan for udryddelse af jøder fra det tysk-besatte Polen, opkaldt efter SS-generalen Reinhardt Heydrich. I årene 1942 og 1943 døde i alt 1.750.000 mennesker i tilintetgørelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka. Langt størstedelen af ofrene var polske og sovjetiske jøder, men også sigøjnere, jøder fra Vesteuropa og sovjetiske krigsfanger blev dræbt under aktionen.

Allierede, de

Alliance under 2. Verdenskrig bestående af 26 nationer ledet af Storbritannien, USA og Sovjetunionen imod Tyskland og dets allierede." "Allieret","Samarbejdspartner. I de fleste tilfælde i militær forstand." "Amnesti","En særlig form for benådning. Eftergivelse af straf eller frafald af tiltale for personer, der har begået en bestemt gruppe forbrydelser. Anvendes især i forbindelse med krigsforbrydelser eller politiske forbrydelser. Amnesti er ofte problematisk og kan føre til debat om det retfærdige i, at forbrydere går fri.

Anatolien

Region, der omfatter det nuværende centrale Tyrkiet.

Andropov, Jurij (1914-1984)

Sovjetisk politiker og Sovjetunionens leder 1982-1984. Tidligere chef for det hemmelige politi (KGB), hvor han var kendt for sin hårde linie mod systemkritikere. Senere blev han medlem af Politbureauet, Kommunistpartiets øverste ledelsesorgan. I 1982 blev han valgt til Generalsekretær for Det Kommunistiske Parti og blev dermed Sovjetunionens leder. Denne post fastholdt han frem til sin død i 1984. I sin tid som statsleder videreførte han den hårde linie over for systemkritikere og gennemførte desuden en række økonomiske reformer, som skulle sætte gang i økonomien.

Annektering

En stats tilegnelse af et (land)område, almindeligvis ved brug af magt.

Anschluss

Tysk ord for tilslutning. Betegner det nazistiske Tysklands indlemmelse af Østrig i marts 1938, som gjorde Østrig til en provins i det tyske rige. Langt størstedelen af den østrigske befolkning støttede denne indlemmelse. Efter 2. Verdenskrig blev Østrig selvstændigt igen.

Antisemitisme

Modvilje mod eller had til jøder. Antisemitisme har eksisteret i Europa i flere århundreder, men under Tysklands nazistiske styre fra 1933-45 antog det nye og hidtil usete dimensioner og førte til diskrimination, forfølgelse og udryddelse af jøder i hele Europa.

Antisemitter

Antisemitter er personer med antisemitiske holdninger. Det vil sige, at de nærer modvilje mod jøder og jødisk kultur.

Anæstesilæge

Andet ord for narkoselæge, som er den læge, der står for at forberede og bedøve patienter under operationer.

Apartheid

Betyder ”Adskillelse”. En race-adskillelses-politik, som blev ført i Sydafrika i 1950-1993, hvor alle ikke-hvide grupper blev undertrykt og diskrimineret politisk og økonomisk. Ordet refererer i dag til samfund, hvor visse grupper undertrykkes ved lov på grund af race, religion mm.

Arier

Oprindelig en sprogvidenskabelig betegnelse for indogermanske/ indoeuropæiske folk. Ordet fik i slutningen af 1800-tallet politisk indhold gennem teorien om den hvide races overlegenhed. Blev af nazisterne brugt til at diskriminere jøder, idet man sagde, at arierne tilhørte den nordiske race, mens jøder var ikke-ariere. I 1933 indførtes arierparagraffen i Tyskland, som gjorde jøder til andenrangsborgere.

Arkan (1952-2000)

Zeljko Raznatovic, kendt under sit dæknavn Arkan, var leder af den frygtede specialenhed ”Arkans Tigre”, der opererede i Bosnien under krigen 1992-1995. Han var ansvarlig for grusomme og omfattende massakrer på bosniske muslimer og kroater. Arkan var tiltalt ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien for personligt at have beordret drab af 2.500 muslimer i 1991, samt voldtægt af muslimske kvinder foran deres børn. Arkan blev myrdet i januar 2000, inden han nåede at komme for krigsforbryderdomstolen.

Arkans Tigre

Serbisk paramilitær enhed, som blev støttet af Serbien og havde tilknytning til det serbiske indenrigsministerium. Enheden blev ledet af den serbiske Arkan (Zeljko Raznatovic) og begik massevis af mord og voldtægter mod muslimer under krigen i det tidligere Jugoslavien." "Assimilation","Gradvis tilpasning fra en kultur til en anden, hvor kulturforskelle efterhånden ophæves. Indebærer at en gruppe helt eller delvist opgiver egne kulturelle særtræk.

Ausweis

Tysk ord for legitimationspapir eller passerseddel, som nazisterne krævede, at folk altid bar på sig.

Autonomt område

Selvstyrende område. Et geografisk områdes eller et nationalt mindretals ret til at bestemme over egne anliggender.

Autoritært styre

Et styre, som ikke tillader opposition, og hvor al magt er samlet hos én leder eller en styrende klike. Man følger ikke demokratiske regler om bl.a. frie valg, men dikterer et lands politik uafhængigt af befolkningens opbakning og vilje.

Ba’ath-partiet

Fælles arabisk parti, der opfatter den arabiske verden som en nation. Partiet blev stiftet 1947 i Syrien og har været ved magten i Syrien siden 1963 og i Irak fra 1968-2004. Partiets officielle navn er Det Arabiske Socialistiske Ba’athparti, men både i Syrien og i Irak har man distanceret sig fra partiets oprindelige socialistiske ideologi.

Balkan

En halvø i den sydøstlige del af Europa, omfatter dele af Slovenien og Kroatien samt Serbien, Montenegro, Kosovo, Bosnien og Hercegovina, Albanien, Makedonien, Grækenland, Bulgarien og den europæiske del af Tyrkiet. Balkan er 480.000 km2 og har ca. 45 mio. indbyggere.

Balkarer

Et folkeslag i det tidligere sydvestlige Sovjetunionen. I 1921 fik balkarerne tildelt deres eget landområde, som fik status af republik i Sovjetunionen i 1936. I 1944 blev en stor del af balkarerne deporteret til Centralasien efter sovjetiske anklager om samarbejde med tyskerne under 2. Verdenskrig. I 1957 blev anklagerne mod dem trukket tilbage, og balkarerne fik dermed ret til at vende tilbage til deres republik.

Berija, Lavrentij Pavlovitj (1899-1953)

Sovjetisk politiker og chef for det hemmelige politi (KGB) 1938-1945 og 1953. Som chef for det hemmelige politi var Berija frygtet og forhadt. Dette skyldtes hovedsageligt, at han var ansvarlig for udøvelsen af den omfattende politiske terror, men også at han ikke tøvede med at skille sig af med sine politiske modstandere. I 1946 blev han medlem af Politbureauet, som var kommunistpartiets øverste ledelsesorgan, og samme år blev han forfremmet til viceministerpræsident. Efter Stalins død var Berija fortsat en del af sovjetregeringen, men i juni 1953 blev han arresteret på foranledning af Stalins efterfølger Nikita Khrustjov. Senere samme år blev han dømt for landsforræderi og henrettet.

Bernadotteaktionen

Nordisk Røde Kors-redningsaktion i februar-maj 1945, hvor ca. 30.000 koncentrationslejrfanger blev bragt til Skandinavien. Hovedparten af de befriede var danskere og nordmænd, og af det samlede antal var ca. 11.000 jøder. Aktionen blev ledet af den svenske Folke Bernadotte, chef for det svenske Røde Kors.

Blandingsøkonomi

Et økonomisk system, der indeholder elementer både fra kommunistisk planøkonomi og den kapitalistiske markedsøkonomi.

Blaskic, Tihomir (1960-)

Kommandant over den kroatiske HVO-hærs styrkers hovedkvarter i det centrale Bosnien fra 1992. Blaskic blev idømt 45 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Forbrydelserne omfattede en række alvorlige og systematiske angreb direkte rettet mod bosniske muslimer i Bosnien-Hercegovina. Ved en appelret i 2004 blev Blaskic’ dom imidlertid nedsat til 9 år.

Boban, Mate (1940-1997)

Bosnisk-kroatisk præsident for den kroatiske udbryderrepublik Herceg-Bosna 1992-1994. Blev afsat af den kroatiske Præsiden Tudjman i 1994. Betragtes som politisk ansvarlig for kroatiske krigsforbrydelser under krigen i Bosnien.

Bolsjevikker

Russisk ord for ”flertallet”. Efter intern splittelse i det russiske socialdemokrati i 1903 opstod 2 fløje, og tilhængerne af den ene fløj kaldte sig bolsjevikker. I 1917 gennemførte bolsjevikkerne Oktoberrevolutionen og overtog magten i Rusland, hvor de lagde grunden til det sovjetiske system. Bolsjevikkerne blev ledet af Vladimir Lenin og blev siden til det sovjetiske kommunistparti.

Boutros-Ghali, Boutros: (1922-)

FN’s Generalsekretær fra januar 1992 til december 1996.

Brezjnev, Leonid (1906-1982)

Sovjetisk politiker og statsleder 1964-1982. Efter årtiers kraftig oprustning førte Brezjnev i starten af sit lederskab en mere åben politik i forhold til Vesten i håb om øget økonomisk og teknologisk samarbejde. Senere var Brezjnev med til at cementere Sovjetunionens dominerende militære og ideologiske position i Østeuropa og optrappe den kolde krig. Brezjnevs periode som leder af Sovjetunionen var præget af økonomisk stilstand og krise.

Bruttonationalprodukt

Kaldes også BNP. Betegnelse for værdien af et lands samlede produktionsresultat i en given periode.

Bukharin, Nikolaj Ivanovich (1888-1938)

Sovjetisk politiker. Bukharin deltog aktivt i Oktoberrevolutionen, hvor bolsjevikkerne erobrede magten i Rusland, og opbygningen af sovjetstaten. I de interne magtkampe i kommunistpartiet efter Lenins død, sluttede Bukharin sig til Stalin. I 1928 brød Bukharin og Stalin imidlertid med hinanden, hvorefter Bukharin blev smidt ud af partiet og blev frataget al indflydelse. I 1938 blev Bukharin dømt til døden ved den tredje af de store Moskva-processer, som var en række af retssager mod tidligere højtstående partifolk.

Bund Deutscher Mädel

Nazistisk ungdomsorganisation for piger mellem 14 og 18 år.

Centralkomiteen

Det sovjetiske kommunistpartis øverste organ – formelt set. Centralkomiteen bestod af 300 medlemmer og 150 kandidatmedlemmer og blev samlet et par gange om året. Mellem Centralkomiteens møder blev ledelsen af partiet varetaget af Politbureauet, der reelt var partiets ledende organ.

Churchill, Winston (1874-1965)

Britisk politiker der besad en lang række ministerposter. Churchill var premierminister fra 1940-1945 og igen i 1951-1955. Churchill stod for en meget skarp kritik overfor den britiske forsoningspolitik mod de europæiske diktaturer, og han fik som premierminister under krigen en stor betydning for de allieredes strategi. Churchill var efter afslutningen af 2. Verdenskrig en klar fortaler for FN. Modtog i 1953 Nobelprisen i litteratur for sit omfattende historiske og biografiske forfatterskab og anses i dag for en af de vigtigste historiske ledere.

Dayton-aftalen

Fredsaftalen, som afsluttede den militære konflikt i Bosnien. Krigens parter underskrev Dayton-aftalen den 14. december 1995 i Paris med EU og USA som vidner.

Delegeret

En delegeret er en person, som er udsendt med fuldmagt til at repræsentere en gruppe personer, eksempelvis en lokal partiforening på et landsmøde.

Deportation

Tvangsmæssig forflyttelse, hvor personer fjernes fra deres hjem og flyttes til et andet land eller område. Deportation er ofte en straf.

Det 3. Rige

Betegnelsen for det nazistiske Tyskland 1933-1945. I Tyskland (og i den øvrige verden) anså man denne periode for en tysk storhedstid og sammenlignede den med andre tidsperioder, hvor Tyskland har været magtfuld og indflydelsesrig. Opfattelsen var, at det nazistiske rige var videreførelsen af første rige (Det Tysk-Romerske rige 962-1806) og andet rige (Kejserdømmet 1871-1918).

Det hemmelige politi

Se KGB

Diktatur

Styreform, hvor al magt er samlet hos en hersker eller en styrende klike. Man følger ikke de demokratiske regler om bl.a. frie valg, men dikterer et lands politik, uafhængigt af befolkningens opbakning og vilje.

Dzerzjinskij, Feliks (1877-1926)

Sovjetisk politiker og chef for det hemmelige politi 1917-1926. Dzerzjinskij spillede en stor rolle under Oktoberrevolutionen i 1917, hvor bolsjevikkerne erobrede magten i Rusland. Efter revolutionen blev han chef for det hemmelige politi, som blev oprettet i december 1917 under navnet Tjekaen. Fra 1924 var Dzerzjinskij desuden chef for Sovjetunionens Øverste Nationaløkonomiske råd. I 1926 døde han af et hjertestop." "Dæmonisering","At tillægge sin modstander umenneskelige karaktertræk. Kan f.eks. være ved at opbygge fjendebilleder og kan bygge på et grundlag af frygt eller uvidenhed. På den måde kan man skabe et sammenhold inden for egne rækker samt legitimere overgreb mod disse fjender.

Dødsmarcher

Betegnelse for tvangsforflyttelse af store grupper fanger eller flygtninge. Fangerne må typisk gå flere hundrede kilometer under forfærdelige forhold. Under marcherne dør en meget høj andel af fangerne af kulde, sult, udmattelse og sygdom eller bliver henrettet.

