Hvilket formål har konspirationsteorier?

Holocaust-benægtelse er en konspirationsteori, hvor grundfortællingen i en række andre konspirationsteorier går igen: En magtfuld, ond og hemmelig gruppe (i dette tilfælde verdens jøder) forsøger at opnå global magt og indflydelse ved hjælp af bedrag og forskellige ”agenter”, som gradvist udvider gruppens indflydelse i verden.

Ifølge benægterne er Holocaust en konstruktion eller en løgn, som bl.a. er opfundet for at for dække over en jødisk sammensværgelse, som går ud på, at jøderne vil dominere verden kulturelt og økonomisk. 

 

 
 

Angsten for det ukendte

Konspirationstilhængerne oplever generelt, at reel magt er uden for rækkevidde, og at verden er fragmenteret, modsætningsfyldt og usikker. Konspirationsteorierne skaber et rum, hvor de kan sætte ord på deres bekymring for hændelser, som de ikke selv er herre over. På den måde kan angsten for det ukendte blive erstattet med en følelse af vished. For selvom det kan være slemt at være genstand for andres magtudøvelse, er det langt værre ikke at vide, hvor denne magt kommer fra.

Ansvarsfralæggelse

Konspirationsteorier tjener også til en slags ansvarsfralæggelse. Når en gruppes mindre gode situation skyldes noget udenforstående og svært håndgribeligt, kan det føre til, at gruppen ubevidst lader sig afskære fra reel handling og passiviseres. På den måde kan konspirationsteorierne blive en slags undskyldning for en gruppes afmagt og manglende succes.

Holocaust-benægterne fremstiller ofte sig selv som ofre. Ofre for jødisk sammensværgelse, censurering, indespærring og uretmæssig udelukkelse fra magten og medierne. Martyrrollen dyrkes ved at fokusere på den uretfærdige behandling, som de føler, de har været udsat for på grund af deres engagement i benægtelsen. Samtidig ironiseres der kraftigt over jødernes "udnyttelse af deres offerrolle".

Hvem konspirerer?

Konspirationsteorierne finder de mest trofaste støtter og tilhængere blandt politisk, økonomisk og socialt marginaliserede grupper. Teorierne trives særligt hos befolkninger, hvor det politiske system er hierarkisk opbygget. Her bliver offentligheden ikke involveret i indledende skridt og overvejelser omkring politiske beslutninger, hvilket kan danne grobund for mistillid og deraf forestillinger om konspirationer.

Det har imidlertid vist sig, at det ikke blot er blandt befolkninger i lande med autoritære styrer, at konspirationsteorier vinder større og større udbredelse. Udbredelsen sker på tværs af landegrænser, økonomiske skel og uddannelsesmæssig baggrund. Teorierne er blevet forankret i offentlighedens politiske forestillinger og når nu hele det politiske spektrum – selvom der er stor forskel på, hvor meget den enkelte engagerer sig i teorierne. Konspirationsteorier kan også være en måde at komme overens med de vilkår, som tilværelsen har budt én, og gøre dem mere håndgribelige. 

 

Nyheds- og underholdningsindustrien bruger konspirationer

Konspirationsteorierne går i høj grad sin sejrsgang på internettet. Det skyldes, at alle kan lægge ting på nettet og ytre (næsten) hvad som helst uden at blive underlagt censur.

Men det er imidlertid ikke kun på nettet, at konspirationsteorier fylder meget. Nyheds- og underholdningsindustrien bidrager til at gøre sammensværgelsesteorier til en integreret del af folks tankemønstre og forklaringsmodeller.

Mediebilledet i dag er præget af et stort antal skandaleafsløringer, som er med til at udbrede opfattelsen af, at mennesker kæmper mod ukendte kræfter og bliver overvåget, påvirket, manipuleret, reguleret og eksperimenteret med. Dokumentarfilm og tv-programmer om politisk spin forsøger ligeledes at give offentligheden indblik i skjulte bevæggrunde for politiske handlinger og i, at "virkeligheden" bliver skabt og brugt politisk. Det enkelte menneske kan derfor opleve, at det er svært at afgøre, hvad der er sandt og falskt.

En anden del af forklaringen på den stigende tro på konspirationsteorier er, at underholdningsindustrien i de senere år har taget teorierne til sig. Konspirationsteorier udgør det grundlæggende plot i en række film og tv-serier, hvor helten skal finde ud af, hvad der foregår i virkeligheden – skjult bag facaden.

Mening med tilværelsen og stærk identitet

Tilhængere af konspirationsteorier ser ofte sig selv som en slags hårdtprøvede helte, som både er i stand til at gennemskue det system, der styrer verden, og stille sig uden for det. Konspirationsteorierne bliver derfor en form for modstand mod det eksisterende system, fordi de stiller spørgsmålstegn ved de handlinger, som foretages af bl.a. politi, militær, efterretningstjenester mv., ligesom de udfordrer den etablerede videnskab.

Drivkraften for fx Holocaust-benægtere er troen på, at historien ikke er, som den er nedskrevet i lærebøgerne. Den ser ud, som den gør, fordi en skjult, magtfuld sammensværgelse har fordrejet sandheden, og det er benægternes opgave at afsløre løgnene og lade den egentlige sandhed komme frem i lyset. Benægterne har dermed fået en meget vigtig mission: at afsløre den verdensomspændende jødiske sammensværgelse for den omgivende verden – uanset de personlige omkostninger. 

DIIS – januar 2010