Einsatz-grupper

Tysk ord for indsatsgrupper. Betegner fire mobile specialenheder, der under 2. Verdenskrig udførte massehenrettelser på jøder, sigøjnere og andre grupper. Einsatz-grupperne, der var tilknyttet hæren, bestod hver af 500-800 mand, hovedsagligt politifolk og personer fra sikkerhedstjenesten og SS. Einsatz-grupperne dræbte i alt over 1.000.000 mennesker.

Eksekution

Andet ord for henrettelse.

Ekstremistisk

Betegnelse for et yderliggående standpunkt, særligt i politiske spørgsmål.

Endlösung

Betyder ”Den endelige løsning” og er en betegnelse for det tyske folkemord på Europas jøder. De oprindelige planer var at udvise jøderne, derpå at anbringe dem i reservater i Polen og længere østpå. Fra 1941 besluttede man dog helt at udrydde dem. Endlösung blev gennemført med massenedskydninger, i mobile gaskamre, i ghettoer og i koncentrations- og udryddelseslejre. Omtrent 6 millioner jøder blev myrdet.

Engels, Friedrich (1820-1895)

Tysk socialistisk samfundsteoretiker og politiker, som sammen med Karl Marx udviklede marxismen. Sammen skrev de blandt andet ”Det Kommunistiske Manifest”(1848). Marx og Engels ønskede at udvikle et videnskabeligt grundlag for den revolutionære socialisme og et grundlag for praktisk politisk handlen. Engels deltog desuden aktivt i stiftelsen af en række arbejderpartier.

Etnisk gruppe

En gruppe af mennesker, som deler en bestemt racemæssig, national, religiøs, sproglig eller anden kulturel baggrund, herunder også fælles historie, identitet og myter. Medlemmerne anerkender indbyrdes hinandens tilhørsforhold til gruppen, og set udefra udgør medlemmerne en samlet folkegruppe.

Etnisk udrensning

Fordrivelse af eller drab på bestemte folkegrupper (etniske grupper) i et område. Redskaberne til udrensningen omfatter tortur, massevoldtægt, terror og massedrab. Begrebet blev introduceret i forbindelse med krigen i eks-Jugoslavien, hvor forskellige etniske grupper, som tidligere havde levet fredeligt sammen, fordrev og dræbte hinanden.

Et-partistat

Betegner et politisk system, hvor et enkelt politisk parti dominerer ledelsen af landet, og hvor oppositionspartier ikke er tilladt.

Eugenik

Videnskabelig teori og metode, der var fremherskende i Europa 1920’erne og 1930’erne. Ifølge eugenikken kunne en menneskerace ‘forbedres’ ved at forhindre, at personer med ‘uønskede’ egenskaber forplantede sig. Flere europæiske lande, deriblandt Danmark, indførte steriliseringslove, der førte til sterilisering af sindslidende, handicappede og kriminelle – i flere tilfælde ved brug af tvang. I det nazistiske Tyskland affødte teorien endnu mere ekstreme metoder: Flere end 250.000 handicappede blev myrdet i den såkaldte eutanasi-plan, og i sidste ende var forestillingen om forædling af den tyske race med til at anspore til udryddelserne af jøder, sigøjnere og slaviske personer." "Eutanasi","Betyder egentlig ’medlidenhedsdrab’. Betegner nazisternes udryddelse af personer med fysiske eller psykiske handikap og arvelige sygdomme især i begyndelsen af 2. Verdenskrig. Ifølge nazisterne udgjorde disse en trussel mod den ”rene ariske race” og var ”uværdige til liv”. Det anslås, at i alt ca. 275.000 handicappede blev ofre for nazisternes eutanasi i årene 1939-1945.

Fascisme

En stærkt højreorienteret og autoritær ideologi, der ikke tillader andre politiske partier. Fascismen opstod som en bevægelse i Italien efter 1. Verdenskrig under Benito Mussolini. Fascisterne var stærkt nationalistiske og anti-socialistiske og ønskede et totalitært samfund, dvs. et samfund, hvor alle grupper og individer blev underordnet staten, ”den totale stat”. Det betød blandt andet, at politiske partier og fagforeninger var forbudt. Der opstod i 1920’erne og 1930’erne tilsvarende fascistiske bevægelser i bl.a. Spanien, Østrig og Kroatien. Nazisme er en afart af fascisme.

Fascist

Tilhænger af fascismen, som er en stærkt højreorienteret og autoritær ideologi, der ikke tillader andre politiske partier. Fascismen opstod som en bevægelse i Italien efter 1. Verdenskrig under Benito Mussolini. Fascisterne var stærkt nationalistiske og anti-socialistiske og ønskede et totalitært samfund, dvs. et samfund, hvor alle grupper og individer blev underordnet staten, ”den totale stat”. Det betød blandt andet, at politiske partier og fagforeninger var forbudt. Der opstod i 1920’erne og 1930’erne tilsvarende fascistiske bevægelser i bl.a. Spanien, Østrig og Kroatien. Nazisme er en afart af fascisme.

Femårsplan

En femårsplan er en del af det kommunistiske planøkonomiske system. Staten udarbejder en samlet økonomisk plan for en femårig periode med en række delmål, som skal opfyldes år for år. Det er disse mål, og ikke udbud og efterspørgsel, som bestemmer produktionen.

Forkortelse for Forenede Nationer. International organisation som blev grundlagt efter 2. Verdenskrig med det formål at fremme mellemfolkelig fred og samarbejde. Der er 191 medlemslande. FN’s vigtigste organer er Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd og Den Internationale Domstol, også kaldet Verdensdomstolen.

FN’s Flygtningekommissariat

Forkortes UNHCR. UNHCR (Office of the United Nations High Commissioner for Refugees) blev oprettet i 1950 af FN’s generalforsamling. UNHCR har til opgave sikre at sikre flygtninge beskyttelse samt at finde varige løsninger på deres problemer. Derudover yder UNHCR en omfattende indsats indenfor humanitær bistand især i lande i den tredje verden, der huser store flygtningegrupper. Indsatsen gælder såvel foranstaltninger med henblik på at sikre flygtningene beskyttelse som konkrete bistandsaktiviteter.

FN’s hjælpemission i Rwanda

Forkortes UNAMIR (United Nations Assistance Mission for Rwanda). Fredsbevarende FN-styrke, som havde til opgave at overvåge gennemførelsen af Arusha, fredsaftalen som blev underskrevet af de stridende parter i Rwanda d. 4. august 1993. UNAMIR’s mandat samt antal soldater blev ændret flere gange som følge af folkemordet og den ændrede situation i Rwanda. Eksempelvis trak Belgien sine 400 FN-soldater ud af Rwanda som følge af drabet på 10 belgiske FN-soldater. UNAMIR sluttede sit arbejde i Rwanda d. 8. marts 1996.

FN’s Sikkerhedsråd

Hovedorgan under FN. Der er 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet. Fem af disse – USA, Kina, Rusland, Frankrig og England – er faste medlemmer af rådet og har vetoret. De øvrige 10 medlemmer vælges af FN’s generalforsamling hvert andet år. Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for international fred og sikkerhed og kan indlede forhandlinger blandt stridende parter, iværksætte økonomiske sanktioner, opfordre til våbenhvile eller udsende FN-styrker for at forhindre uroligheder. Rådet kan indkaldes når som helst, freden er truet. Alle FN-medlemslande er forpligtigede til at følge sikkerhedsrådets beslutninger.

FN-tropper

Militære styrker, som FN’s medlemslande stiller til rådighed for FN til anvendelse i krigsramte eller krigstruede områder. Tropperne kan sættes ind efter beslutning i Sikkerhedsrådet enten som observatører, fredsbevarende styrker eller fredsskabende styrker.

Folkedrab

Forbrydelse mod menneskeheden, der har til hensigt at tilintetgøre en bestemt befolkningsgruppe af national, etnisk, religiøs eller racemæssig karakter. Folkedrab omfatter:

- at dræbe medlemmer af gruppen
- at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade
- med forsæt at påføre gruppen levevilkår, for at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse
- at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen
- med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe Folkedrab er en international forbrydelse, og derfor kan de ansvarlige blive stillet for en international krigsforbryderdomstol, som det for eksempel er set i forbindelse med eks-Jugoslavien og Rwanda.

Folkedrabsbenægtelse

Afvisning af at et givent folkedrab har fundet sted. Benægtelse er ofte politisk eller racistisk funderet og går kort sagt ud på at overbevise folk om, at et folkedrab ikke er sket. Der kan være forskellige grunde til, at folk afviser eksistensen af et folkedrab, men ofte er der store interesser på spil. Eksempelvis mener nogle, at hvis nazisternes jødeudryddelser ikke havde fundet sted, havde jøderne ikke haft politisk opbakning til at oprette staten Israel. Når Holocaustbenægterne så mener at kunne bevise, at Holocaust er en løgn, bliver konsekvensen, at Israel bør opløses. Folkedrabsbenægtelse kan også dreje sig om et lands eller en gruppes image, hvor de pågældende modarbejder at blive stemplet som gerningsmænd eller forsøger at undslippe straf for forbrydelsen.

Folkedrabskonvention

Aftale mellem FN’s medlemslande om forbud mod og forebyggelse af folkedrab. Folkedrabskonventionen pålægger det internationale samfund at gribe ind over for folkedrab og straffe personer, der deltager i folkedrab.

Folkeforbundet

Også kaldet Folkenes Forbund. International organisation der blev stiftet i 1920 for at sikre fred og fremme internationalt samarbejde. Forbundet viste sig magtesløs over for 1930'ernes storpolitiske konflikter og blev opløst 1946, men erfaringerne fra Folkeforbundet dannede grundlaget for etableringen af FN i 1945." "Folkeret","Betegnelse for det retssystem, der regulerer forholdet mellem stater indbyrdes og mellem stater og internationale organisationer som f.eks. FN. Folkeretten, som også kaldes international ret, bygger på internationale traktater og gælder i konflikter mellem stater.

Forsoningskommission

Et andet ord for sandhedskommission. Et nævn der undersøger og rapporterer om overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med en bestemt konflikt. For at belyse sagen bedst muligt får både ofre, pårørende og gerningsmænd mulighed for at komme til orde. Ofte skal kommissionens udredninger markere et punktum for fortiden og fremme forsoning mellem tidligere fjender. Desuden kommer Forsoningskommissioner ofte med forlag til, hvordan man i fremtiden kan undgå forbrydelser af samme karakter.

Fredsbevarende styrke

Militær styrke, som FN’s medlemslande stiller til rådighed for FN for at bevare freden i krigsramte eller krigstruede områder. Fredsbevarende styrker er der for at sikre freden – ikke skabe eller gennemtvinge den, og de må derfor ikke anvende våben eller magt med mindre, de selv er truet.

Fredsskabende styrke

Militær styrke, som FN’s medlemslande stiller til rådighed for FN for at skabe fred i krigsramte eller krigstruede områder. Involverer anvendelse af våben eller magt mod den krigsførende part i krigen.

Führer

Tysk ord for fører eller leder. Fra 1934 blev betegnelsen brugt om Adolf Hitler som et led i opbygningen af myten omkring ham og hans lederrolle. Soldater i den tyske hær skulle aflægge ’førereden’ og dermed sværge troskab overfor Hitler, ligesom også de nazistiske ungdomsbevægelser skulle hylde Hitler.

Føderationen Bosnien og Hercegovina

Føderationen af Bosnien og Hercegovina er den bosnisk-kroatiske og muslimsk dominerede delstat i Bosnien. Under Dayton-aftalen blev den nuværende republik Bosnien oprettet. Republikken udgøres af to delstater: Føderationen Bosnien og Hercegovina på med 51 procent af Bosniens areal, og Republika Srpska på 49 procent af Bosniens samlede areal.

Gacaca

Betegnelse for en traditionel domstol i Rwanda, hvor stridigheder løses i lokalsamfundene og dømmes af domsmænd, som er valgt fra lokalsamfundets side. Gacaca-domstolene blev taget i brug i forbindelse med retsopgøret efter folkedrabet i 1994 for at assistere med retssagerne mod det meget høje antal anklagede. Fra 2001 blev en række prøvesager prøvet ved Gacaca-domstole, og de første egentlige sager gik i gang i 2005. Gacaca-domstolene er blevet kritiseret for at ikke at kunne garantere de anklagedes retssikkerhed og for at øge risikoen for at vidner og ofre udsættes for hævnaktioner.

Gejstlig

Person som har med kirke eller præsteskab at gøre. I modsætning til verdslig.

Generalguvernement

Betegnelsen for den del af Polen, som hverken var en del af Sovjetunionen eller direkte blev indlemmet i selve Tyskland efter den nazistiske invasion i september 1939. Generalguvernementet blev ledet fra Krakow af nazisten Hans Frank, og området var i praksis under tysk kontrol.

Gestapo

Forkortelse for Geheime Staatspolizei, det hemmelige tyske statspoliti, der blev oprettet i 1933 og var ledet af Heinrich Himmler fra 1934-45. Gestapo var et effektivt terrorinstrument, der med brutale metoder bekæmpede ”statsfjendtlige elementer”, herunder f.eks. politiske modstandere og jøder.

Glasnost

Det russiske ord for ”åbenhed” og ”offentlighed”. Samlende betegnelse for nogle af de centrale idéer i den sovjetiske reformproces – perestrojka – under Gorbatjov fra 1985. Begrebet blev efterhånden ensbetydende med ytringsfrihed.

Gorbatjov, Mikhail (1931-)

Politiker og Sovjetunionens leder 1985-1991. Gorbatjov iværksatte kort efter sin magtovertagelse et omfattende reformprogram under slagordene Glasnost (åbenhed) og Perestrojka (omstrukturering). Målet var at skabe større økonomisk stabilitet og politisk åbenhed, hvilket blandt andet åbnede op for et opgør med sovjettidens mørke sider. Gorbatjovs reformer blev anledning til heftig kritik af sovjetstyret, og han blev kritiseret for ikke at være vidtgående nok i sit reformprogram. Gorbatjov forsøgte via sine reformer at reformere kommunismen, men det endte i stedet med Sovjetunionens opløsning i 1991. Siden har han ernæret sig som forfatter og foredragsholder, og i 1996 opstillede han til det russiske præsidentvalg, dog uden succes.

Guerillabevægelse

En bevægelse som udfører militære eller paramilitære operationer imod et fjendtligt besat område eller på en fjendtlig stats territorium. Lokalbefolkningens støtte i form af mad, skjul og pleje er vigtig for bevægelsernes eksistens.

Gulag

Russisk betegnelse for ”Centralstyrelsen for forbedrings- og arbejdslejre”, der bruges om den forvaltning, som administrerede sovjetiske tvangsarbejdslejre 1930-56. Ordet bruges også som samlet betegnelse for lejrene. Fangerne i lejrene blev brugt til minedrift og anlæg af veje, kanaler, jernbaner m.m. Forholdene var grusomme og dødeligheden meget høj. Lejrene blev begrænset efter Stalins død 1953, og Gulag blev nedlagt i 1956. Det er omdiskuteret, hvor mange fanger, der døde, men det skønnes, at der i Stalins levetid passerede ca. 20 millioner personer gennem Gulag-lejrene og heraf døde mindst 2 millioner, dvs. hver tiende fange.

Halilovic, Sefer (1952-)

Højtstående general og kommandant af den bosnisk-muslimske hær, ABiH, der blev oprettet af den bosniske regering i Sarajevo i 1992. Halilovic var anklaget for mord på bosnisk- kroatiske civile bl.a. under massakren i Uzdol, men erklærede sig ikke-skyldig ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. I november 2005 blev Halilovic frikendt og løsladt.

HDZ

Den Kroatiske Demokratiske Union. HDZ står for Hrvatska Demokratska Zajednica. Et kroatisk politisk parti, der blev stiftet i 1989 af Franjo Tudjman, og som oprindeligt var stærkt nationalistisk. Der blev også oprettet en gren af partiet i Bosnien i 1990 med Mate Boban som formand. Partiet havde regeringsmagten i Kroatien mellem 1990-1999, hvorefter partiet blev mere moderat. HDZ vandt regeringsmagten igen i 2003.

Herceg-Bosna

Kroatisk udbryderrepublik i det sydlige Bosnien, som blev udråbt i 1992, og som eksisterede frem til 1994 uden at blive anerkendt af det internationale samfund. Mate Boban var præsident for republikken, hvor kroatiske ekstremister søgte at undertrykke de bosniske muslimer og fremme den kroatiske indflydelse. I dag udgør regionen en del af Føderationen Bosnien og Hercegovina.

Hitler, Adolf (1889-1945)

Leder af det tyske nazistparti og Tysklands diktator fra 1933-1945. Efter 1. Verdenskrig sluttede han sig til nazistpartiet, som ved hans hjælp blev Tysklands største parti. I 1933 blev Hitler rigskansler, og på kort tid sikrede han sig hele magten og begyndte at gennemføre det nazistiske projekt. Hitler var fjendtligt indstillet overfor jøder, og efter hans magtovertagelse begyndte en voldsom diskrimination af jøder i Tyskland. Det er uklart præcis hvilken rolle, Hitler personligt havde i beslutningsprocessen bag jødeudryddelserne under 2. Verdenskrig, men faktum er, at drabene på 6 millioner europæiske jøder skete i nazismens navn. Under 2. Verdenskrig var det Hitler, der traf mange af de afgørende strategiske og taktiske beslutninger. Han begik selvmord ved Tysklands nederlag i 1945.

Hitlerjugend

Tysk ord for Hitler-ungdom. Fælles betegnelse for nazistiske ungdomsorganisationer oprettet i 1926 med det formål at ”opdrage” tyske børn i nazistisk ånd. I Hitlerjugend blev børnene undervist i lejrliv, sport, militære aktiviteter, og for pigernes vedkommende desuden i husholdning, barnepleje o.l.. Fra 1936 var medlemskab obligatorisk for alle tyske drenge og piger mellem 10 og 18 år.

Holocaust

Kommer af græsk og bliver i Biblen brugt med betydningen ”fuldstændig brændt” (om brændoffer). Holocaust bliver brugt som betegnelse for nazisternes systematiske udryddelser af jøder i Tyskland samt i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig. Holocaust ramte også kristne jøder og personer af delvis jødisk herkomst samt visse ikke-jødiske folkegrupper og menes at have kostet over 6 millioner jøder og op imod 200.000 sigøjnere livet. Selv kaldte nazisterne folkedrabet for "den endelige løsning på det jødiske spørgsmål", mens ”Shoah” er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for folkedrabet.

Hutuer

Én af tre befolkningsgrupper i Rwanda. Omfatter ca. 80 procent af landets befolkning. Det var ekstreme hutugrupper, som planlagde og iværksatte folkemordet mod tutsierne, landets anden store befolkningsgruppe, i 1994. " "Hvide busser, de","De busser som primært nordiske koncentrationslejrfanger under Bernadotteaktionen blev hentet til Skandinavien i.

Hvide Rose, Den

Tysk modstandsgruppe, der ydede fredelig modstand mod nazisterne, og som bestod af studerende samt en professor fra universitetet i München. Gruppen var aktiv i München mellem juni 1942 og februar 1943, hvor medlemmerne blev afsløret af Gestapo og henrettet.

Høje repræsentant, den

Kaldes også Højkommisær. Betegnelse for den øverste internationale udsending til Bosnien. Den høje repræsentant repræsenterer en række internationale organisationer, herunder EU og FN. Den høje repræsentants opgave er at sikre, at de ikke-militære dele af Dayton-fredsaftalen bliver gennemført."

ICC

Forkortelse for Den Internationale Straffedomstol som er en international retsinstans, oprettet den 17. juli 1998, hvor individer, men ikke stater, kan dømmes for forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

ICJ

Den Internationale Domstol eller Verdensdomstolen, der beskæftiger sig med sager, der omhandler staters indbyrdes stridigheder. Det kan være retten til et bestemt territorium eller en stats indblanding i en anden stats anliggender. Domstolen afgør sager, hvor der er opstået tvivl eller uenighed om fortolkningen af internationale konventioner, herunder folkedrabskonventionen.

ICTR

Forkortelse for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda som blev oprettet af FN’s Sikkerhedsråd den 8. november 1994. Domstolen har beføjelse til at retsforfølge og dømme de hovedansvarlige for krigsforbrydelser, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden begået i Rwanda i forbindelse med folkedrabet i 1994.

ICTY

Forkortelse for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien som blev oprettet af FN’s Sikkerhedsråd den 25. maj 1993. Domstolen har beføjelse til at retsforfølge personer, der er ansvarlige for krigsforbrydelser, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden begået i det tidligere Jugoslavien siden 1991.

Identitetskort

Papir hvoraf en persons identitet fremgår. Oftest vedkommendes navn, adresse og fødselsår, og i visse tilfælde også etnisk tilhørsforhold, religion og lignende.

Ideologi

Et overordnet politisk idésæt, som blandt andet partier og politikere i større eller mindre grad bekender sig til. Eksempler på ideologier er socialisme, konservatisme, liberalisme og kommunisme. Ideologier indeholder en analyse af samfundet og vurderinger af, hvordan samfundet burde se ud.

Ignorance

Andet ord for uvidenhed.

Imperialisme

Begreb anvendt om stormagtspolitik, der har som mål at opnå økonomisk og politisk indflydelse og/eller beherske områder uden for landets egne grænser.

Industrialisering

Udviklingsproces, hvor et samfund går fra landbrugsproduktion til industriproduktion. Industrialisering er forbundet med bredere samfundsmæssige forandringer, hvor store dele af befolkningen flytter til byerne, øget prioritering af uddannelse samt udvikling af moderne kommunikation og infrastruktur.

Inflation

Økonomisk fænomen, hvor priserne stiger og stiger, så den faktiske købekraft gradvist udhules. Det vil sige, at for den samme sum penge kan man købe mindre og mindre - firkantet sagt kan 10 kroner købe 2 liter mælk den ene dag, men kun 1 liter mælk den næste. En vis inflation er stort set uundgåelig, mens meget høje, vedvarende prisstigninger (også kendt som hyperinflation) kan skade et lands økonomi drastisk.

Ingusjere

Betegnelse for befolkningen i Ingusjien, som i dag er et af de fattigste områder i Rusland. I 1936 fik området status af republik i Sovjetunionen, men i 1944 blev ingusjerne deporteret til Centralasien efter anklage for samarbejde med tyskerne under 2. Verdenskrig, og republikken blev ophævet. Republikken blev genoprettet i 1957, men i dag kæmper ingusjerne stadig for en del af deres landområde, som i 1944 blev overdraget til en anden republik.

Interahamwe

Rwandisk militsgruppe, som blev oprettet i begyndelsen af 1990erne som en ungdomsafdeling til hutu-partierne MRND og CDR. Medlemmerne var hovedsageligt uudannede, arbejdsløse unge mænd, som i træningslejre fik undervisning i at slå ihjel. Da folkedrabet startede, bestod militserne af mellem 30.000 og 50.000 mand fordelt over hele Rwanda. Udover at dræbe tutsier og medlemmer af oppositionen, overvågede de vejspærringer og forsøgte at skræmme modvillige hutuer til at deltage i drabene på tutsier.

Internationale Domstol, den

Forkortes ICJ. Kaldes også Verdensdomstolen. Domstol, der beskæftiger sig med sager, der omhandler staters indbyrdes stridigheder. Det kan være retten til et bestemt territorium eller en stats indblanding i en anden stats anliggender. Domstolen afgør sager, hvor der er opstået tvivl eller uenighed om fortolkningen af internationale konventioner, herunder folkedrabskonventionen.

Internationale Samfund, det

En betegnelse for forskellige aktører, heriblandt internationale organisationer og lande som f.eks. FN, EU og NATO.

Internationale Straffedomstol, den

Forkortes ICC. Domstol, der behandler de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser. Det er folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Domstolen kan kun behandle sager, hvis den pågældende stat på forhånd har givet domstolen lov, eller hvis sagen er blevet henvist af til domstolen af FN’s sikkerhedsråd. Domstolen beskæftiger sig med sager, hvor enkeltpersoner kan stilles til ansvar, og de skyldige kan idømmes frihedsstraffe.

Internationale Valutafond, den

Forkortes IMF. International organisation som blev oprettet i 1944 for at fremme internationalt samarbejde om stabile valutakurser, for at fjerne valutabegrænsninger og bidrage til væksten i international handel. IMF giver yderligere lån til lande med betalingsbalanceproblemer og har spillet en væsentlig rolle for udviklingslande. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land får adgang til kapital fra andre kilder, f.eks. i form af bistand eller lån fra banker i rige lande.

Izetbegovic, Alija (1925-2003)

Præsident for bosniakkerne (muslimerne) i Bosnien-Hercegovina 1990-2000, statspræsident for det selvstændige Bosnien-Hercegovina 1992-98 og 2000. Fra 1996 til 2000 var han endvidere formand for hele Bosniens præsidentskab (fælles regering), hvor serbere, muslimer og kroatere alle er repræsenterede.

Jagoda, Genrikh (1891-1938)

Sovjetisk politiker og chef for det hemmelige politi 1934-1936. Jagoda spillede en stor rolle i den første fase af de omfattende udrensninger, som Josef Stalin iværksatte i midten af 1930’erne. I 1936 blev Jagoda afsat af Stalin og blev således selv offer for de politiske udrensninger. I 1938 blev han dømt til døden ved den tredje og sidste af de store Moskvaprocesser, som var en række af retssager mod tidligere højtstående partifolk.

Janvier, Bertrand

Fransk general og øverstkommanderende for FN-styrkerne (UNPROFOR) i det tidligere Jugoslavien.

Jehovas Vidner

Kristen bevægelse grundlagt i 1881 i USA. Bygger på en fortolkning af kristendommen og bibelen med vægt på forestillinger om denne verdens snarlige ende. Der er ca. 5,5 millioner Jehovas Vidner i verden og ca. 16.000 i Danmark. Jehovas Vidner blev forfulgt af nazisterne under 2. Verdenskrig, bl.a. fordi de ifølge deres religion ikke må udføre militærtjeneste. Ca. 10.000 medlemmer blev fængslet eller sendt i koncentrationslejre, og ca. 1.200 blev dræbt i forbindelse med krigen. Modsat jøderne kunne Jehovas Vidner slippe fri fra koncentrationslejrene, hvis de frasagde deres tro. Meget få valgte dog at gøre dette.

Jelisic, Goran (1968-)

Serbisk kommandant i fængselslejren Luka i maj 1992 i den bosniske by Brcko, hvor han præsenterede sig for fangerne som ‘den serbiske Adolf’. I 1999 idømte Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) Goran Jelisic 40 års fængsel for den grusomme behandling af fangerne i Luka-lejren, hvoraf han selv slog flere ihjel og torturerede mange andre.

Jeltsin, Boris (1931-)

Sovjetisk og russisk politiker og præsident for Rusland 1991-1999. I 1991 blev han valgt som Ruslands første folkevalgte præsident og var en af drivkræfterne bag dannelsen af SNG, som var Sammenslutningen af Uafhængige Stater. Dermed medvirkende han til Sovjetunionens opløsning. Efter Sovjetunionens sammenbrud forsøgte Jeltsin at iværksætte et reformprogram, der skulle indføremarkedsøkonomi i Rusland, men han blev modarbejdet af Folkekongressen. Jeltsin løste problemet ved i 1993 at sætte forfatningen ud af kraft, opløse Folkekongressen og udskrive nyvalg til kongressen. Det lykkedes Jeltsin at bevare magten med hjælp fra militæret, og efter denne aktion, som mange karakteriserer som et kup, fik Jeltsin vedtaget en ny forfatning med et stærkt præsidentembede. Jeltsin popularitet faldt drastisk som følge af en blodig krig i Tjetjenien i 1994-95, men han formåede alligevel at blive genvalgt til præsident i 1996. Hans sidste år som leder var præget af dårligt helbred og åbenlyse alkoholproblemer, som var med til at svække tiltroen til hans evner. Jeltsin trak sig tilbage i december 1999.

Jezjov, Nikolaj (1895-1940)

Sovjetisk politiker og leder af det hemmelige politi (KGB) 1936-1938. Det hemmelige politi var Josef Stalins vigtigste terrorinstrument, og under Jezjovs ledelse fra 1936 til 1938 nåede den sovjetiske terror hidtil ukendte dimensioner. Jezjov kom til at lægge navn til denne periode med særdeles omfattende terror, som blev kaldt Jeezjivsjtjina, på dansk ” Jezjov -tiden”. I 1938 blev Jezjov afskediget som chef for det hemmelige politi af Stalin, og i 1939 blev han arresteret og anklaget for spionage og forræderi. I 1940 blev Jezjov kendt skyldig og formentligt skudt.

JNA

Den Jugoslaviske Folkehær (JNA) var før 1991 en samlet hær for alle medlemmer af det tidligere Jugoslavien. Alle republikker i det tidligere Jugoslavien var repræsenteret, men forholdsmæssigt var der flest serbere og montenegrinere i hæren. Under krigene i Jugoslavien blev JNA-tropperne brugt af serberne og blandt andet sat ind i Slovenien og Kroatien.

Jungmädeln

Nazistisk ungdomsorganisation for piger mellem 10 og 14 år.

Jungvolk

Nazistisk ungdomsorganisation for drenge mellem 10 og 14 år.

Jødisk emancipation

Emancipation betyder ’frigørelse’. Betegnelse for de øgede borgerrettigheder, som europæiske jøder opnåede i begyndelsen af 1800-tallet, bl.a. som resultat af den franske revolutions ideer om demokrati og lighed. Jøderne havde været udsat for diskrimination og indespærring i ghettoer siden middelalderen. Emancipationen førte til en voksende modvilje mod jøder i Europa fra slutningen af 1800-tallet.

Kaganovitj, Lazan (1893-1991)

Sovjetisk politiker og en af Josef Stalins nærmeste medarbejdere. Gennem årene beklædte han adskillige lederposter i det sovjetiske parti- og statsapparat, blandt andet som medlem af sovjetregeringen og som chef for det ukrainske Kommunistparti. Efter Stalins død i 1953 kom Kaganovitj i konflikt med Stalins efterfølger Nikita Khrustjov, og fra 1957 blev han sat uden for politisk indflydelse.

Kalinin, Mikhail (1875-1946)

Russisk revolutionær og sovjetisk politiker. Han blev i 1919 udnævnt til formand for Den Centrale Eksekutivkomité for Den Alrussiske Sovjetkongres, det vil sige, at han blev Sovjetunionens formelle overhoved. Fra 1938 til 1946 var han formand for Den Øverste Sovjets Præsidium men havde ingen reel politisk indflydelse.

Kalmykker

Betegnelse for befolkningen i Kalmykien, som er et stort landområde nordvest for Det Kaspiske Hav. I 1920 blev kalmykkerne tildelt deres eget område ved Volga, men under 2. Verdenskrig blev de beskyldt for at hjælpe tyskerne og mistede derfor deres republik og blev deporteret til Centralasien. I 1958 blev anklagerne mod kalmykkerne trukket tilbage, og de fik deres republik tilbage.

Kamenev, Lev (1883-1936)

Sovjetisk politiker og en af Lenins nærmeste medarbejdere frem til Oktoberrevolutionen i 1917, hvor han spillede en stor rolle. I årene efter revolutionen besad Kamenev en række topposter i Sovjetregeringen. Efter Lenins død i 1924 samarbejdede Kamenev med Josef Stalin, men blev senere sammen med Grigorij Zinovjev og Lev Trokskij repræsentant for den førende opposition i partiet mod Stalin. Efter Stalins sejr i denne magtkamp blev Kamenev sat uden for politisk indflydelse, og 1936 blev han dømt til døden for forræderi mod Sovjetstaten ved den første store Moskvaproces, som var en række af retssager mod tidligere højtstående partifolk.

Kancelli

Betegnelse for sekretariat. I det nazistiske Tyskland fungerede flere forskellige kancellier, heriblandt Adolf Hitlers eget private kancelli.

Kandidatmedlem

Indenfor alle dele af det sovjetiske partisystem skulle man først igennem en periode som kandidatmedlem, inden man blev gyldigt medlem af de respektive dele af partiapparatet, som eksempelvis politbureauet. Kandidatmedlemmerne deltog i møderne, men havde ikke stemmeret til de beslutninger, der blev truffet.

Kapitalisme

Politisk ideologi, der er baseret på privat ejendomsret og markedsøkonomi. Det vil blandt andet sige, at produktionsmidler skal ejes af privatpersoner og ikke af staten. Det kapitalistiske samfund er præget af konkurrence og fastsættelse af priser gennem udbud og efterspørgsel.

Karabin

Kort og let gevær, der primært anvendes som selvforsvarsvåben, men som under 2. Verdenskrig blev brugt til henrettelser. Blev som regel brugt ved kavaleriet, men også ved pansertropperne, artilleriet, ingeniørtropperne mfl.

Karadzic, Radovan (1945-)

Tidligere bosnisk serbisk politisk leder fra 1990 og under krigen i Bosnien 1992-95. I dag er han en af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere. Karadzic er bl.a. anklaget ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) for folkedrab i forbindelse med krigen i Bosnien.

Karatjaerne

Betegnelse for et lille folkeslag fra Karatjajevo-Tjerkessien, som er beliggende i Kaukasus i det tidligere sydvestlige Sovjetunionen. Karatjajerne fik i 1921-1922 deres eget område som i 1928 blev slået sammen med Tjerkessien. Under 2. Verdenskrig blev karatjajerne beskyldt for samarbejde med tyskerne og i 1944 deporteret til Centralasien. I 1957 blev anklagerne mod karatjajerne trukket tilbage, og de fik ret til at vende tilbage til deres område.

Karelen

Et landområde på grænsen mellem Finland og Rusland, som strækker sig fra Den finske Bugt til Hvidehavet. Karelen var en selvstændig unionsrepublik i Sovjetunionen fra 1940 til 1956.

Karismatisk

Karisma er en stærk personlig udstråling, som påvirker omgivelserne følelsesmæssigt. Således vil en karismatisk person sjældent vække ligegyldighed og vil tværtimod være enten betingelsesløst afholdt eller afskyet. En følge af dette følelsesmæssige forhold er, at mange vil være tilbøjelige til at tillægge den karismatiske person urealistiske evner og egenskaber. Personer med en stærk karisma vil ofte kunne samle og lede bevægelser alene ved hjælp af denne udstråling. Karisma kan derfor også være grundlag for magtudøvelse.

Karremans, Thom (1948-)

Hollandsk oberst og kommandant for den hollandske FN-styrke i Srebrenica. Karremans var indsat for at opretholde fred i byen, der var erklæret for ”sikker zone” af FN. Under massakren på Srebrenica i 1995 forhandlede Karremans med de serbiske styrker. Under stærkt pres hjalp han serberne med at udskille de kampdygtige mænd, der senere under massakren blev myrdet. Karremans søgte under angrebet gentagne gange forgæves FN om forstærkning. Alligevel er det uklart, hvorvidt Karremans selv kunne have gjort mere for at forhindre massakren.

Kaukasus

Landområdet mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Området opdeles ofte i Nord- og Sydkaukasus, hvor Nord-kaukasus hører sammen med Rusland og Syd-kaukasus omfatter de tre selvstændige lande Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.

KGB

Forkortelse for Statssikkerhedstjenesten eller ”det hemmelige politi” i Sovjetunionen 1954-91. KGB varetog efterretningsvirksomhed i Sovjetunionen blandet andet via et omfattende netværk af stikkere. KGB havde under Stalin enorm magt og var ikke underlagt anden kontrol end den, som de skiftende chefer og Stalin selv udøvede.

Khrustjov, Nikita (1894-1971)

Sovjetisk politiker og statsoverhoved 1958-1964. Fik en række topposter og var med til at planlægge og udføre de omfattende udrensninger, som Josef Stalin beordrede i midten af 1930’erne. I 1939 blev han medlem af Politbureauet. I 1949 forlod Khrustjov posten som partichef i Ukraine, og rejste tilbage til Moskva for at arbejde i Centralkomitéens sekretariat. Efter Stalins død i 1953 sikrede Khrustjov sig posten som den øverste leder i Kommunistpartiet, og denne post brugte han som base i den interne magtkamp, der fulgte i partiet efter Stalins død. I 1958 blev Khrustjov udover at være Kommunistpartiets førstesekretær også udnævnt til ministerpræsident og blev Sovjetunionens ubestridte leder frem til 1964, hvor han blev sat fra magten af de øvrige kommunister under kuplignende omstændigheder, da kritikerne i partiet mente, at Khrustjovs politik havde været en fiasko.

Kirkernes Verdensråd

En kirkelig verdensorganisation stiftet i 1948, der arbejder hen i mod foreningen af de forskellige kristne trosretninger. I 2005 har Kirkernes Verdensråd flere end 340 medlemskirker i mere end 100 lande. En lang række kristne, kirkelige retninger er repræsenteret i Verdensrådet, derunder protestantiske, anglikanske, baptistiske, metodistiske og de fleste af verdens ortodokse kirker. Op mod 400 millioner kristne er repræsenteret af Kirkernes Verdensråd. Kirkernes Verdensråd rådgiver blandt andet dets medlemmer på en række politiske og sociale områder, eksempelvis omkring holdninger til social og økonomisk ulighed, konfliktløsning og forsoning.

Kirov, Sergej (1886-1934)

Sovjetisk politiker. Efter at have deltaget i bolsjevikkernes erobring af Kaukasus i borgerkrigen 1918-1920 fik Kirov fra 1926 forskellige vigtige poster i Det Kommunistiske Partis centrale ledelse. Den 1. december 1934 blev Kirov myrdet, og hans død gav anledning til de omfattende udrensninger blandt Josef Stalins politiske modstandere, som senere blev kendt som Den Store Terror.

Kolde Krig, den

Storpolitisk konflikt mellem de vestlige kapitalistiske og de kommunistiske lande i perioden efter 2. Verdenskrig og frem til ca. 1989-90. Den Kolde Krig var primært en konflikt om kontrollen over Europa og senere den øvrige verden mellem 2. Verdenskrigs sejrherrer, de nye supermagter USA og Sovjetunionen. En række ændringer i Sovjetunionens politik samt Murens fald i Berlin førte i 1989-90 til, at den kolde krig blev erklæret for afsluttet af både USA og Sovjetunionen.

Kolkhoz

Den russiske betegnelse for de kollektive landbrug, som millioner af bønder i Sovjetunionen i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne blev tvunget til at tilslutte sig. Kolkhoz’erne var ejet af bønderne i fællesskab, mens de lignende sovkhoz’er var ejet af staten. I de kollektive landbrug skulle bønderne overdrage deres jord og ejendele til fællesskabet, og sammen skulle bønderne så dyrke den jord, der hørte under kolkhosen. Den meget hårde udnyttelse af kolkhoz’erne medførte en ganske lav produktion og elendige forhold for bønderne.

Kollektivisering

Omlægningen af landbrug i Sovjetunionen i 1929. Kollektiviseringen slog små selvstændige landbrug sammen til kollektive landbrug. Kollektiviseringen blev gennemført med tvang og blev mødt af stærk modstand fra bønderne, som derfor som straf blev tvangsforflyttet til Sibirien. Omlægningen udløste desuden en sultkatastrofe, som kostede millioner af mennesker livet.

Komsomol

Kommunistisk ungdomsorganisation i Sovjetunionen. Medlemmerne af Komsomol var mellem 14 og 28 år gamle, og Komsomol spillede en vigtig rolle i forhold til at lære de unge de sovjetiske værdier. Det var en uskreven regel, at man skulle have været medlem af Komsomol for at kunne få en uddannelse eller en karriere i Sovjetunionen. Organisationen opløste sig selv i 1991 ved Sovjetunionens opløsning.

Konstantinopel

Hovedstaden i Det Byzantinske Rige frem til 1453, hvor byen blev overtaget af Osmannerriget og derefter omdøbt til Istanbul, som i dag er Tyrkiets største by.

Konstitutionelt monarki

Styreform, hvor monarkens magt er begrænset og bestemt i en forfatning. Magten udøves derfor af en regering. Konstitutionelt monarki befinder sig som styreform mellem det rene monarki, hvor monarken alene besidder magten, og demokrati, hvor magten udøves af folkevalgte. De tilbageværende monarkier i Europa, herunder det danske, er fortsat konstitutionelle. I praksis er monarkerne dog helt frataget politiske indflydelse.

Kordic, Dario (1960-)

Kroat og medlem af det kroatiske parti HDZ i Bosnien. Vicepræsident for partiet siden 1992. Blev i februar 2001 idømt 25 års fængsel ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag for forbrydelser begået under hans kommando i det centrale Bosnien. Dommen er nu under appel.

Korruption

Erhvervelse af fordele, ofte af økonomisk eller politisk karakter, mod betaling eller ydelse af tjenester i strid med gældende regler. Korruption kan tage form af f.eks. bestikkelse eller favorisering af venner og slægtninge. Korruption er meget udbredt især i fattige lande med svage magtstrukturer.

Kosakker

En gruppe velstående bønder, som igennem århundreder havde støttet den russiske zarmagt ved blandt andet at yde militær modstand mod udefrakommende militære trusler. Under borgerkrigen 1918-1920 kæmpede de fleste kosakker mod de bolsjevikiske styrker, hvilket betød, at kosakkerne blev anset som klassefjender. Bolsjevikkerne iværksatte derfor en af-kosakisering med det formål at fordrive kosakkerne fra deres landområder. Resultatet var omfattende massakrer og henrettelser, hvor mellem 300.000 og 500.000 kosakker mistede livet på bare to år.

Kosygin, Aleksej (1904-1980)

Sovjetisk toppolitiker, var blandt andet viceministerpræsident 1940-1953 og ministerpræsident 1964-1980. Da Nikita Khrustjov blev væltet fra magten i 1964 dannede Kosygin sammen med Leonid Brezjnev et nyt lederteam med Brezjnev som partichef og Kosygin som ministerpræsident. Efterhånden mistede Kosygin sin magt, og Brezjnev blev Sovjetunionens egentlige leder. Kosygin forsøgte at gennemføre en begrænset reform (Kosygin-reformen) af den statsstyrede sovjetiske økonomi, men planerne mødte modstand hos de øvrige partifæller og løb derfor ud i sandet. Kosygin trak sig tilbage fra posten som ministerpræsident kort før sin død i 1980.

Krematorium

Sted, hvor man udfører ligbrænding i ovn.

Krimtatarer

Betegnelse for cirka 25 procent af befolkningen på Krim-halvøen ved Sortehavets nordkyst i det tidligere Sovjetunionen. Til trods for at krimtatarer udgjorde et mindretal af Krims befolkning, dannede de i 1920 deres egen republik indenfor Sovjetrusland. I slutningen af 2. Verdenskrig beskyldte Sovjetunionen krimtatarer kollektivt for at have samarbejdet med tyskerne, og som følge deraf blev størstedelen af krimtatarer deporteret til Centralasien og republikken ophævet. Fra 1967 blev anklagerne mod dem trukket tilbage, og i 1988 fik de ret til at vende tilbage til Krim.

Krstic, Radislav (1948-)

Generalmajor i den bosnisk serbiske hær ”VRS” og kommandant over Drinakorpset som opererede i området omkring Srebrenica under krigen i Bosnien i 1992-1995. I dag er Krstic dømt for meddelagtighed i folkedrab ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i forbindelse med sin rolle i Srebrenica-massakren. Han blev idømt 35 års fængsel.

Krystalnatten

Natten mellem 9. og 10. november 1938, hvor en anti-jødisk hærværksaktion fandt sted i større tyske byer. Mere end 7500 jødiske butikker blev udsat for hærværk, og hundredvis af synagoger blev brændt ned, 91 jøder blev dræbt og omkring 30.000 jøder blev sendt til koncentrationslejre. Natten kaldes krystalnatten på grund af de mange tusind knuste ruder. Aktionen var organiseret af det nazistiske parti.

Kulakker

Nedsættende betegnelse for middelstore og store selvejende bønder i Sovjetunionen, der var imod Stalins kollektivisering af landbruget. Der fandtes ikke en klar definition på en kulak, og det åbnede op for, at enhver modstander af kollektiviseringen kunne stemples som kulak. Under Stalins omlægning af landbruget blev 5-10 mio. kulakker frataget deres jord og deporteret til tvangsarbejdslejre.

Kurdere

En befolkningsgruppe, der bor i Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Kurderens antal er politisk meget omstridt, men ved et lavt skønt anslås de til at omfatte ca. 15 millioner. Kurderne er overvejende sunni-muslimer, taler fællessproget kurdisk og på trods af, at de bor spredt omkring, deler de også en fælles historie og tilknytning til området Kurdistan. Kurdistan er ikke en officiel stat men et landområde i Mellemøsten, som kurderne mener, er deres.

KZ-lejr

Nazistiske arbejds- og interneringslejre, hvor fangerne udførte forskellige typer af tvangsarbejde. Dødeligheden var meget høj i disse lejre, bl.a. på grund af mangel på føde, sygdomsepidemier, elendige bolig- og hygiejniske forhold og vilkårlige drab. KZ-lejre bliver ofte forvekslet med udryddelseslejre, hvor fangerne blev dræbt straks ved ankomsten. Nogle lejre indeholdt både en udryddelseslejr og en koncentrationslejr, det gjaldt fx Auschwitz-lejren.

Lenin, Vladimir Iljitj (1870-1924)

En af lederne af den Russiske Revolution 1917 og sovjetisk statsleder 1917-1924. Lenin fattede som ung interesse for marxismen og blev derfor udvist til Sibirien i en årrække. Han fortsatte i landflygtighed: Fra udlandet ledede han det russiske Socialdemokratis venstrefløj og videreudviklede Marx’ teorier om proletariatets diktatur. Lenin mente, at proletariatet – dvs. arbejderne – skulle gennemføre revolutionen, men at de skulle anføres af en fortrop af professionelle revolutionære – som ham selv. Lenin vendte tilbage til Rusland i 1917, hvor han ledede Oktoberrevolutionen, der førte til bolsjevikkernes magtovertagelse. Lenin var revolutionens ubestridte leder, og han veg ikke tilbage for en hensynsløs undertrykkelse af sine modstandere. Efter sin død i 1924 blev Lenin genstand for en omfattende persondyrkelse i Sovjetunionen, som fremstillede ham som Sovjetunionens fader side om side med Josef Stalin.

Læger uden Grænser

Verdensomspændende, uafhængig organisation, der blev stiftet i 1971. Udsender hvert år hundredvis af frivillige sygeplejersker, læger og andre til verdens katastrofeområder, hvor de yder især medicinsk hjælp. Organisationen forsøger så vidt muligt at forholde sig upartisk til igangværende konflikter for at kunne udføre sit arbejde uforstyrret.

Machete

Kraftig kniv med et ca. ½ m. langt jernblad. Macheten bruges som landbrugsredskab bl.a. i Asien og Afrika. Under folkedrabet i Rwanda blev macheten ligeledes anvendt som mordvåben af især militsgruppen Interahamwe men også af lokalbefolkningen i hutuernes angreb på tutsierne.

Malenkov, Georgik Maksimilianovich (1902-1988)

Sovjetisk toppolitiker. Blev i 1920 medlem af Det kommunistiske Parti og var 1934-1939 chef for Centralkomiteens afdeling for ledende partifunktionærer. I kraft af denne stilling kom han til at spille en central rolle i de omfattende udrensninger, som ramte højtstående som lavtstående partimedlemmer i midten af 1930’erne. Efter Stalins død i 1953 overtog Malenkov pladsen som førstesekretær i Kommunistpartiet og formand for ministerrådet. Kort efter blev Malenkov dog fortrængt fra posten som førstesekretær af Nikita Khrustjov, og han mistede dermed kontrollen over partiet. I 1955 blev Malenkov også tvunget til at gå af som formand for ministerrådet, og i 1957 blev han udstødt fra partiet efter et mislykket forsøg på at afsætte Khrustjov.

Markedsøkonomi

Et økonomisk system, der i sin reneste form fungerer helt uden statens indblanding. Det er således udbud og efterspørgsel, som bestemmer hvad og hvor meget, der skal produceres. Alle varer og producenter konkurrerer i princippet på lige vilkår mod hinanden.

Marx, Karl (1818-1883)

Tysk socialistisk samfundsteoretiker, der sammen med Friedrich Engels grundlagde marxismen. Af uddannelse var Marx filosof, men han studerede også historie, jura og økonomi. Sammen med Engels skrev Marx “Det Kommunistiske Manifest”, som udkom i 1848, og som præsenterede grundtankerne i marxismen. Marx’ mål var at give den revolutionære socialisme en videnskabelig basis gennem et indgående studie af kapitalismen. Dette resulterede i 1867 i udgivelsen af første bind af Marx’ hovedværk ”Kapitalen”, hvor han blandt andet fremførte, at konflikten mellem de forskellige klasser i samfundet var den afgørende drivkraft i historiens udvikling. Marx var desuden med til at udvikle den internationale arbejderbevægelse, og han deltog aktivt i udarbejdelsen af de socialistiske partiers politik. Marx anses generelt for at være den mest betydningsfulde person i den socialistiske bevægelses historie.

Marxisme

Fællesbetegnelse for de politiske retninger og bevægelser, der er inspireret af Karl Marx og Friedrich Engels' samfundsteorier. Deres tese var, at der i det kapitalistiske samfund vil opstå øgede spændinger mellem på den ene side en stadig stærkere kapitalkoncentration og stadig større virksomheder og på den anden side et fattigt proletariat. Dette vil medføre, at arbejderklassen gennemfører en revolution, som udmønter sig i det kommunistiske samfund.

Medlidenhedsdrab

I denne sammenhæng det samme som eutanasi. Betegner nazisternes program til udryddelse af personer med fysiske eller psykiske handikap og arvelige sygdomme i begyndelsen af 2. Verdenskrig. Ifølge nazisterne udgjorde disse en trussel mod den ”rene ariske race” og var ”uværdige til liv”. Eutanasi-programmet, der også blev betegnet T4, kostede mellem 70.000 og 100.000 menneskeliv i årene 1939-1941.

Mihailovic, Draza (1893-1959)

Serbisk nationalist og leder af den kongetro tjetnikbevægelse under 2. Verdenskrig. Efter krigen blev Draza Mihailovic arresteret af kommunisterne, dødsdømt for forræderi og henrettet i 1946.

Mikhoels, Salomon (1890-1948)

Jødisk skuespiller og teaterdirektør. Præsident for den antifascistiske jødisk-sovjetiske komité, der kæmpede for at få støtte fra jøder i udlandet til sovjetregimets kamp mod nazisterne. Efter 2. Verdenskrig blev der imidlertid indledt en anti-jødisk kampagne i Sovjetunionen, og Mikhoels døde under mystiske omstændigheder i en bilulykke i 1948, som formentlig var arrangeret af det hemmelige politi, KGB.

Militær undtagelsestilstand

Særlig tilstand i et samfund, hvor borgernes menneskerettigheder midlertidigt indskrænkes. Tilstanden findes ofte i krigssituationer, eller når statens eksistens er i fare og opretholdes af militæret.

Militærstyre

Styreform, hvor militæret har taget magten, og hvor en civil forfatning er sat ud af magt.

Milosevic, Slobodan (1941-2006)

Serbiens præsident 1987-1997. Da Milosevic havde besiddet præsidentembedet hele den mulige periode, indsatte han i 1997 sig selv som præsident for den føderale republik Jugoslavien (i dag Serbien og Montenegro). Milosevic skærpede sin magt bl.a. gennem nationalistisk propaganda og kontrol over medierne, og han øgede dermed de etniske spændinger i landet. Milosevic ønskede et stærkt Jugoslavien, domineret af Serbien, men da Slovenien, Bosnien og Kroatien ønskede mere selvstændighed, samlede han i stedet en ny union, med selvstændige serbiske republikker i Bosnien og Kroatien. Udviklingen førte til Jugoslaviens opløsning og de efterfølgende krige, hvor Milosevic ses som medansvarlig. Milosevic blev arresteret i 2001 og anklaget ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) for forbrydelser mod menneskeheden og for medvirken til folkedrab. Milosevic valgte selv at føre sin sag og fremstår stadig i dag for dele af den serbiske befolkning som en national helt. Der blev aldrig afsagt dom i sagen mod Milosevic, fordi han døde af sygdom i sin celle den 11. marts 2006.

Minoritet

Mindre del af en befolkning, der adskiller sig fra flertallet (majoriteten), f.eks. med hensyn til religion, sprog eller hudfarve. Minoriteten har ofte begrænset adgang til magt og indflydelse i samfundet.

Missionær

En missionær rejser ud i verden for at udbrede kendskabet til en religion, som oftes kristendommen. Missionsarbejdet består både af forkyndelse og praktisk arbejde, f.eks. ved skoler, hospitaler, værksteder og landbrugscentre.

Mladic, Ratko (1943-)

General i den bosnisk serbiske hær ”VRS” under krigen i Bosnien 1992-1995. I dag er Ratko Mladic anklaget for folkedrab ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) bl.a. for sin rolle i forbindelse med Srebrenica massakren. Han er stadigvæk på fri fod.

Molotov, Vtatjaslav Mikkailovitj (1890-1986)

Sovjetisk toppolitiker og én af Stalins nærmeste medarbejdere. Sluttede sig til bolsjevikkerne i 1906 og besad fra 1921-1956 en række topposter, deriblandt ministerpræsidentposten 1930-1940 og udenrigsministerposten 1939-1949 og 1953-56. Som udenrigsminister var det Molotov, der førte de afgørende forhandlinger i forbindelse med indgåelsen af den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt i 1939, også kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten. I 1957 blev Molotov udstødt fra Politbureauet, som følge af en magtkamp mellem ham og Stalins efterfølger, Nikita Khrustjov. I de følgende år bestred Molotov en række mindre poster, indtil han i 1962 blev udstødt af partiet. Lagde navn til Molotovcocktailen." "Morrilon, Phillip","Fransk general og tidligere chef for FN-styrkerne i Bosnien. Morillon udnævnte i 1993, Srebrenica til at være en ’sikker zone’ og dermed under FN´s beskyttelse.

Moskvaprocesserne

Betegnelse for en lang række offentlige retssager der fandt sted 1936-38 mod et antal af Sovjetunionens ledere. Processerne var en del af de omfattende udrensninger, Stalin udførte for at fjerne al politisk modstand. Retssagerne byggede på falske anklager og tilståelser fremkommet under tortur. De fleste anklagede blev dømt til døden.

Mostar

Den største by i det sydøstlige Bosnien. Mostar er et eksempel på en multikulturel by, der før krigen i Bosnien bestod af 35 procent bosniske muslimer, 34 procent kroater og 20 procent serbere. Under krigen blev specielt ødelæggelsen af den 450 år gamle bro, Stari Most over Neretva-floden som delte byen i to områder, et symbol på splittelsen imellem de forskellige grupper.

Mujahedinere

Ekstremistiske muslimske krigere, der via krig mod ikke-muslimer udøver en militant udlægning af det religiøse begreb jihad (at behage Gud (Allah)). De fører således krig i Allahs navn. Mujahedinere samles og trænes ofte i lejre i Afghanistan eller Pakistan. I Bosnien begyndte muslimske specialenheder i 1992 at bruge mujahedinere fra islamiske lande i kampen mod deres fjender. De skabte terror og frygt blandt civilbefolkningen, og de var ansvarlige for forbrydelser mod serbiske og kroatiske civile i Bosnien.

Munch-Petersen, Arne (1904-1940)

Medlem af Danmarks Kommunistparti (DKP) fra 1925 og medlem af Folketinget 1932-1935. I 1936 rejste han til Moskva som DKP’s repræsentant ved den internationale sammenslutning af kommunistpartier, Komintern. I sommeren 1937 blev han arresteret af de sovjetiske myndigheder som led i de store udrensninger, som Stalin iværksatte. Han blev underkastet timelange forhør med tortur. Munch-Petersen blev tilbageholdt hemmeligt, og uden der var rejst anklage mod ham, i tre år frem til sin død af tuberkulose i fængslet. Kun de øverste ledere i DKP kendte til Munch-Petersens skæbne, men afslørede ikke noget hverken over for offentligheden eller Munch-Petersens familie. I 1950 blev Munch-Petersen erklæret død, men først i 1989 blev hans tragiske skæbne bekræftet af de sovjetiske myndigheder.

Nationalisering

Nationalisering er en proces, hvor staten overtager ejendomsretten til og kontrollen med virksomheder eller hele brancher, som hidtil har været i privat eje. Typisk vedrører det transport og infrastruktur, banker og råstofudvinding. Nationalisering forbindes især med socialisme samt som et udtryk for tidligere koloniers ønske om selvstændighed fra udenlandsk kommerciel indblanding.

Nationalisme

En stærk nationalfølelse forbundet med forestillingen om, at ens egen nation er andre overlegen og derfor har særlige rettigheder. Nationalisme viser sig ofte i form af manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

NATO

Forkortelse for North Atlantic Treaty Organization. NATO blev dannet i 1950 på baggrund af udbruddet af den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen og de vesteuropæiske landes følelse af usikkerhed overfor Sovjetunionen. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk, økonomisk og militært samarbejde. NATO har i dag 26 medlemmer. Efter den kolde krigs afslutning har NATO’s fremtid været diskuteret.

Nazisme

Politisk styreform i Tyskland under ledelse af Adolf Hitler. Nazismen udgør en særlig form for fascisme, der lægger stor vægt på race og racehygiejne. Ifølge nazismen findes der forskellige menneskeracer, hvor nogle bedre end andre, mens andre er skadelige og bør udryddes.

Nikolaj 2. (1868-1918)

Russisk zar 1894-1917. Førte en stærkt konservativ politik i et Rusland, der var i rivende økonomisk og social udvikling. Nikolaj 2. blev på grund af revolutionen i 1905 tvunget til blandt andet at indkalde en folkevalgt forsamling, Dumaen, og iværksætte reformer, der skulle fremelske en stærk bondestand. Han søgte dog hurtigt tilbage til den konservative politik og begrænsede Dumaens indflydelse. Ved februarrevolutionen i 1917 blev Nikolaj 2. tvunget til at træde af som zar og arresteret. I 1918 blev han og hans familie myrdet af bolsjevikkerne.

Oblast

En administrativ enhed under ledelse af en guvernør i Rusland og flere andre tidligere sovjetiske stater, som ofte oversættes ofte med provins eller region.

Oktoberrevolutionen

Bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland d. 25. oktober 1917. Revolutionen var kulminationen på en politisk og social krise, og en følge af februarrevolutionen samme år, hvor zaren var trådt tilbage. Arbejdsløshed og mangel på fødevarer havde ført til en række strejker og demonstrationer, og i oktober besatte de bolsjevikiske tropper strategiske dele af Petrograd og Vinterpaladset (indtil revolutionen zarens residens). Flertallet af den tidligere borgerlige regering blev arresteret, og der blev oprettet en midlertidig regering, med sæde i Vinterpaladset, anført af Lenin. Opstanden blev fulgt af spontane revolutioner i landdistrikterne. Det kommunistiske parti blev i årene efter den altdominerende magtinstans i landet. I 1918 blev Kejserfamilien henrettet, og Rusland blev erklæret for en føderal socialistisk sovjetstat.

Ordzjonikidze, Grigorij (1886-1937)

Sovjetisk toppolitiker. Sluttede sig til bolsjevikkerne i 1903 og var i en årrække en af Stalins nærmeste medarbejdere. Han beklædte en række betydningsfulde poster i Kommunistpartiet og i staten, og i 1930’erne blev han medlem af Politbureauet. Under de store udrensninger i 1930’erne lagde Ordzjonikidze afstand til Stalin, og i 1937 døde han under gådefulde omstændigheder. Det er uvist, hvorvidt han begik selvmord eller blev myrdet efter ordre fra Stalin.

Oric, Naser (1967-)

Kommandant i den bosniske regerings styrker under krigen i Bosnien 1992-1995 og leder af militære operationer i det muslimske område omkring Srebrenica i 1992-1993. Han er i dag anklaget ved den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) for forbrydelser mod serbiske og kroatiske civile under krigen. Mange bosniske muslimer anser ham som en national helt, fordi han under krigen forsvarede de bosniske muslimer.

Osmannerriget

Stat, der eksisterede mellem 1280 og 1923, og som var sammensat af forskellige etniske og religiøse grupper men helt domineret af den muslimske tyrkiske befolkningsgruppe. Riget blev grundlagt af Osman d. 1., og udviklede sig i løbet af 1400-tallet til Europas stærkeste militære magt. I storhedstiden, mellem 1450 – 1700, var omkring en fjerdedel af Europa samt store dele af Mellemøsten og Nordafrika under osmannisk herredømme. I 1683 led osmannerne et stort nederlag ved Wien, og herefter mistede riget gradvist indflydelse i Europa. Osmannerriget ophørte med at eksistere i 1923, hvor Tyrkiet fik sine nuværende grænser.

Overgangsregering

Midlertidig regering, der eksempelvis kan oprettes efter krigsperioder. Regeringen vil ofte være indsat af eller støttet fra international side. En overgangsregering vil oftest fungere, indtil landet er stabiliseret, og et egentligt valg kan afholdes.

Paramilitær

Enhed eller gruppe, som er militært organiseret uden at høre til et lands egentlige militær og dermed heller ikke underlagt statens kontrol.

Parlamentariske vilkår

Parlamentarisme er en politisk styreform, der betyder, at parlamentet kontrollerer, hvem der danner regering. Når noget sker på ´parlamentariske vilkår´ betyder det, at noget finder sted i overensstemmelse med reglerne for parlamentarisme.

Partisaner

Medlemmer af en undergrundsbevægelse, også kaldet en guerillabevægelse, der kæmper mod den siddende regering/magthaverne. Partisaner og guerillabevægelser benytter sig af overfald, baghold, sabotage o.l., og målet er ved disse angreb at udhule fjendens kampeffektivitet, forvaltning, kampmoral og økonomi. Brugen af guerillabevægelser har altid været anvendt af den underlegne i en konflikt, og et kendt dansk eksempel er modstandsbevægelsens kamp mod den tyske besættelsesmagt 1940-45.

Pashukanis, Evgeny Bronislavitch (1891-1937)

Marxistisk retsfilosof, der har opnået anerkendelse for sit arbejde uden for Sovjetunionen. Hans værker om marxisme og jura førte til en ansættelse som Justitskommissær (svarende til Justitsminister) i 1937. Han udviklede en marxistisk retsfilosofi, der byggede på en ide om, at det socialistiske samfunds opgave var at afskaffe loven, da den var middel til ulighed og individualisme. Det faldt ikke i god jord hos Stalin, og i 1937 blev Pashukanis stemplet som ‘folkefjende’ og siden arresteret og skudt.

Patriotisme

Udtryk for en fædrelandskærlighed, hvor man arbejder for fædrelandet på en uegennyttig og selvopofrende måde og således tilsidesætter egne interesser for fællesskabets bedste. Patriotisme kan imidlertid også opfattes som en politisk nationalisme, hvor eksempelvis statsborgerskab og loyalitet overfor statens politiske fællesskab er afgørende, mens nationalitet, sprog og kulturelt tilhørsforhold opfattes som mindre væsentlige.

Pavelic, Ante (1889-1959)

Kroatisk politiker. Grundlægger og leder af den kroatiske nationalistiske terrororganisation Ustasja.

Perestrojka

Det russiske ord for omstrukturering. Mellem 1985 og 1991 var ´Perestrojka´ nøgleordet i et sovjetisk reformprogram under præsident Michail Gorbatjov. Idéen var at dirigere sovjetsystemet i en demokratisk retning og samtidig indføre bl.a. ytringsfrihed og ophæve et-parti systemet.

Permafrost

Forkortelse for permanent frost. Vedvarende frossen undergrund, hvor temperaturen altid er under -2 grader celsius. I det nordlige Sibirien er der målt permafrost helt ned til 1500 meter. Det øverste lag jord, som varierer fra 30 centimeter til 2 meter, er som regel optøet.

Planøkonomi

Et økonomisk system, hvor staten planlægger og styrer hvad, hvor meget og af hvem, der skal produceres. Varernes priser samt lønningerne bliver desuden fastsat af staten. Begrebet forbindes i særlig grad med Sovjetunionens politisk-økonomiske system. Der har været tilbøjelighed til at forstå Sovjetunionens opløsning i 1991 som resultat af det planøkonomiske systems fallit.

Politbureau

Det ledende politiske organ i det sovjetiske kommunistparti. Formelt set var det øverste organ. Partikongressen, som bestod af flere tusinde delegerede, men som kun samledes hvert femte år. I perioderne mellem partikongresserne blev partiet ledet af Centralkomiteen, der typisk blev samlet et par gange om året, men kunne indkaldes oftere. Under Centralkomiteen var Politbureauet, som varetog ledelsen af partiet mellem Centralkomiteens møder. Politbureauet havde kun få medlemmer, og det var her, den reelle magt i Sovjetunionen lå, idet Politbureauet traf de afgørende beslutninger i alle væsentlige indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål.

Proletariat

Andet ord for ´arbejderklasse´, der omfatter den del af samfundet, der ikke ejer ejendom, men som sælger sin arbejdskraft mod betaling.

Propaganda

Ensidig massekommunikation med det formål at påvirke f. eks. handlinger, holdninger og tro. Det er ofte film, taler, radio, musik og plakater, der bliver brugt i propaganda til at manipulere folks følelser og meninger.

Pud

Pud (eller pot eller pood) er en russisk måleenhed. En pud svarer til cirka 16 kg.

Putin, Vladimir (1952-)

Ruslands præsident siden 2000. Putin er uddannet jurist og arbejdede fra 1975 til 1990 for det hemmelige politi, KGB. Herefter var han politisk rådgiver, indtil han i 1996 blev hentet til statsadministrationen i Moskva. I 1998 blev Putin chef for den russiske efterretningstjeneste. I august 1999 blev han af Boris Jeltsin udnævnt til ministerpræsident, og da Jeltsin i 1999 trak sig tilbage, blev Putin Ruslands ny præsident. Ved valget i 2000 vandt Putin en overbevisende sejr, og i 2004 blev han genvalgt med over 70 procent af stemmerne.

Rationeringskort

Et kort der berettiger til køb af en vis mængde af en vare, f.eks. kaffe. Rationering er en metode til at afbalancere udbud og efterspørgsel, når der er mangel på varer, eksempelvis i tider med krig. Rationering kræver offentlig kontrol med produktion, priser og fordeling af varer. Rationeringskort er senest blevet brugt i Danmark i 1939-52.

Regime

Betegner egentlig ledelsen i en stat, men begrebet bliver ofte brugt nedsættende om magthavere, der ikke er valgt demokratisk, som f.eks. diktaturer.

Republik

Statsform hvor statslederen, oftest en præsident, er valgt for en begrænset periode. Dette står i modsætning til monarkiet, hvor positionen som statsoverhoved går i arv. I dag er de fleste stater republikker.

Republika Srpska

Den serbiskdominerede delstat i det nuværende Bosnien. Blev oprettet som en del af Dayton fredsaftalen, som indebar oprettelse af staten Bosnien. Den består af de to delstater Republika Srpska på 49 procent af området og Føderationen Bosnien-Hercegovina på 51 procent.

Resolution

En resolution er en beslutning eller en udtalelse fra en forhandling. Bruges ofte om internationale organisationers beslutninger, f. eks. i FN og EU.

Revolution

En revolution er en hurtig og dybtgående forandring i et samfund. Kan defineres som et magtskifte, der sker under befolkningens aktive og ofte voldelige medvirken, og som derfor ikke følger samfundets normale spilleregler. Adskiller sig fra oprør og borgerkrig, der ikke nødvendigvis fører til magtskifte, adskiller sig fra statskup, hvor magtskiftet foregår uden befolkningens medvirken og fra reform, der foregår indenfor et lands forfatnings rammer.

Ribbentrop, Joachim von (1893-1946)

Tysk nazistisk politiker og udenrigsminister fra 1938 til 1945. Ribbentrop førte de forhandlinger, der resulterede i en tysk-sovjetisk ikke-angrebspagt i 1939, kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten. Ribbentrop blev i 1946 dømt til døden ved de allieredes krigsdomstol efter 2. Verdenskrig og hængt.

RPF

Forkortelse for den Rwandiske Patriotiske Hær. RPF var en oprørsgruppe af hovedsageligt tutsier, hvis mål var at tage magten i Rwanda og blandt andet give tutsier flere rettigheder. I 1990 angreb RPF Rwanda, men efter fredsforhandlinger indgik RPF og Rwandas regering en våbenhvile i 1993. Da folkedrabet i Rwanda begyndte i april 1994, genoptog RPF krigshandlingerne. I foråret angreb og besatte RPF store dele af Rwanda. I juli 1994 havde RPF gjort en ende på folkedrabet og overtaget magten i Rwanda. Senere er RPF blevet beskyldt for også at være ansvarlig for massakrer mod hutuer under krigen og folkedrabet. RPF’s anfører, Paul Kagame, er i dag præsident i Rwanda.

Rykov, Aleksej (1881-1938)

Sovjetisk politiker og bolsjevik. Rykov spillede en vigtig rolle under Oktoberrevolutionen i 1917. Efter revolutionen blev Rykov kommissær for indenrigsanliggender, og han efterfulgte i 1924 Lenin som regeringsleder (formand for Folkekommissærernes Råd). I 1930 blev Rykov anklaget af Stalin for at være for højreorienteret og fjernet fra posten. Rykov blev i 1938 dømt til døden og henrettet ved den sidste af de store Moskvaprocesser, som var en række af retssager mod tidligere højtstående partifolk.

Røde Khmerer, De

Også kendt som Khmer Rouge. Bonde-kommunistisk og stærkt nationalistisk bevægelse i Cambodja, der var ansvarlig for et omfattende folkedrab mod den cambodjanske befolkning. Fra 1975-79 sad De Røde Khmerer på magten i Cambodja, som de regerede med hård hånd. Deres politiske mål var at afskaffe det klassedelte samfund og gøre Cambodja til et selvforsynende bondesamfund, helt fri for udenlandsk indflydelse. Byboere blev anset for at være andenrangs-borgere, som blev tvangsforflyttet til landet, hvor mange omkom af sult eller arbejdede sig ihjel. Politiske modstandere, religiøse mindretal og veluddannede blev forfulgt og henrettet. I 1979 blev De Røde Khmerer styrtet ved en vietnamesisk invasion. Det anslås at 1,7 millioner mennesker døde under regimet.

SDA

Står for ’Partiet for Demokratisk Aktion’. Et muslimsk parti som blev etableret 26. maj 1990 i Sarajevo.

SDS

Står for ’Det Serbiske Demokratiske Parti’. Etableret i Bosnien i juli 1990. Den senere folkedrabsanklagede, Radovan Karadzic, blev partiets første leder.

Semi-internationalt tribunal

En halv international, halv national domstol. Det vil sige, at domstolen er under kontrol af og modtager økonomisk støtte fra et land samt repræsentanter for det internationale samfund, eksempelvis FN. Der findes semi-internationale tribunaler i Cambodja og i det vestafrikanske land Sierra Leone.

Seseljs Tjetnikker

Serbisk paramilitær enhed ledet af den serbiske nationalist Vojislav Seselj, som var leder af det yderligtgående serbiske parti SRS. Enheden var ansvarlig for omfattende massakrer på kroatiske og bosniske civile under krigen i Bosnien. Tjetnik betyder trop eller skare, og betegnelsen blev under krigen i Bosnien brugt nedsættende om de serbiske militære eller paramilitære enheder.

Sigøjnere

En samlebetegnelse for et omvandrende folk, der menes oprindeligt at stamme fra Indien, og som er spredt ud over hele Europa. Det anslås, at der i dag er mellem 7 og 10 millioner sigøjnere i Europa. Ordet sigøjner kan opfattes nedsættende, og sigøjnere kalder sig selv roma, manush, kalé, sinti eller simpelthen ”de rejsende”. Sigøjnere var ét af de folkeslag, som nazisterne søgte at udrydde under 2. Verdenskrig. Sigøjnere har ofte været udsat for forfølgelse og forskelsbehandling i Europa og bliver fortsat udsat for diskrimination mange steder.

Sikre zoner

Betegner områder, som i en krig bliver udråbt til at være under beskyttelse af en ikke-krigsførende part. Det vil sige, at der udsendes en styrke, som skal forsvare zonen ved angreb. Bliver de sikre zoner angrebet, har styrken ret til at forsvare sig. Folk flygter til de sikre zoner i håb om at undgå at blive angrebet. Det er dog ikke altid lykkedes at beskytte sikre zoner – det bedst kendte eksempel herpå er den bosniske by Srebrenica, som på trods af at være blevet udråbt til sikker zone af FN blev indtaget af serbiske styrker i 1995, hvor op mod 8000 mænd og drenge blev henrettet.

Skueproces

Betegnelse for en offentlig retssag, hvor sagen på forhånd er afgjort, oftest af det regerende regime. Formålet med processen er at fremstille anklagen og dommen for offentligheden.

Sociale Revolution, den

Revolution i Rwanda i 1959 hvor hutuerne, der udgjorde ca. 84 procent af befolkningen, tog regeringsmagten over landet. Indtil da havde tutsierne besiddet magten. Spændingerne kulminerede i november 1959, hvor hutu-aktivister gik til angreb på tutsier, og omkring 300 tutsier blev dræbt. Den belgiske kolonimagt greb ind og indsatte et midlertidigt militærstyre. Ved et følgende parlamentsvalg i 1961 fik hutu-partiet PARMEHUTU 78 procent stemmer, og tutsierne blev reelt udelukket fra det politiske liv. Som følge af revolutionen flygtede ca. 130.000 tutsier fra 1959-1963 til nabolandene, hvor de gentagne gange de efterfølgende år angreb Rwanda.

Socialisme

En politisk ideologi, der opstod i det 19. århundrede. Grundforestillingen i socialisme er, at social ulighed kan overvindes gennem fælleseje og en stærk stat. Socialisme findes i to overordnede udgaver: Den reformistiske og den revolutionære. Til forskel fra den revolutionære gren mener reformisterne ikke, at lighed og retfærdighed kan opnås ved væbnet kamp og revolution. Den reformistiske gren kom i Europa til udtryk i socialdemokratiske partier, mens den revolutionære gren bedst kendes fra kommunistiske bevægelser.

Solzjenitsyn, Aleksandr (1918-)

Russisk forfatter og en af sovjettidens største kritikere. Kæmpede i 2. Verdenskrig i Den Røde Hær, men blev arresteret i 1945 på grund af kritiske udtalelser i sine breve fra fronten. Solzjenitsyn tilbragte otte år i sovjetisk fangelejr, hvorefter han blev forvist til Kasakhstan. Solzjenitsyn skrev adskillige romaner og samfundskritiske skrifter og modtog i 1970 Nobels litteraturpris. I 1974 blev Solzjenitsyn arresteret og landforvist på grund af kritik overfor sovjetregimet. Solzjenitsyns værker blev først tilladte og udgivet i Sovjetunionen i 1980’erne. I 1994 vendte han, efter en officiel opfordring og stor mediebevågenhed, hjem til Rusland.

Sovjet

Russisk ord, der betyder ‘råd’. Oprindeligt bonde-, arbejder- eller soldaterråd, der blev oprettet under 1905-revolutionen i Rusland. I 1917 blev en række sovjetter gendannet, og Oktoberrevolutionen blev gennemført i disse sovjetters navn. Efter indførelsen af kommunismen mistede sovjetterne snart indflydelse til fordel for Kommunistpartiet. Mellem 1936 og 1991 var Sovjetunionens parlament den øverste sovjet.

Sorte Svaner, de

Muslimsk specialenhed under den bosniske generalhærs kommando. Opererede under vanskelige operationer. De sorte svaner fungerede også som bodyguards for præsident Alija Izetbegovic.

Sovkhos

Betegnelse for et sovjetisk statsejet storlandbrug i det tidligere Sovjetunionen. De første sovkhoser blev oprettet efter revolutionen i 1917. Landbruget blev drevet af bønder, der var aflønnede af staten, og hele produktionen skulle afleveres til staten.

Srebrenica-massakren

Systematiseret drab på op mod 8.000 bosniske muslimske mænd og drenge foretaget af bosniske serbere i den bosniske by Srebrenica i juli 1995. Derudover blev 23.000 kvinder, børn og gamle drevet på flugt. Angrebet kan karakteriseres som folkedrab og var ifølge serberne en hævnaktion for de muslimske overgreb på serbere, der var sket i området to år tidligere. Srebrenicamassakren står i dag som den værste enkeltstående forbrydelse i Europa siden 2. Verdenskrig. Derudover var massakren chokerende, da den skete, efter FN i 1993 havde erklæret byen for sikker zone, og mens en hollandsk FN-styrke havde hovedkvarter i byen, netop for at forsvare og beskytte den. I modsætning til før krigen, bor der i dag næsten udelukkende serbere i Srebrenica. Srebrenicamassakren står i dag som et symbol på det internationale samfunds svigt.

Forkortelse for ”Schutzstaffeln”. SS var den nazistiske stats elite-enheder under ledelse af Heinrich Himmler. SS begyndte som en lille gruppe, der fungerede som Hitlers personlige livvagter, men gruppen voksede sig hurtigt større og meget magtfuld. I SS samledes en lang række afdelinger og funktioner, specielt efter 1936, hvor SS blev lagt sammen med politiet. Under SS hørte den afdeling, som var ansvarlig for jødepolitikken og koncentrations- og udryddelseslejrene.

Stalin, Josef (1879-1953)

Bolsjevik og leder af Sovjetunionen og den verdenskommunistiske bevægelse fra midten af 1920’erne og frem til sin død i 1953. Gennemtvang en kollektivisering af landbruget og en statsstyret industrialisering, der var baseret på planøkonomi. Samtidig iværksatte han en ensretning af det sovjetiske samfundsliv, blandt andet ved brug af omfattende propaganda. Han oprettede et personligt diktatur, som gennem brugen af overvågning og terror holdt befolkningen i et jerngreb. Stalin var som leder af Sovjetunionen ansvarlig for millioner af menneskers død: Millioner omkom som følge af hungersnød, der kunne være blevet forhindret, hvis staten havde grebet ind. Atter millioner blev henrettet eller måtte arbejde sig ihjel i de sovjetiske arbejdslejre.

Statskup

Betegnelse for en erobring af magten, foretaget af personer der allerede er en del af styret. I modsætning til en revolution er formålet ikke at ændre det politiske system men blot at overtage magten.

Statsreligion

En trosretning eller en kirke, der støttes af staten. Det kan betyde, at alle borgere i staten automatisk er medlemmer af kirken eller religionen. Det kan også betyde, at en enkelt trosretning i et land modtager støtte fra staten. Denne støtte til en bestemt religion kan medføre store vanskeligheder for andre religioner og trossamfund, eksempelvis ved at de troende ikke må udøve deres religion.

Stolvpin, Pjotr (1862-1911)

Russisk politiker. Fra 1906 indenrigsminister og senere samme år ministerpræsident i Rusland. Stolvpin var modstander af revolutionen i 1905, og ønskede ikke, at den folkevalgte forsamling, Dumaen, skulle have nogen indflydelse. Stolypin var hovedmanden bag en række politiske og økonomiske reformer i 1906, der blandt andet kom til at betyde fremskridt for landbruget.

Storserbien

Serbisk idé om et samlet Serbien. Tanken udviklede sig som en nationalistisk ideologi i det 19. århundrede og dækker over et ønske om at samle alle etniske serbere i én enkelt stat. Idealet om en ren serbisk stat var ligeledes en afgørende faktor i krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne.

Systemkritiker

Betegner en person, der kritiserer det herskende politiske system. Betegnelsen bruges oftest i forbindelse med de kommunistiske lande.

Tito, Josip (1892-1980)

Jugoslavisk politiker og grundlægger af det jugoslaviske kommunistparti. Ledede den kommunistiske hær mod Tyskland i 2. Verdenskrig. Tito blev landets præsident i 1945 efter afskaffelsen af det jugoslaviske monarki. I 1948 brød Tito samarbejdet med Stalin, og Jugoslavien løsrev sig herefter fra Sovjetblokken. Tito førte derefter en selvstændig socialistisk politik, hvor han bl.a. fokuserede på decentralisering og en styrkelse af Jugoslaviens mange nationale minoriteter. Tito formåede med sit styre bl.a. at skabe en god jugoslavisk økonomi samt at holde sammen på det multietniske land, ved at slå hårdt ned på nationalistiske tendenser og etniske konflikter. Efter Titos død opstod en stærk indbyrdes strid i partiet, og 11 år efter blev Jugoslavien opløst i borgerkrig.

Tjernenko, Konstantin (1911-1985)

Sovjetisk politiker og statschef fra 1984-1985. Medlem af Kommunistpartiet fra 1931. Tjernenko blev i 1956 en del af partiledelsen i Moskva og blev i 1976 forfremmet til sekretær i Centralkomitéen. I 1978 blev han medlem af Politbureauet og var i mange år Leonid Brezjnevs højre hånd. I 1984 blev Tjernenko valgt til Generalsekretær. Tjernenko blev dermed Sovjetunionens reelle leder. Allerede på daværende tidspunkt var Tjernenko alvorligt syg, og han døde i 1985.

Tjetjenere

Befolkningen i Tjetjenien, som er en del af Kaukasus i det tidligere sydvestlige Sovjetunionen. Tjetjenerne dannede i 1920 deres eget selvstændige område, som i 1934 blev lagt sammen med Ingusjien. Under 2. Verdenskrig blev tjetjenerne beskyldt for at samarbejde med tyskerne og deporteret til Centralasien, hvorefter deres republik blev nedlagt. Tjetjenerne vendte tilbage til området i 1957, og republikken blev genoprettet. Området er stadig præget af voldsomme konflikter med baggrund i tjetjenernes ønske om selvstændighed fra Rusland.

Tjetnikbevægelsen

Tjetnikkerne var serbiske nationalister, som under oberst Draza Mihailovics kæmpede for en selvstændig serbisk stat. Betegnelsen Tjetnik blev ligeledes brugt om frihedskæmperne under den serbiske kamp mod osmannerne i 1800-tallet, samt nedsættende om serbiske militære og paramilitære enheder i Kroatien og Bosnien under krigene i 1990’erne.

Totalitarisme

Regeringsform, hvor staten søger at kontrollere næsten alle former for privat og offentlig adfærd. I et totalitært regime tolereres kun handlinger og foreninger, der arbejder for at fremme staten, og for eksempel fagforeninger, politiske partier og fri debat vil ofte være forbudt. De bedst kendte eksempler på totalitære regimer er Mussolinis Italien, Nazi-Tyskland og Stalins Sovjetunionen.

Transsibiriske Jernbane

En over 9600 km lang jernbane mellem Moskva og Vladivostok ved Stillehavet. Banen blev anlagt som enkeltsporet jernbane 1891-1904, men er siden blevet udbygget med flere spor og stikbaner mod nord og syd. Jernbanen har spillet en stor rolle for Sibiriens befolkningsmæssige og industrielle udvikling. Langt de fleste af Sibiriens indbyggere bor i områder nær jernbanen.

Traume

Stammer fra græsk og betyder egentlig sår. Kan være en fysisk skade, men bruges oftest om psykiske skader. Et traume opstår som regel, når en person udsættes for en oplevelse, der er ekstremt stressende eller livstruende. En traumatiseret person kan lide af traumer i mange år efter oplevelserne. Et traume kan blandt andet vise sig som angst, søvnbesvær eller depression.

Tribunal

En domstol. Bruges oftest om de internationale domstole, der blev oprettet efter krige eller konflikter, hvor der skete omfattende forbrydelser. Disse tribunaler er nedsat af FN og er midlertidige. Det vil sige, at de kun efterforsker og dømmer forbrydelser begået i en bestemt periode, hvorefter de bliver nedlagt igen.

Trotskij, Lev (1879-1940)

Russisk revolutionær og sovjetisk politiker. Trotskij spillede en vigtig rolle i planlægningen og gennemførelsen af Oktoberrevolutionen i 1917, hvor bolsjevikkerne kom til magten. I den nye regering blev Trotskij udenrigskommissær og senere forsvarskommissær. Under den russiske borgerkrig var Trotskij øverstkommanderende for Den Røde Hær. Lenins død i 1924 bevirkede en lang magtkamp om Sovjetunionens og socialismens fremtidige udvikling, og Trotskij blev udmanøvreret af Josef Stalin. I 1928 blev Trotskij sendt i eksil først i Sibirien og senere i udlandet, hvor han endelig bosatte sig i Mexico. Trotskij fortsatte sin kritik af Stalin, og han blev i 1940 dræbt af en sovjetisk agent i Mexico.

Tudjman, Franjo (1922-1999)

Leder af partiet den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) og præsident for Kroatien 1990-1999. Tudjman var nationalist og ønskede, at Jugoslavien skulle erstattes af et forbund af selvstændige stater. Ifølge Tudjman skulle Kroatien have sine ‘naturlige og historiske grænser’, hvilket betød, at dele af Bosnien og Serbien skulle indlemmes i et Storkroatien. I 1991 erklærede han Kroatien for uafhængigt, hvorefter serberne invaderede landet. Efter krigen fastholdt Tudjman magten i Kroatien, som han var den ubestridte leder for frem til sin død i 1999.

Tutsier

Én af tre befolkningsgrupper, der lever i Rwanda og Burundi. Udgør omtrent 14 procent af befolkningen i begge lande. Under folkedrabet i Rwanda i 1994 forsøgte ekstremister fra landets største befolkningsgruppe, hutuerne, at udrydde tutsierne, og omkring 800.000 tutsier blev myrdet.

Udryddelseslejre

Lejre, som nazisterne oprettede med det formål at udrydde de europæiske jøder. Fra 1941 blev seks udryddelseslejre oprettet i Polen, og disse kostede i alt cirka 3 millioner mennesker livet. Drabene skete først og fremmest ved brug af gaskamre. Udryddelseslejre adskilte sig fra koncentrationslejre ved, at koncentrationslejre var brutale tvangsarbejds-lejre, hvor mulighederne for at overleve var en smule større. Den største lejr var Auschwitz-Birkenau, der både var en udryddelses- og koncentrationslejr, og hvor mere end 1 million mennesker blev myrdet.

Ungtyrkerne

Politisk og stærkt nationalistisk bevægelse, der tog magten i Osmannerriget ved et kup i 1908. Ungtyrkernes politiske ideologi var baseret på muligheden for en omfattende geografisk udvidelse af riget og forestillingen om en fælles tyrkisk, muslimsk nationalitet i Kaukasus. Det førte til hidtil usete konflikter med religiøse mindretal indenfor rigets grænser. Mellem 1915 og 1918 forsøgte Ungtyrkerne systematisk at fordrive det kristne, armenske mindretal i Osmannerriget i det armenske folkedrab, hvor mellem 1 og 1,5 million armeniere blev myrdet. Ungtyrkerne sad på magten frem til 1918, hvor Osmannerriget led nederlag i Første Verdenskrig.

UNPROFOR

Forkortelse for United Nations Protection Force. UNPROFOR var en fler-national FN-styrke, som blev oprettet med det formål at indsætte fredsbevarende styrker først i Kroatien, siden i Bosnien, indtil en fredelig politisk løsning på borgerkrigen var fundet. UNPROFOR fungerede i 1992-95 og bestod i 1995 af næsten 39.000 personer, heraf ca. 1000 danske. I 1995 blev UNPROFOR opløst af FN’s Sikkerhedsråd og omstruktureret til tre fredsbevarende styrker, med fælles hovedsæde i Kroatien. Afgørende for fredsbevarende styrker er, at de kun har tilladelse til at forsvare sig.

USSR

Forkortelse for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. Også kendt som Sovjetunionen. Sammenslutning af stater i Østeuropa og Asien, der eksisterede mellem 1921-91. USSR blev dannet efter opløsningen af det russiske kejserrige i 1917 og bestod af Rusland og 14 andre stater. USSR bestod af socialistiske lande, hvor alle produktionsmidler blev ejet af det offentlige, og en stor del af handel og industri blev fastlagt centralt af staten. På trods af formelt demokrati var USSR i virkeligheden et diktatur, hvor staten gennemførte en tvangs-modernisering og tvangs-socialisering med uhyrlige menneskelige omkostninger. Gennem hele sin eksistens var USSR præget af politisk undertrykkelse, og der blev brugt massiv propaganda og statslig overvågning for at forhindre modstand. I 1970erne og 1980erne var USSR ramt af dyb økonomisk og politisk krise, der i sidste ende resulterede i unionens opløsning i 1991.

Ustasja

Kroatisk ord for oprører. En stærkt nationalistisk terrorbevægelse, der eksisterede i Kroatien 1929-1945. Ustasjaerne var påvirkede af fascismen og indledte under ledelse af Ante Pavelic et samarbejde med nazisterne og fascisterne under 2. Verdenskrig, hvor de tog magten over Kroatien. Under krigen stod Ustasjaerne bag et omfattende folkedrab på serbere, jøder og sigøjnere, som de efter nazistisk forbillede søgte at ”rense” landet for. Under krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne blev betegnelsen Ustasja brugt om kroaternes militære og paramilitære styrker.

Utopi

En forestilling om et ideelt samfund. Oversat ordret fra græsk betyder utopi “stedet der ikke er”, og det er således et ikke-realiserbart samfund, eller en ideal tilstand af eksempelvis lighed og frihed. Alligevel har der, gennem hele verdenshistorien forekommet forsøg på at realisere utopier, ofte i diktaturer.

Vance-Owen-planen

Det internationale samfund udpegede i 1992 Cyrus Vance (FN) og Lord David Owen (EU) til at udarbejde en fredsplan for Bosnien i 1993. Vance-Owen planen inddelte Bosnien i ti provinser med hver deres dominerende etniske gruppe. Diskussionen om hvilke provinser, der skulle tilhøre hvem, forstærkede dog krigen.

Verdensdomstolen eller den Internationale Domstol

Forkortes ICJ. Domstol, der beskæftiger sig med sager, der omhandler staters indbyrdes stridigheder. Det kan være retten til et bestemt territorium eller en stats indblanding i en anden stats anliggender. Domstolen afgør sager, hvor der er opstået tvivl eller uenighed om fortolkningen af internationale konventioner, herunder folkedrabskonventionen.

Vietnamkrigen

Konflikt ml. Nordvietnam og dets allierede i Sydvietnam på den ene side og den sydvietnamesiske regering og USA på den anden. Et egentligt begyndelsestidspunkt for krigen er uklart. Krigens årsag kan bl.a. findes i uafhængighedskrigen mellem kolonimagten Frankrig og den kommunistiske befrielsesbevægelse, ledet af Ho Chi Minh. Frihedsbevægelsen sejrede i 1954, hvor det blev besluttet, at Vietnam skulle deles midlertidigt mellem nord og syd. På grund af den kolde krig frygtede USA et kommunistisk styret Vietnam og indsatte frem til 1969 543.000 amerikanske soldater i landet. Amerikanerne indledte fra 1965 egentlige krigshandlinger samt omfattende bombninger. Krigen forårsagede flere millioner vietnameseres død. Der var i USA såvel som resten af verden massiv modstand imod krigen. Med tiden opgav amerikanerne at sejre, og de trak sig endeligt i 1973 ud af Vietnam. I 1975 indtog Nordvietnam Saigon, og Vietnam blev genforenet under kommunistisk styre i 1976.

Volga-tyskere

Betegnelse for en befolkningsgruppe i Rusland, som kom til landet i 1760’erne, da Rusland var ledet af tyskfødte Katarina d. 2.. De slog sig ned ved floden Volga i det sydlige Rusland og i Ukraine. I 1924 fik Volga-tyskerne deres egen republik, men efter tyskernes angreb på Sovjetunionen i 1941 blev republikken nedlagt, og befolkningen blev bortvist til Centralasien. Siden 1956 har Volga-tyskerne gradvist genvundet deres rettigheder, men de har endnu ikke fået deres egen republik.

Weimarrepublikken

Ofte anvendt betegnelse for Tyskland 1919-1933, hvor den tyske by Weimar i 1919 dannede rammen for vedtagelsen af en demokratisk forfatning for det tidligere kejserdømme Tyskland. Oprettelsen af Weimarrepublikken var en del af efterspillet efter 1. Verdenskrig og et forsøg på at etablere et liberalt demokratisk regime i Tyskland. Regeringen var i flere omgange hæmmet af bl.a. voldsomme økonomiske problemer. Senest i 1930 da den økonomiske verdenskrise slog igennem og skabte massiv arbejdsløshed. En situation Adolf Hitler udnyttede frem til magtovertagelsen i 1933.

Zar

Herskertitel. Betegnelsen zar stammer fra cæsar og er den slaviske betegnelse for kejser. Det russiske zardømme går tilbage til 1457, hvor Ivan d. 4. lod sig krone som zar. Rusland forblev et zardømme frem til 1917. Den russiske zar var enevældig hersker, hvilket betød, at han ikke delte magten med andre. Betegnelsen zar kan også staves tsar.

Zinovjev, Grigorij (1883-1936)

Russisk revolutionær og sovjetisk politiker. I 1907 blev Zinovjev valgt til kommunistpartiets Centralkomité men blev samme år arresteret for revolutionære aktiviteter og fængslet. I 1908 blev han løsladt og rejste til Vesteuropa. Zinovjev vendte tilbage til Rusland i 1917, hvor han efter revolutionen blev leder af partiorganisationen i Petrograd (Sankt Petersborg), og i 1921 medlem af Politbureauet. Efter Lenins død samarbejdede Zinovjev med Stalin, men senere markerede han sig i opposition til Stalin. I 1927 blev han udstødt af partiet, og i 1936 blev han dømt til døden ved den første Moskva-proces, som var en række af retssager, som ramte nuværende eller tidligere partimedlemmer i slutningen af 1930’erne.

Østrig-Ungarn

Officiel betegnelse for unionen mellem kejserdømmet Østrig og kongeriget Ungarn i perioden 1867-1918. De to lande havde hvert sit parlament men fælles monark, da den østrigske kejser Frans Josef den 1. også var konge af Ungarn. I unionen opstod dog stridigheder og uvilje mellem de forskellige nationale grupper, der bl.a. også talte mange kroatere og tjekkere. I 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger Frans Ferdinand og hans hustru myrdet i Sarajevo. Mordene gav anledning til 1. Verdenskrigs udbrud, og da kejser Karl den 1. fratrådte kejserdømmet i slutningen af krigen i 1918, blev dobbeltmonarkiet opløst.

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information

Alle ord i ordbogen

Genveje

Lærerforum